Souss-Massa
Souss-Massa درعة - تافيلالت Dar'a Tafilalt ⴷⵔⵄⴰ ⵜⴰⴼⵉⵍⴰⵍⵜ | |
---|---|
Overblik | |
Land | Marokko |
Hovedby | Agadir |
Indbyggertal | 2.676.847[1] |
Areal | 51.642 km²[2] |
Tidszone | GMT +1 |
Hjemmeside | http://www.soussmassa.ma/ |
Koordinater | 30°05′N 8°29′V / 30.08°N 8.48°V |
Souss-Massa (berbisk: ⵙⵓⵙ ⵎⴰⵙⵙⴰ , arabisk: سوس ماسة ) er en af Marokkos tolv regioner. Den dækker et område på 51.642 km² og havde ved folketællingen i 2014 en befolkning på 2.666.847 mennesker. Regionens hovedstad er Agadir.[3]
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Souss-Massa grænser op til regionerne Marrakesh-Safi mod nord, Drâa-Tafilalet mod nordøst og Guelmim-Oued Noun i sydvest. Mod sydøst ligger provinsen Tindouf i Algeriets.Regionen vender mod vest til Atlanterhavet, og store dele af kysten er beskyttet i Souss-Massa Nationalpark. Regionens indre er domineret af Antiatlas bjergkæden, mens Sous-floden løber gennem den nordlige del af regionen, i dalen mellem Antiatlas og Høje Atlas. Hovedstaden Agadir ligger ved Sous udmunding. Toubkal National Park ligger i det nordøstlige hjørne af regionen.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Souss-Massa blev oprettet i september 2015 ved at fusionere Tata-provinsen, der tidligere var en del af regionen Guelmim-Es Semara, med fem provinser i den tidligere Souss-Massa-Drâa-region.[3]
Regering
[redigér | rediger kildetekst]Brahim Hafidi fra RNI blev valgt som regionens første præsident 14. september 2015. Han havde også tidligere ledet Souss-Massa-Drâas regionsråd.[4] Zineb El Adaoui blev udpeget til guvernør (wali) for regionen 13. oktober 2015.[5] Han blef efterfulgt af Ahmed Hajji i 2017.[6]
Inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Souss-Massa består af to præfekturer og fire provinser:[3]
- Agadir-Ida Ou Tanane præfektur
- Chtouka-Aït Baha (provins)
- Inezgane-Aït Melloul præfektur
- Taroudannt (provins)
- Tata (provins)
- Tiznit (provins)
Økonomi
[redigér | rediger kildetekst]Landbrug er en vigtig økonomisk aktivitet i områderne omkring floderne Sous og Massa, der ligger i den nordvestlige del af regionen.[7] Industrier relateret til forarbejdning af landbrugs- og fiskeriprodukter er også koncentreret i det samme område.[8] Agadir er en vigtig fiskeri[9] og turisthavn.[10] Tiznit er kendt for sit traditionelle sølvarbejde . [11]
Infrastruktur
[redigér | rediger kildetekst]Motorvej A7 forbinder Agadir med Marrakesh og Casablanca . Den største nord-sydgående vej gennem regionen er N1, mens N10 går øst-vest i Sous-floddalen, der forbinder Agadir med Taroudannt og Ouarzazate. Agadir er en stor havneby i Marokko og har også en international lufthavn, Agadir–Al Massira lufthavn.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "POPULATION LÉGALE DES RÉGIONS, PROVINCES, PRÉFECTURES, MUNICIPALITÉS, ARRONDISSEMENTS ET COMMUNES DU ROYAUME D'APRÈS LES RÉSULTATS DU RGPH 2014" (arabisk og fransk). High Commission for Planning. 8. april 2015. Hentet 29. september 2017.
- ^ Law, Gwillim. "Regions of Morocco". Statoids. Hentet 11. december 2015.
- ^ a b c "Décret fixant le nom des régions" (PDF). Portail National des Collectivités Territoriales (fransk). 20. februar 2015. Arkiveret fra originalen (pdf) 18. maj 2015. Hentet 11. december 2015.
- ^ Aourik, Abdallah (7. april 2010). "Interview avec monsieur Brahim Hafidi, Président de la Région Souss Massa Draa" (fransk). Agadir Net. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2017. Hentet 11. december 2015.
- ^ "SM le Roi a procédé à la nomination les Walis des régions" [His majesty the King appointed the Walis of the regions]. La Vie Éco (fransk). 14. oktober 2015. Arkiveret fra originalen 22. december 2015. Hentet 13. december 2015.
- ^ Lourhzal, Mohcine (29. juni 2017). "Qui sont les nouveaux Walis et Gouverneurs?". Le Reporter (fransk). Hentet 9. oktober 2017.
- ^ "L'Agriculture". Souss-Massa Region. Arkiveret fra originalen 18. november 2015. Hentet 11. december 2015.
- ^ "UNE RICHESSE HUMAINE AU SERVICE DES RESSOURCES DE LA TERRE". Souss-Massa Region. Arkiveret fra originalen 5. februar 2016. Hentet 11. december 2015.
- ^ "UNE INFRASTRUCTURE MODERNE & UN SAVOIR FAIRE CONFIRMÉ". Souss-Massa Region. Arkiveret fra originalen 5. februar 2016. Hentet 11. december 2015.
- ^ "L'ÉVASION GAGNANTE". Souss-Massa Region. Arkiveret fra originalen 5. februar 2016. Hentet 11. december 2015.
- ^ "L'ARTISANAT". Souss-Massa Region. Arkiveret fra originalen 19. november 2015. Hentet 11. december 2015.