Rosinante & Co
Rosinante & Co | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktieselskab |
Grundlagt | december 1998 |
Opløst | 16. april 2020 |
Hovedsæde | Købmagergade, Danmark |
Organisation | |
Ejer | Gyldendal |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 21165808 |
OpenCorporates | dk/21165808 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Rosinante&Co A/S blev stiftet som forlag af Merete Ries i 1982 og fik sit kommercielle gennembrud med udgivelsen af Peter Høegs romaner fra 1988 og frem, herunder især Frøken Smillas fornemmelse for sne i 1992.[1]
Siden kom forfattere som Carsten Jensen, Jens Christian Grøndahl, Helle Helle og Christina Hesselholdt også til forlaget.[1]
I 2000 blev Rosinante et selvstændigt aktieselskab i Gyldendal-koncernen, og i september 2019 blev forlaget lagt ind under Gyldendal, og størstedelen af medarbejderne, inklusivt adm. direktør Jakob Malling Lambert, blev afskediget[2][3][4]. Forlaget havde 37 ansatte og udgav omkring 240 nyheder om året.
Rosinante&Co bestod af fire forlag:
- Cicero, der udelukkende udgav oversat skønlitteratur
- Høst & Søn, som især var kendt for populære børne- og ungdomsbøger og var et af Danmarks førende børnebogsforlag
- Pretty Ink, som udgav livsstilsbøger og populærlitteratur som bl.a. Fifty Shades of Grey
- Rosinante, et primært skønlitterært forlag, der udgav nogle af de største danske og udenlandske forfattere, nutidige såvel som klassikere
Tidligere var forlagene Samleren og Forum også en del af Rosinante, de blev lagt ind under hhv. Rosinante og Høst & Søn.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b https://www.information.dk/kultur/2019/09/frustrerede-forfattere-forlagsfusion-fuldstaendig-uforstaaeligt
- ^ Gyldendal og Rosinante & Co. fusionerer. Bogmarkedet. Hentet 16/9-2019
- ^ Gyldendal fyrer direktør og 25-30 ansatte i fusionsøvelse. Politiken. Hentet 16/9-2019
- ^ Gyldendal nedlægger Rosinante og fyrer direktøren - Kultur
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Rosinante & Cos hjemmeside Arkiveret 28. februar 2009 hos Wayback Machine