Sloveniens geografi
Slovenien ligger i Centraleuropa og strækker sig fra Alperne i nord til Kroatien og Venedigbugten i syd. Fire vigtige europæiske geografiske regioner mødes i Slovenien: Alperne, Dinariske Alper, Pannoniske Slette, Karst-regionen, og i tillæg Middelhavet. Sloveniens højeste bjerg er Triglav (2864 m), og landets gennemsnitlige højde over havet er 557 meter. Cirka halvdelen af landet (10.124 km²) er dækket af skov, som gør Slovenien til Europas tredje mest skovdækkede land efter Finland og Sverige. Græssletter udgør 5593 km² af landet, og marker og haver 2471 km². I tillæg er der 363 km² med frugthaver og 216 km² med vingårde.
I nord domineres landskabet af Alperne, blandt andet bjergkæden Karawanken langs grænsen mod Østrig, mens det på den Pannoniske Slette mod grænsen til Ungarn og Kroatien i nord-nordøst er stort set fladt. Majoriteten af Sloveniens landskab er alligevel præget af åser og bjergrigt, med omkring 90 % af arealet placeret over 200 meter over havet. Sloveniens kystlinje mod Venedigbugten er omkring 47 km lang fra Italien til Kroatien.
Begrebet Karst har sin oprindelse i Karstplateauet sydvest i Slovenien, en kalkstensregion med underjordiske floder, kløfter og grotter mellem Ljubljana og Venedigbugten.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Selv om Slovenien har grænse mod Middelhavet, er klimaet i det meste af landet kontinentalt, som i Centraleuropa. Karst-landskabet hindrer stort set luften fra Middelhavet i at strømme ind i landet. Området har en god del sol, men det kan regne ganske kraftigt om vinteren. Når den kontinentale luft strømmer ind over landet er det ofte i form af boravinden, som kan give en vindhastighed over 40 m/s. De højereliggende områder i nord og vest har milde forhold om sommeren, men kan have ganske vinterlige forhold ved vintertid. Fra tidligt på sommeren begynder nærheden til Middelhavet at gøre sig gældende i form af kraftige tordenbyger. Fra september er det derimod sjældent med torden, men der kan stadig komme en regnbyge i ny og næ. Vintertemperaturene i de østlige dele af Slovenien er næsten som i Ungarn, men der er oftere mildere perioder i Slovenien.
Gennemsnitstemperaturen[forklar yderligere] er -2 °C i januar og 21 °C i juli.[kilde mangler] Den årlige nedbør er i gennemsnit 1000 mm ved kysten, op til 3500 mm eller mere i Alperne, 800 mm i sydøst og 1400 mm centralt i Slovenien.
Geografiske yderpunkter
[redigér | rediger kildetekst]- Nord: 46°52′36″N 16°13′59″Ø / 46.87667°N 16.23306°Ø, Šalovci kommune
- Syd: 45°25′19″N 15°10′0″Ø / 45.42194°N 15.16667°Ø, Črnomelj kommune
- Øst: 46°28′11″N 16°36′38″Ø / 46.46972°N 16.61056°Ø, Lendava kommune
- Vest: 46°17′53″N 13°22′32″Ø / 46.29806°N 13.37556°Ø, Kobarid kommune
Længste afstand nord-syd er 1°28' eller 163 km.
Længste afstand øst-vest 3°13' eller 248 km.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- CIA World factbook, besøgt 19.10.08 Arkiveret 24. april 2020 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om Sloveniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |