Spring til indhold

Sophus Greiffenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sophus Greiffenberg
Født10. november 1876 Rediger på Wikidata
Død31. juli 1940 (63 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sophus Andreas Greiffenberg (født 10. november 1876 i København, død 31. juli 1940 sammesteds) var en dansk malermester, arkitekt og tegner.

Greiffenberg er mest kendt for at have fundet på navnet IRMA (egentlig: JRMA) til Irma-kæden og for at have tegnet Irmapigen. Navnet blev opfundet af Greiffenberg i 1907 og skyldtes det samarbejde som Irmabutikkernes grundlægger, Carl Schepler, havde med en margarinefabrik i Slagelse, Johannes Rasmussens Margarinefabrik. Greiffenberg foreslog, at der i alle butikkerne skulle reklameres med den margarine, som blev solgt, og han forkortede margarinenavnet efter ejeren, altså JRMA – i lighed med OMA, som står for Otto Mønsteds Margarine). Senere blev navnet forvansket til det meget mere mundrette IRMA.

Til Irmapigen, som også blev tegnet i 1907, brugte Greiffenberg sin datter Else Johanne (12. maj 1904 på Østerbro – 16. februar 1998) som model. Hun ægtede arkitekten Hans Wilhardt.[1] Irmapigen med sine karakteristiske blå og gule farver er senere blevet revideret i 1942, 1972 og senest i bl.a. i 1975 og 1978 af arkitekt Bent Mackeprang og grafiker Erik Ellegaard Frederiksen.

  1. ^ "Irma hedder Else". Fra Information.dk.