Spring til indhold

Sortmundet kutling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sortmundede Kutling)
Sortmundet Kutling
Sortmundet Kutling (Neogobius melanostomus) Foto: Yavno
Sortmundet Kutling (Neogobius melanostomus)
Foto: Yavno
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
KlasseActinopterygii
(Strålefinnede fisk)
OrdenPerciformes
FamilieGobiidae
SlægtNeogobius
ArtN. melanostomus
Videnskabeligt artsnavn
Neogobius melanostomus
(Pallas, 1814)
Hjælp til læsning af taksobokse

Sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) (Pallas) er en lille bundlevende fiskeart, som oprindeligt kommer fra Sortehavsområdet. Den blev første gang set i Danmark i 2008 og har siden spredt sig langs de kystnære områder, i de sydlige danske farvande.[1] Den formerer sig med en foruroligende hast, hvorved den er blevet en alvorlig trussel for ikke mindst rejefiskeriet.

Sortmundet kutling er oprindeligt hjemmehørende i Sortehavet og det Kaspiske Hav.[2]

Sortmundet kutling blev fundet i Gdansk-bugten i Østersøen først i 1990, hvortil den formodes at være bragt med ballastvand i skibe. Derfra har den hurtigt bredt sig. Sortmundet kutling blev første gang fanget i Danmark i 2008, og antallet er øget kraftigt siden, bl.a. i Guldborg Sund. Den har også bredt sig til ferskvand. Første danske ferskvandsfund var i 2010 i Sørup ÅFalster.[2] Den sortmundet kutling har en høj salinitet og temperatur tolerance, samtidig er den meget territorial, hvilket gør den meget konkurrencedygtig - udkonkurrerer hjemmeboende arter (især fladfisk) ift. føde og yngleplads.. Disse faktorer gør at fisken har et stort spredningspotentiale, hvilket kan have negativ effekt på økosystemer. Nyere undersøgelser viser dog at den er blevet en vigtigt fødekilde for større fisk, heriblandt torsk, som spiser fisken når den svømmer ud på dybere vand om vinteren.

Sortmundet kutling er også kommet til de Store Søer i Nordamerika. Den første observation var 1990, og den breder sig også voldsomt der.[2]

Kutlingen er en udmærket spisefisk og kan således udgøre en ny fangst for danske fiskere.[3]

  1. ^ Lise Brix (31. august 2015). "Sortmundet kutling spreder sig hastigt i Danmark – og truer din rejemad". Videnskab.dk.
  2. ^ a b c "Sortmundet kutling". Naturstyrelsen. Arkiveret fra originalen 26. august 2014. Hentet 26. august 2014.
  3. ^ "Minister: "If You Can't Beat Them - Eat Them"". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 2013-10-04.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: