Sophie Magdalene af Danmark

Sophie Magdalene af Danmark
Sophie Magdalene af Danmark
	Portræt af Dronning Sophie Magdalene fra 1775 af Alexander Roslin.
Dronning af Sverige
Kroning	29. maj 1772; Storkyrkan, Stockholm
Embedsperiode	12. februar 1771 – 29. marts 1792
Forgænger	Louise Ulrike af Preussen
Efterfølger	Frederikke af Baden
Ægtefælle	Gustav 3. af Sverige (g. 1766)
Børn	Gustav 4. Adolf, Konge af Sverige; Prins Karl Gustav, Hertug af Småland;
Hus	Huset Oldenburg
Far	Frederik 5. af Danmark
Mor	Louise af Storbritannien
Født	3. juli 1746; Charlottenborg Slot, København
Død	21. august 1813 (67 år); Ulriksdal Slot, nær Stockholm
Hvilested	30. september 1813; Riddarholmskirken, Stockholm
Religion	Lutheransk
	v; d; r;

Sophie Magdalene af Danmark (svensk: Sofia Magdalena) (3. juli 1746 på Charlottenborg Slot, København – 21. august 1813 på Ulriksdal Slot nær Stockholm) var en dansk prinsesse, der var dronning af Sverige fra 1771 til 1792.

Sophie Magdalene var datter af Kong Frederik 5. og Dronning Louise af Danmark og Norge. Hun var tronfølger i Danmark fra 1747 til 1749. Som 5-årig blev hun forlovet med den senere Kong Gustav 3. af Sverige og blev herefter opdraget til at blive dronning af Sverige. Sophie Magdalene og Gustav blev gift i 1766, og hun blev dronning af Sverige ved sin mands tronbestigelse i 1771.

Ægteskabet var politisk bestemt og blev i alle henseender ulykkeligt. De ønskede politiske følger for de to landes indbyrdes forhold udeblev, mens parret på det personlige plan slet ikke passede sammen. Sophie Magdalene var stille og alvorlig af sind, og hun fandt det vanskeligt at tilpasse sig ægtemandens forlystelsessyge hof. Hun udførte pligtskyldigt sine ceremonielle opgaver, men brød sig ikke om selskabslivet og trivedes bedst i fred og ro med nogle få venner. Det ægteskabelige forhold forbedredes noget i årene 1775-1783, men faldt herefter tilbage i en tilstand af kølig distance. Efter mordet på Gustav 3. i 1792 trak hun sig som enkedronning tilbage fra offentligheden.

Biografi

Tidlige år

Fødsel og familie

Prinsesse Sophie Magdalene blev født den 3. juli 1746(1746-07-03) i sine forældres residens på Charlottenborg Slot i København.^[1] Hun var det andet barn og den ældste datter af det daværende danske tronfølgerpar kronprins Frederik og kronprinsesse Louise og blev opkaldt efter sin farmor, Dronning Sophie Magdalene. Allerede ved fødslen fik hun sin egen hofstat.

Blot en måned efter hendes fødsel døde hendes farfar, Kong Christian 6., og Prinsesse Sophie Magdalenes far besteg tronen som Kong Frederik 5. Som kongens eneste barn var hun tronfølger fra sin storebror Kronprins Christians død i 1747, til hendes lillebror (den senere Kong Christian 7.) blev født i 1749 og overtog pladsen som tronfølger.

Aftale om ægteskab

I 1743 havde hendes far haft stor udsigt til at blive tronfølger i Sverige, der imidlertid endte med at foretrække Adolf Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp. Det spændte forhold, som siden havde eksisteret mellem det danske kongehus og Sverige, blev ophævet ved et forlig i 1750. For yderligere at befæste venskabet indledte den danske udenrigsminister allerede samme år gennem den franske regering forhandlinger med Sverige om en ægteskabsforbindelse mellem Prinsesse Sophie Magdalene og arvingen til den svenske trone, Adolf Frederiks ældste søn Kronprins Gustav, den senere Kong Gustav 3.^[2] I foråret 1751 blev den endelige aftale om ægteskabsforbindelsen indgået, selv om der ikke fandt en formel forlovelse fandt sted, dels på grund af de kommende ægtefællers alder – ingen af dem var endnu fyldt 5 år –, dels fordi ingen af siderne ønskede at binde sig alt for stærkt.^[2]

Forbindelsen var arrangeret af Sveriges rigsdag, hvor særligt det i Sverige dengang herskende Hatteparti fik gennemført aftalen.^[3] Dette skete på trods af, at det svenske kongepar var imod forbindelsen, der særligt var upopulær hos Kronprins Gustavs mor, Dronning Louise Ulrike, som var den egentlige hersker ved det svenske hof og længe havde været i strid med rigsdagen.^[4] Også Prinsesse Sophie Magdalenes mor, Dronning Louise, modsatte sig uden held regeringens planer om ægteskabet, da hun med rette frygtede, at hendes datter ikke ville blive behandlet godt af Dronning Louise Ulrike, der var kendt for sin stolthed, dominerende personlighed og sine anti-danske holdninger, der kom til udtryk i hendes behandling af de danske ambassadører i Stockholm.^[5]^[6] Efter sigende brød Dronning Louise sig heller ikke om arrangerede ægteskaber på grund af sine egne erfaringer.

Opvækst

Dronning Louise Ulrike havde stillet som betingelse, at Prinsesse Sophie Magdalene skulle vokse op og blive opdraget i Sverige, for at hun kunne gå med til ægteskabsplanerne, men dette krav blev ikke imødekommet på grund af modstand fra Prinsesse Sophie Magdalenes mor. Hendes tidligste barndom fandt sted i en harmonisk periode ved det danske hof, hvor Dronning Louise fik lov at tage sig af børnene.^[4] Dronning Louise døde imidlertid samme år som ægteskabsaftelen blev indgået, og Kong Frederik 5. giftede sig igen et halvt år efter hendes død med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Prinsesse Sophie Magdalene blev herefter opdraget til at blive dronning af Sverige. Hun fik en streng og religiøs opdragelse af sin farmor Enkedronning Sophie Magdalene, der anså hendes far og bror for moralsk anløbne.^[6] Hun var kendt for at have haft gode forhold til sine søskende, sin bedstemor og sin stedmor. Hendes far derimod skræmte hende dog ofte, når han optrådte beruset foran hende, og han var efter sigende kendt for at pudse sine hunde på hende, hvad der gav hende en livslang fobi for hunde.^[6]

Prinsesse Sophie Magdalene havde en fransk guvernante, Jeanne Rosselin, og fik i 1754 en informator, Kai Koch. Hun blev undervist i historie, geografi, tysk, fransk, engelsk og tegning. Prinsesse Sophie Magdalena blev også undervist i dans og musik af den kongelige hofdansemester Pierre Laurent fra Pariseroperaens ballet.

I 1760 blev forhandlingerne om ægteskabet genoptaget fra dansk side, der anså det for en prestigesag. Forhandlingerne blev ført mellem den danske regering og Dronning Louise Ulrike, eftersom man ikke regnede med Kong Adolf Frederik andet end rent formelt. Dronning Louise Ulrike hævdede, at forlovelsen var blevet påtvunget dem mod deres vilje af grev Tessin og ikke længere burde anses som gældende, og at hun i stedet planlagde et ægteskab mellem Gustav og sin niece, Philippine af Brandenburg-Schwedt. Den danske ambassadør klagede også over, at Dronning Louise Ulrike behandlede ham fjendtligt og fyldte Kronprins Gustav med fordomme om Danmark.

Frederik 5. var dog fast besluttet på at forbindelsen skulle realiseres: "Hans danske majestæt kunne ikke lade sin datters interesser ofre for den svenske dronnings fordomme og luner". Den svenske offentlighed var dog positiv indstillet overfor forbindelsen, fordi det var forventet, at Sophie Magdalene ville minde om den sidste danske prinsesse, som havde været dronning af Sverige, Ulrikke Eleonore af Danmark, der ved sin gavmildhed og velgørenhed var blevet populær i Sverige. Stænderne krævede ægteskabet ført ud i livet, og nu var det særligt det modsatte parti, Huepartiet, der støttede alliancen, da de forventede, at Sophie Magdalene ville blive en mere føjelig og blid dronning end den hovmodige og politiske Louise Ulrike.^[7]

I 1764 forlød det, at Kronprins Gustav selv begyndte at blive mere positiv over for ægteskabsplanerne, da han ønskede at frigøre sig fra sin mor, der var begyndt at betragte ham med uvilje på grund af den stadig mere ledende stilling, han var indtog ved hoffet.^[2] Den 20. oktober fortalte Kronprins Gustav selv til Dronning Louise Ulrike, at han ønskede at indgå ægteskabet af egen fri vilje. Det modtog Louise Ulrike meget dårligt, da hun netop forhandlede med sin bror Frederik den Store af Preussen og Katarina den Store af Rusland om at arrangere en form for kompensation til Danmark for det aflyste ægteskab. Til sidst måtte kongeparret dog give efter for det massive pres, og i 1766 blev aftalen endelig ført ud i livet på trods af advarsler fra den danske gesandt i Stockholm, Joachim Otto Schack-Rathlou.^[7]

Kronprinsesse

Bryllup

Den 14. januar 1766 døde hendes far, Kong Frederik 5., og Prinsesse Sophie Magdalenes lillebror besteg tronen som Kong Christian 7. Senere samme år, den 3. april, blev forlovelsen mellem Prinsesse Sophie Magdalene og Kronprins Gustav bekendtgjort med festligheder i både Stockholm og København. Og den 1. oktober blev hun efter tidens skik gift med Kronprins Gustav ved en såkaldt prokurationsvielse i Christiansborg Slotskirke, hvor brudens halvbror, Arveprins Frederik, fungerede som stedfortræder for brudgommen.^[7] Samme dag blev hendes bror kongen gift ved en tilsvarende prokurationsvielse i London med Prinsesse Caroline Mathilde af Storbritannien, og det blev anset for vigtigt, at Sophie Magdalene forlod Danmark før sin nye svigerindes ankomst.

Sophie Magdalene blev færget over Øresund i en forgyldt slup fra Kronborg i Danmark til Helsingborg i Sverige. Da sluppen var nået halvvejs over Øresund, forstummede den danske kanonsalut, og den svenske tog over. I Helsingborg blev hun budt velkommen af Kronprins Gustav, den danske gesandt Joachim Otto Schack-Rathlou og sin svoger prins Carl af Hessen, som var ankommet kort før hende den samme dag. Da hun skulle stige i land, var Gustav bange for, at hun skulle falde, og han rakte hende derfor hånden med ordene: "Vær forsigtig, madame!" Denne replik blev meget omtalt ved det svenske hof og gav anledning til meget sladder.

Kronprins Gustav fulgte hende derefter til Örebro, inden han blev genforenet med hende i Västerås. Den 27. oktober mødte Sophie Magdalene Kong Adolf Frederik på herregården Stäket. Dagen før havde hun der også uformelt mødt sine to svogre, Hertug Karl af Södermanland og Hertug Frederik Adolf af Östergötland. Selskabet mødte derefter Dronning Louise Ulrike og Prinsesse Sophie Albertine på Säby bruk. Det første møde mellem Dronning Louise Ulrike og Sophie Magdalene skal være gået meget godt på grund af den underdanighed, som Sophie Magdalene udviste overfor sin svigermor.

Den 28. oktober sejlede Sophie Magdalena og Gustav i slup fra Karlberg Slot til Drottningholm Slot, hvor hun formelt blev præsenteret ved hoffet og efterfølgende selv gav kur, efterfulgt af teater, middag og bal. Det samme blev gentaget dagen efter. Ved denne lejlighed bemærkede grevinde Ebba Bonde, at det almindelige indtryk af hende var: "Ved Gud, hvor er hun smuk!", men at hendes udseende ifølge grevinden var påvirket af, at hun havde en: "forfærdelig frygt for dronningen".^[8] Den 4. november fandt hendes festlige indtog i Stockholm sted under stor jubel fra befolkningens side, og allerede samme dag blev vielsen gentaget, nu med brudgommen selv, i Stockholm Slotskirke, efterfulgt af den fakkeldans i Rigssalen, der havde været en tradition ved kongelige bryllupper i Sverige siden Kong Erik 14.'s tid.

Tiden som kronprinsesse

Ved de efterfølgende baller, der i resten af den sociale sæson blev afholdt for at fejre brylluppet, gjorde den nye kronprinsesse indledningsvis et godt indtryk på den svenske adel med sit udseende, sin elegance og sin måde at danse på. Dengang kunne hun endnu ikke tale svensk, men fransk var på det tidspunkt sproget, der blev brugt ved det svenske hof. Men hendes generte, tavse og reserverede natur gjorde hende snart til en skuffelse i selskabslivet og medførte, at hun blev opfattet som kold og arrogant.

Sophie Magdalene var stille og alvorlig af sind, og hun fandt det vanskeligt at tilpasse sig ægtemandens forlystelsessyge hof. Hun udførte pligtskyldigt sine ceremonielle opgaver, men brød sig ikke om selskabslivet og trivedes bedst i fred og ro med nogle få venner, heriblandt sin gamle barnepige, Ingrid Maria Wenner, der var fulgt med hende til Stockholm. Hertil kom, at hun hurtigt blev inddraget i konflikter med sin svigermor, Dronning Louise Ulrike, der som forventet afskyede hende fra første øjeblik og chikanerede hende på mange måder. Et typisk eksempel var, da dronningen inviterede Gustav til sin fødselsdagsfejring, men bad ham om at få Sophie Magdalene til at afstå fra at deltage ved at lade som om, hun var for syg til at deltage.

Det politisk bestemte ægteskab viste sig snart at være ulykkeligt. De ønskede politiske følger af ægteskabet for de to landes indbyrdes forhold udeblev, og det blev herudover en personlig tragedie for Sophie Magdalene. Under årene som kronprinspar behandlede Gustav Sophie Magdalene formelt og køligt, når de opholdt sig på Stockholm Slot, hvad der muligvis var forårsaget af et ønske om ikke at gøre moderen jaloux. Under somrenes ophold på Ekolsund Slot skal parret dog, opmuntret af deres omgivelser, have forsøgt at tilnærme sig hinanden, og i 1768 troede Sophie Magdalene sågar en overgang, at hun var gravid.

Dronning af Sverige

Første år som dronning

Den 12. februar 1771 døde Kong Adolf Frederik, og Sophie Magdalenes mand besteg tronen som Kong Gustav 3., mens Sophie Magdalene selv blev dronning af Sverige i en alder af 24 år. Den 29. maj 1772 afsluttedes ceremoniellet i forbindelse med tronskiftet, da den nye konge og dronning blev kronet i Storkyrkan i Stockholm.

Dronning Sophie Magdalene var ikke informeret om planerne om Gustav 3.'s statskup den 19. august 1772, hvor han fængslede partilederne og etablerede et nyt styre med udstrakt magt til kongen. På dette tidspunkt blev hun anset for at være mistænkelig og politisk utroværdig i Kongens øjne, primært af sin svigermor, der fremstillede hende som pro-dansk.^[9] Danmark blev formodet at ville modsætte sig kuppet. Ydermere var der også planer om at erobre Norge fra Danmark.

Konflikten mellem Sophie Magdalene og hendes svigermor var offentligt kendt og upopulær i offentligheden, hvor sympatien var på hendes side. I det samtidige blad Dagligt Allehanda blev der trykt en fabel om Rävinnan och Turturduvan ("Rævinden og Turtelduen").^[6] Fablen handlede om den uskyldige turteldue (Sophie Magdalene), som blev bagtalt af den onde ræv (Louise Ulrike), som blev støttet af den anden ræv (Anna Maria Hjärne) og de andre ræve (adelen).^[6] Fablen mentes at være sendt fra Hattepartiet.^[6]

Skandalen omkring fuldbyrdelsen af ægteskabet

Dronning Sophie Magdalene er måske bedst husket for vanskelighederne i sit ægteskab. Da den vigtigste opgave for en dronning var at producere en tronarving, var det seksuelle samliv meget vigtigt. Det varede imidlertid ti år, før ægteskabet blev fuldbyrdet. I 1772 talte Gustav 3. således med Axel von Fersen d.æ. om skilsmisse, hvad denne dog frarådede.^[10] Gustav gik først med planer om at overlade ansvaret for at producere en tronarving til sin bror Prins Karl, hvorfor han i 1774 arrangerede et ægteskab mellem broderen og kusinen Hedvig Elisabeth Charlotte af Slesvig-Holsten-Gottorp. Da Hedvig Elisabeth Charlotte aborterede i 1775, tog Gustav 3. imidlertid beslutningen om at fuldbyrde sit ægteskab.

Da Gustav 3. første gang skulle have samleje med sin hustru, lod det til, at han havde så store problemer, at han måtte bede hofmanden Adolf Fredrik Munck af Fulkila om hjælp. Munck forklarer selv i sin rapport, opbevaret i det svenske statsarkiv, at han blev kaldt ind i det kongelige soveværelse og var nødt til at røre begge parter fysisk for at få foretagendet gennemført. Da det rygtedes, udløste dronningens svangerskab en skandale. Det forlød, at Munck var barnets virkelige far - og at han skulle være både kongens og dronningens elsker. I 1789 forlød det stadig, at kong Gustav havde bedt Munck om at gøre dronningen gravid.

Munck var kendt som en damernes ven; i 1787 fik han en datter, Johanna Fredrika, med ballerinaen Giovanna Bassi. Munck måtte rømme Sverige i 1792 efter attentatet på Gustav 3. Han var for tilsmudset af de rygter, der aldrig var forstummet. Giovanna Bassi fulgte ham til Rom i håb om, at han ville gifte sig med hende og anerkende deres datter, men han gjorde ingen af delene. Bassi overlevede økonomisk som betalt spion for svenske myndigheder.^[11]

Sandsynligheden af disse rygter er dog meget tvivlsom.^[12] Under alle omstændigheder står ægtemanden Gustav 3. i alle officielle dokumenter og genealogier som far til Gustav 4. Adolf.

Senere år som dronning

Det ægteskabelige forhold forbedredes i årene fra 1775 til 1783. Men efter parrets anden søn, Prins Karl Gustavs død i 1783 faldt forholdet tilbage i en tilstand af kølig distance. Efter Gustav 3.'s italienske rejse i 1783-84 indtrådte det endegyldige brud mellem Gustav og Sophie Magdalene.

Enkedronning

I 1792 blev Gustav 3. myrdet. Sophie Magdalene var forfærdet over mordet på sin mand, men det medførte en lettelse for hende, at hun som enkedronning kunne trække sig tilbage fra offentligheden. De sammensvorne bag mordet ønskede at gøre hende til regent for hendes mindreårige søn, men formynderregeringen kom til at påhvile hendes svoger hertug Karl. Hun ønskede ikke at deltage i nogen repræsentationsopgaver, og hun opgav sin lejlighed på Drottningholm Slot for at blive fritaget for dem. Hun boede resten af sit liv i relativ ubemærkethed dels på Ulriksdal Slot nord for Stockholm, dels i en lejlighed i den nordre fløj af Stockholms Slot.

I 1809 var hun vidne til kuppet mod sin søn, kong Gustav 4. Adolf, og hans efterfølgende påtvungne abdikation, efter at Sverige havde måtte afstå Finland til Rusland som resultat af Den finske krig. Hun var dybt berørt over hans afsættelse men valgte dog at blive i Sverige efter hans landsforvisning.^[13]

Efter en enkestand på over 21 år, døde Enkedronning Sophie Magdalene 67 år gammel den 21. august 1813 på Ulriksdal Slot.^[14] Hun blev begravet i den traditionelle gravkirke for de svenske konger, Riddarholmskirken på øen Riddarholmen i Stockholm.^[14]