Spring til indhold

Salomonøerne

Redigér links
Koordinater: 9°28′S 159°49′Ø / 9.47°S 159.82°Ø / -9.47; 159.82
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Solomon Islands)
Salomonøerne

Solomon Islands
Salomonøernes nationalvåben
Nationalvåben
Motto: "To Lead is to Serve"
engelsk: At lede er at tjene
Salomonøernes placering
Hovedstad
og største by		Honiara
9°28′S 159°49′Ø / 9.467°S 159.817°Ø / -9.467; 159.817
Officielle sprogEngelsk
Etnicitet
(1999)
melanesere 94,5 %
polynesere 3 %
mikronesere 1,2 %
andre 1,1 %
uspecificeret 0,2 %
Demonymsalomoner
RegeringsformKonstitutionelt monarki og parlamentarisme
• Monark
Charles 3.
David Tiva Kapu
Jeremiah Manele
Uafhængighed
• fra Storbritannien
7. juli 1978
Areal
• Total
 28.400 km2  (nr. 142) 
• Vand (%)
3,2 %
Befolkning
• Anslået 2015
622.469[1] (nr. 170)
• Tæthed
22/km2  (nr. 189)
BNP (KKP)Anslået 2009
• Total
1,514 mia. USD[2]
• Pr. indbygger
2.818 USD[2]
BNP (nominelt)Anslået 2009
• Total
657 mio. USD[2]
• Pr. indbygger
1.223 USD[2]
HDI (2007)Stigning 0,610 (medium) (nr. 135)
ValutaSalomondollar (SBD)
TidszoneUTC+11
Kører ivenstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		SOL
Luftfartøjs-
registreringskode		H4
Internetdomæne.sb
Telefonkode+677
ISO 3166-kodeSB, SLB, 090

Salomonøerne (engelsk: Solomon Islands) er en stat i det vestlige Stillehav, øst for Papua Ny Guinea, nordvest for Vanuatu og nordøst for Australien. Landet består af seks store og over 900 mindre øer beliggende i Oceanien. Landarealet er 27.986 km². Inkluderer man havarealet, er størrelsen imidlertid over 800.000 kvadratkilometer. Afstanden fra det vestligste til det østligste punkt er omkring 1.500 km. Santa Cruz-øerne er de mest afsidesliggende, mere end 200 km fra de øvrige øer.[3][4]

Det højeste punkt er Mount Popomanaseu, 2.381 meter over havet på øen Guadalcanal, som er den største af Salomonøerne med sine 5.336 kvadratkilometer. Her ligger også hovedstaden Honiara.[3]

Bougainville er geografisk set en del af Salomonøerne, men den tilhører Papua Ny Guinea.[5]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikler: Salomonøernes historie og Felttoget på Salomonøerne

Oprindelsen til den nuværende melanesiske befolkning er usikker, selvom arkæologi og lingvistik med sikkerhed viser, at Salomonøerne var befolket for 4000-5000 år siden. Indvandring fra Polynesien skete fra ca. 1200 e.Kr.[6]


Den allerførste dokumenterede kontakt med europæere skete i 1568 med den spanske udforsker, Alvaro de Mendana. Mendana opdagede guld på Guadalcanal (der er en af øerne i det nuværende Salomonøerne) og troede formentlig, at han havde fundet kilden til Kong Salomons miner og gav derfor øerne navnet Salomonøerne. På grund af spanieren Mendana har mange af øerne, som udgør Salomonøerne, originale spanske navne.[6][7]

Mendaña rejste en periode rundt og udforskede øerne, men efterhånden kom det til sammenstød med lokalbefolkningen, som spanierne først havde haft et godt forhold til. Træfningerne endte med at spanierne røvede en række landsbyer og brændte dem ned. Den 11. august 1568 forlod ekspeditionen Salomonøerne.[8]


De næste 40 år var der yderligere to ekspeditioner fra Sydamerika til Salomonøerne. Begge var relativt mislykkede. Det næste kendte europæiske besøg på Salomonøerne var i 1767, hvor den britiske kaptajn Philip Cartaret og hans besætning tilfældigt kom til Santa Cruz.[3] På denne tid havde både England og Frankrig flere ekspeditioner for at kortlægge stillehavsområdet, noget som førte til flere besøg også til Salomonøerne. Omkring år 1800 begyndte også handelsskibe at passere området, som var undervejs mellem Europa/USA og Kina/Australien. I den første halvdel af 1800-tallet foregik der også hvalfangst i området. Efterhånden blev det normalt, at de lokale lod sig rekruttere til disse skibe. På den måde knyttede lokalbefolkningen kontakter med omverdenen, noget som også førte til ukendte sygdomme.[9][10]


Efterhånden kom der også kristne kristne missionærer til Salomonøerne. Den første var muligvis katolikken Jean-Baptiste Epalle, som ankom til Santa Isabel i 1845. Han blev godt modtaget, men ved et senere besøg blev hans følge angrebet og Epalle selv dræbt. Anglikanerne havde en anden indfaldsvinkel: Med sig tog de unge drenge fra øerne til New Zealand og gav dem oplæring, og nogen af dem vendte senere tilbage som missionærer, men det er uklart, hvor frivillig disse rejser var.[11][12][13]

Fra 1863 foregik der en til dels aggressiv form for rekruttering af arbejdskraft (blackbirding) til sukker- og bomuldsplantager i Australien og på Fiji. Frem til århundredskiftet omfattede dette omkring 29.000 salomonere. Det førte mange steder til en negativ holdning til besøg af hvide, og Salomonøerne havde i anden halvdel af 1800-tallet et rygte som et farligt sted med en fjendtlig befolkning.[14]

Storbritannien proklamerede et protektorat i 1893 over den sydlige del af Salomonøerne, og udvidede dette med flere øer i 1898 og 1899. Øerne i Shortland-gruppen blev overført fra Tyskland til Storbritannien efter en aftale i 1900.[15][16]

Under 2. verdenskrig var der intense kampe mellem amerikanske og japanske styrker, og et af Stillehavskrigens afgørende slag blev udkæmpet på den største ø Guadalcanal (se slaget om Guadalcanal). Japanerne blev jaget væk fra øgruppen i 1945.[17]

Efter 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

I 1946 blev en uafhængighedsbevægelse, Marching Rule, etableret.[18]

Uafhængighed

[redigér | rediger kildetekst]

Salomonøerne fik selvstyre i 1976 og blev en selvstændig stat i Commonwealth 7. juli 1978, og Dronning Elizabeth II bliver dronning af Salomonøerne.[18]

2000-tallet

[redigér | rediger kildetekst]

I 2003 sendte Australien politifolk til øgruppen efter omfattende uroligheder, hvor flere hundrede blev dræbt og mange tusinde gjort hjemløse.[19]

I april 2006 førte beskyldninger om, at den nyvalgte premierminister Snyder Rini havde brugt bestikkelsespenge fra kinesiske og taiwanesiske forretningsmænd til at købe stemmer i parlamentet, til store uroligheder i hovedstaden Honiara. Mange kinesere kom til øerne for at starte forretning og som et springbræt til at få et australsk pas. Taiwan havde en særlig interesse, idet Salomonøerne var en af de få nationer, der havde diplomatiske forbindelser med Taiwan, hvilket var vigtigt i Taiwans kamp for uafhængighed af Kina. Selvom kineserne kun udgjorde nogle tusinde ud af øernes samlede befolkning på 500.000, stod kineserne for en meget stor del af forretningslivet. Det førte til misundelse og utilfredshed med kineserne fra resten af befolkningen. Resultat af urolighederne var blandt andet, at 90 % af Salomonøernes Chinatown blev brændt ned til grunden, og mange kinesere valgte at flygte ud af landet. Samtidig sendte Australien den 19. april 2006 tropper til Salomonøernes hovedstad Honiara for at stoppe urolighederne..[20]

Politik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Salomonøernes politik

Salomonøerne er blandt andet medlem af FN, WTO og Commonwealth.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Salomonøernes geografi

Havet omkring Salomonøerne er en del af Koraltrekanten.

Provinser

[redigér | rediger kildetekst]

Salomonøerne er opdelt i ni provinser og et hovedstadsterritorium (*):[21]

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Salomonøernes demografi

Cirka 95 % af befolkningen er melanesere og cirka 3 % polynesiere. Den største religion er kristendommen.[22]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Solomon Islands". The World Factbook (engelsk). Central Intelligence Agency. Arkiveret fra originalen 27. maj 2016. Hentet 17. april 2016.
  2. ^ a b c d "Solomon Islands" (engelsk). Internationale Valutafond. Hentet 21. april 2010.
  3. ^ a b c "Solomon Islands" (engelsk). CIA. Hentet 31. december 2023.
  4. ^ "Solomon Islands country profile" (engelsk). BBC News. Hentet 31. december 2023.
  5. ^ "Bougainville" (engelsk). Nationalia. Hentet 31. december 2023.
  6. ^ a b "Country Facts" (engelsk). FN. Hentet 31. december 2023.
  7. ^ "Álvaro De Mendaña De Neyra" (engelsk). encyclopedia.com. Hentet 31. december 2023.
  8. ^ "The search for King Solomon's gold continues in his namesake Islands" (engelsk). worldbank.org. Hentet 31. december 2023.
  9. ^ "A Century in the Solomon Islands" (engelsk). American Museum of Natural History. Hentet 31. december 2023.
  10. ^ "The North Pacific Voyages Of The Comte De La Pérouse" (engelsk). encyclopedia.com. Hentet 31. december 2023.
  11. ^ "Whaling" (engelsk). solomonencyclopaedia.net. Hentet 31. december 2023.
  12. ^ "Pacific pioneers: Early Norwegian settlers and traders in the Solomon Islands" (engelsk). Universitetet i Bergen. Hentet 31. december 2023.
  13. ^ "Catholic Church" (engelsk). solomonencyclopaedia.net. Hentet 31. december 2023.
  14. ^ "Blackbirding Important History Of Solomon Islands" (engelsk). Solomon Islands Broadcasting Corporation. Hentet 31. december 2023.
  15. ^ "British Solomon Islands Protectorate, 1893–1978" (PDF) (engelsk). University of Queensland. Hentet 31. december 2023.
  16. ^ "Shortland Islands" (engelsk). solomonencyclopaedia.net. Hentet 31. december 2023.
  17. ^ "Battle of Guadalcanal" (engelsk). Britannica. Hentet 31. december 2023.
  18. ^ a b "Solomon Islands profile - Timeline" (engelsk). BBC news. Hentet 31. december 2023.
  19. ^ "Australian peacekeepers in Solomon Islands from 2000 to 2017" (engelsk). Australian Government Department of Veterans' Affairs. Hentet 31. december 2023.
  20. ^ "Solomon Islands: Australia sends peacekeeping troops amid riots" (engelsk). BBC News. Hentet 31. december 2023.
  21. ^ "Provinces of Solomon Islands" (engelsk). statoids.com. Hentet 31. december 2023.
  22. ^ "Solomon Islands" (engelsk). Britannica. Hentet 31. december 2023.
[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information:
Regering
General information
Oceaniens geografiSpire
Denne artikel om Oceaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

9°28′S 159°49′Ø / 9.47°S 159.82°Ø / -9.47; 159.82

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Salomonøerne&oldid=11890179"