Smørumnedre
| Smørumnedre | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |  Danmark |
| Region | Region Hovedstaden |
| Kommuner | Ballerup, Egedal og Furesø |
| Demografi | |
| Smørumnedre by | 21.627[1] (2024) |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Højde m.o.h. | 31 m  |
| Oversigtskort | |
.svg)  Smørumnedre Smørumnedres beliggenhed 55°44′N 12°18′Ø / 55.733°N 12.300°Ø | |
Smørumnedre er en københavnsk forstad med 21.627 indbyggere (2024)[1]. Smørumnedre ligger tre kilometer vest for Ballerup og 20 kilometer nordvest for Københavns centrum. Forstaden tilhører Region Hovedstaden og er satellitby til Hovedstadsområdet. Byområdet inkluderer i dag den tidligere naboby Måløv og er dermed kommet til at ligge i tre forskellige kommuner.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Ved Smørumnedre ligger bronzealderhøjen Kong Svends Høj, der er en gravhøj fra ca. 1800–1000 f. Kr.
Smørumnedre omtales første gang allerede den 21. maj 1085 i formen Smørhem minore, det vil sige "lille Smørum".[2] Landsbyen omtales også i Kong Valdemars Jordebog i 1231 som kongelev.[3]
Smørumnedre landsby bestod i 1682 af 14 gårde, 1 hus med jord og 9 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 694,0 tønder land skyldsat til 132,15 tønder hartkorn.[4] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[5]
Smørumnedre lå gennem hele første halvdel af 1900-tallet som en landsby omgivet af sine marker. Først omkring midten af århundredet skete en begyndende udstykning mod nordøst i tilknytning til den opvoksende stationsby og forstad Måløv, og først i 1960-erne skete en begyndende udstykning i tilknytning til selve landsbyen. Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavnsegnen fra 1951 havde forudset udviklingen ved Måløv, der blev lagt i "mellemzone", det vil sige til byudvikling på længere sigt, men ikke ved landsbyen[6] Derimod forudså Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavnsegnen fra 1965, at der kunne udlægges en mere omfattende åben og lav boligbebyggelse i tilknytning til bebyggelsen ved Måløv, dog i første omgang kun i mellemzone, indtil der forelå en nærmere udarbejdet plan.[7]
Den endelige bebyggelse er blevet udformet efter et princip, der byggede på differentieret vejplanlægning, hvor der fra en fordelingsvej ledte tre stamveje ind og herfra var sidegrene i form af boligveje. Der blev placeret flere skoler i området, mindre grønne områder fandtes i tilknytning til søer, fx Balsmose, og mod sydøst en indrætshal og idrætsplads. I bebyggelsen indgik en omfattende stinet.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Statistikbanken Tabel BEF44 – heraf 10729 i Egedal Kommune, 8683 i Ballerup Kommune (Måløv) og 2215 i den del af Måløv som ligger i Furesø Kommune
- ^ Weise, s. 26
- ^ Nielsen, s. 46, 129
- ^ Pedersen, s. 4
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Byudviklingsplan nr. 2, s. 17, 31
- ^ Byudviklingsplan nr. 6, s. 58, bilagskort
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Afgivet den 2. maj 1951 af det af boligministeriet den 6. oktober 1949 bedsatte byudviklingsudvalg for Københavns-egnen; København 1951
- Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde. Betænkning nr 401, 1965
- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Nielsen, O., red. (1873), Liber Census Daniæ. Kong Valdemar den Andens Jordebog (PDF), København: G.E.C. Gads forlag
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
- Lis Weise: Efterstillet adjektiv i danske stednavne (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning Nr. 8); Akademisk Forlag, København 1969
 | Spire Denne artikel om geografi i Egedal Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |