Sofacompany
Sofacompany (formelt Sofaco Design ApS) er en dansk møbelkæde, der forhandler dansk designede sofaer og tilbehør, dels fra en webshop, dels fra seks fysiske butikker. Virksomheden har hovedsæde i Ringsted, beskæftiger 86 årsværk og omsætter for 600 millioner kroner netto (2023).[1]
Sofacompany blev etableret i 2012 af Christian og Cathrine Rudolph[2] og bar frem til 2019 navnet Sofakompagniet. Navneskiftet blev begrundet med, at det danske navn ikke var internationalt egnet.[3]
I 2017 overtog kapitalfonden Procuritas aktiemajoriteten i selskabet, der i 2019 blev overtaget af JYSK Holding. Salgsprisen blev ikke oplyst.[4]
Foruden det danske selskab har Sofaco Design Aps datterselskaber i Holland, Belgien, Tyskland, Norge, Sverige, Schweiz og Vietnam. Alle selskaberne ejes 100%.[1] Produktionen finder sted i Vietnam.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Sofaco Design Aps". CVR. Hentet 29. september 2024.
- ^ "Our Story". SOFACOMPANY. 19. februar 2024. Hentet 29. september 2024.
- ^ "Sofacompany". sofacompany.com. Hentet 29. september 2024.
- ^ a b Olesen, Jesper (21. maj 2021). "Jysk-familien slår til: Overtager dansk møbelvirksomhed". Finans. Hentet 29. september 2024.