Makedonsk (sprog)

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Makedonsk (македонски јазик)
Talt i:	Nordmakedonien, Albanien, Bulgarien, Grækenland, Serbien, Makedonske diaspora
Talere i alt:	1.407.810(2011)
Rang:	180
Sprogstamme:	Indoeuropæisk  Balto-Slavisk   Slavisk    Sydslavisk     Østligt      Makedonsk
Skriftsystem:	Makedonsk variant af det kyrilliske alfabet
Officiel status
Officielt sprog i:	Nordmakedonien Rumænien Serbien
Reguleret af:	Makedonsk Sprogs Institut "Krste Misirkov" på Ss. Cyril og Methodius Universitetet i Skopje
Sprogkoder
ISO 639-1:	mk
ISO 639-2:	mac (B)	mkd (T)
ISO 639-3:	mkd
Lande med et betydeligt antal makedonsktalende

For alternative betydninger, se Makedonsk. (Se også artikler, som begynder med Makedonsk)

Makedonsk (makedonsk: македонски јазик, tr. makedonski jazik, IPA: [maˈkɛdɔnski ˈjazik]) er et sydslavisk sprog, der tales af 1.407.810⁽²⁰¹¹⁾. Makedonsk er det officielle sprog i Nordmakedonien og tales endvidere af mindretal i Grækenland og Bulgarien. Desuden er der betydelige makedonske diaspora i Canada, Australien, USA, New Zealand og Nordeuropa (Sverige, Tyskland og Danmark).

Genealogi

Sproget hører til det indo-hittittiske fylum under den indoeuropæiske sprogfamilie, satem-gruppen, i balto-slavisk, i den slaviske sprogfamilie, hvor det hører til de sydslaviske sprog. Inden for sydslavisk er makedonsk det vestlige medlem af østsydslavisk.

Slægtskab

Nærmeste genetiske slægtninge

Makedonsk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:

• Sydslavisk
  • Østlige gruppe
    • oldkirkeslavisk
      • bulgarsk
      • makedonsk
      • kirkeslavisk
  • Vestlige gruppe
    • serbokroatisk
      • serbisk
      • bosnisk
      • kroatisk
      • montenegrinsk
    • slovensk

Slægtskabet med bulgarsk er så tæt, at det er et bulgarsk standpunkt, at makedonerne og deres sprog indgår i et større bulgarsk hele. Dette har medført den bulgarsk-makedonske sprogstrid, der har varet ved siden 1944, hvor Republikken Makedonien blev erklæret i det tidligere Sydserbien. Synspunktet i Republikken Nordmakedonien, som landet i dag hedder, er, at alt slavisk, som tales i geografisk Makedonien og Epirus, er makedonsk. Hermed omfattes både enkelte landsbyer i Albanien, hele den græske provins Makedonia (græsk: Μακεδονία) (også kaldet Ægæisk Makedonien — makedonsk: Егејска Македонија, tr. Egejska Makedonija) og det bulgarske Pirinski Kraj (også kaldet Pirin-Makedonien — makedonsk: Пиринска Македонија, tr. Pirinska Makedonija, svarende til provinsen Blagoevgrad i Bulgarien). Det udspringer af, at Makedonien blev delt tvangsmæssigt af parterne i 1. og 2. Balkankrig 1912-1913, og den (nord-)makedonske holdning er, at området inden da udgjorde et hele, som også gjaldt det lokale slaviske sprog. Sprogforskere uden for Balkanhalvøen kaldte indtil 1944 dette sprog for bulgarsk.

Det bulgarske standpunkt er strukturelt betinget, dvs. at makedonsk og dets dialekter passer ind i den struktur og det ordforråd, som også bulgarsk og dets dialekter har. Den indbyrdes sproglige forståelighed mellem en bulgarer og en makedoner er derfor så høj, at man må regne dem for samme sprog. Det makedonske standpunkt er politisk betinget, dvs. betinget af den grænsedragning, som skiftende balkanske magter har lavet for Makedonien. Tilsvarende politisk betingede sproggrænser findes også andre steder, f.eks. mellem slovensk og kroatisk, tysk-nederlandsk og svensk-dansk, men uden at vække tilsvarende kontroverser.

Mere end på slovensk og ukrainsk ligger makedonsk og søstersproget bulgarsk typologisk tættere på nabosprogene græsk, albansk og balkanromansk (specielt aromunsk og meglenorumænsk, fjernere tillige rumænsk), med hvilke de danner det balkanske sprogforbund.

Retskrivningen er lånt fra den serbokroatiske kyrilliske tradition (serbisk).

Oldtidens makedonske sprog har ikke noget at skaffe med det moderne makedonske sprog. Oldtidens Makedonien, som det udstrakte sig under kong Philip II Makedoneren (far til Aleksander den Store), faldt nogenlunde sammen med nutidens græske provins Makedonia. Sproget uddøde i oldtiden, hvor det blev assimileret i græsk, senest omkring år 200 f.v.t.

Alfabetet

Makedonsk skrives med en variant af det kyrilliske alfabet. Det moderne makedonske alfabet er dannet i 1944 som en modifikation af det serbiske kyrilliske, hvor ќ benyttes for ć, og ѓ benyttes for đ. Nyt bogstav i forhold til serbisk kyrillisk er ѕ for affrikatet /dz/; det fandtes i oldkirkeslavisk under betegnelsen izhitsa. Schwa-lyden har ikke eget bogstav, men gengives med apostrof. Dens status i makedonsk fonetik og retsskrivning er omdiskuteret, se nedenfor.

Det moderne makedonske alfabet (efter 1944) og nogle af dets translitterationer

Makedonsk	Аа	Бб	Вв	Гг	Дд	Ѓѓ	Ее	Жж	Зз	Sѕ	Ии	Јј	Кк	Лл	Љљ	Мм
Navn	а	бъ	въ	гъ	дъ	ѓъ	е	жъ	зъ	ѕъ	и	јъ	къ	лъ	љъ	мъ
IPA	/a/	/b/	/v/	/g/	/d/	/ɟ/	/ɛ/	/ʒ/	/z/	/dz/	/i/	/j/	/k/	/ɫ/, /l/	/ʎ/	/m/
Translitteration	a	b	v	g	d	g'	e	ž	z	dz	i	j	k	l	lj	m
Makedonsk	Нн	Њњ	Оо	Пп	Рр	Сс	Тт	Ќќ	Уу	Фф	Хх	Цц	Чч	Џџ	Шш
Navn	нъ	њъ	о	пъ	ръ	съ	тъ	ќъ	у	фъ	хъ	цъ	чъ	џъ	шъ
IPA	/n/	/ɲ/	/ɔ/	/p/	/r/	/s/	/t/	/c/	/u/	/f/	/x/	/ts/	/tʃ/	/dʒ/	/ʃ/
Translitteration	n	nj	o	p	r	s	t	k', ć	u	f	h	c	č	dž	š

'Forklaring': Navn er bogstavets navn på Makedonsk, IPA er værdierne i henhold til det internationale fonetiske alfabet. Translitteration er den, som er internationalt gængs. I SMS-er eller e-mail findes yderligere varianter især for ќ ("k", "kj", "kk") og ѓ ("g", "gj", "gg", "dj").

Accenttegn forekommer regelmæssigt for at skelne homofone ord fra hinanden, f. eks. ѝ /i/ "til hende" over for и /i/ "og", нѐ /ne/ "os (pers. pron. 1. ps. pl. akk.)" over for не /ne/ "ikke; nej".

Fonetik

Maleshevski Planini udtalt på makedonsk Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Makedonsk fonetik har mange fællestræk med de omkringliggende nabosprog, især med aromunsk, albansk, serbokroatisk og bulgarsk.

Vokaler

Officielle makedonske sprogbeskrivelser regner normalt med 5 fonemer — /a/, /e/, /i/, /o/, /u/ — samt det syllabiske /r/ som del af den makedonske vokalbestand. Til billedet bør dog medregnes schwa /ə/, som udtales i en række ord, f.eks. fəstək фистак "jordnød" og ərž 'рж "rug". Når schwa skal gengives i skriftsproget, bruges apostroffen ' eller а, i faglitteraturen tillige ъ (golem er).

Der skelnes ikke mellem korte og lange vokaler. Som følge af bortfaldet af intervokaliske konsonanter, især af /h/ i de toneangivende dialekter (Bitola, Veles, Prilep, Krusevo) er der opstået kontaminationer af forskellige vokaler, især /a/ + /a/, f.eks. ima "han har" men imaa "de havde". Morfofonematisk er der tale om to distinkte lyd, og i langsom udtale kan de også høres distinkt.

Konsonanter

Den makedonske konsonantbestand reflekteres nøje i skriftsproget og fremgår af afsnittet om alfabetet.

Særlige regler: Der er ikke konsonantfordobling. Der er regressiv stemthedsassimilation, hvorved klusilers og pausers stemthed/ustemthed overføres til foregående klusiler og hvislelyd. Den regressive stemthedsassimilation bevirker, at alle konsonanter undtagen likvider og nasaler afstemmes i udlyd. Som følge af bortfaldet af oldslaviskens halvvokaler hen mod år 1000 er der som i andre slaviske sprog opstået en mængde lukkede stavelser i arveordene, og der er også kommet konsonantklynger til, der ikke fandtes i oldslavisken, f.eks. oldslavisk съдравъ /sъdravъ/ sund → makedonsk здрав /zdraf/ sund.

Prosodi

Betoningen tilstræber at være proparoxytonal, dvs. på ordets 3.-sidste stavelse. Reglen berører også enklitika, der i balkanslavisk regnes for en del af ordet. Eksempel: 'daj giv (2. pers. sing.), 'dajte (2. pers. plur.), 'dajte mi giv mig! og daj'te mi go giv mig den.

I fremmedord af ikke-slavisk herkomst kan betoningen ligge samme sted som i donorsproget; specielt i tyrkismer, der i reglen har endebetoning, foreskriver normen at lægge betoningen på næstsidste stavelse. I lighed med andre balkansprog (minus græsk) har makedonsk i fremsættende sætninger faldende taletaktrytme, hvor pitchen er højere i starten af sætningen og falder jævnt hen imod slutningen.

Vokalreduktion, som det kendes fra en række andre balkansprog i form af hævning af tungen ved ubetonede vokaler, især bulgarsk, og, på morfofonematisk niveau tillige på albansk og balkanromansk, er fraværende i makedonsk standard. Vokalreduktionen er dog mærkbar i de østlige dialekter — Kamenica, Berovo, Strumica, hele Pirin-Makedonien og syd herfor.

Morfologi og morfosyntaks

Makedonsk deler de analytiske tendenser, der også gælder for andre balkansprog, inden for nominalsystemet, mens verbalsystemet i stort omfang har bibeholdt og i nogen grad udbygget den syntetiske struktur i det oldslaviske verbalsystem, både i tale og skrift.

Substantiver

Substantiverne har de morfologiske kategorier numerus (herunder almindelig numerus, en tælleform for maskuliner samt en kollektiv), genus, bestemthed (tre grader: neutral med formansen -t-, nær med formansen -v-, fjern med formansen -n-), vokativ. Kasus er bortfaldet, men findes dog relikt på enkelte maskuline proprier, hvor der bøjes i nominativ på -Ø, akkusativ på -a og genitiv-dativ på -u.

Nogle substantivers bøjning

Kategori	Parametre	Underparametre	učitel lærer (maskulinum)	žena kvinde (femininum)	selo landsby (neutrum)
Singularis	Ubestemt		učitel-Ø	žena-Ø	selo-Ø
	Bestemt	Neutral	učitel-ot	žena-ta	selo-to
		Nær	učitel-ov	žena-va	selo-vo
		Neutral	učitel-on	žena-na	selo-no
Pluralis	Ubestemt		učitel-i	žen-i	sel-a
	Bestemt	Neutral	učitel-ite	žen-ite	sel-ata
		Nær	učitel-ive	žen-ive	sel-ava
		Fjern	učitel-ine	žen-ine	sel-ana
Vokativ	Singularis		učitel-e	žen-o	sel-o
	Pluralis		učitel-i	žen-i	sel-a
Tælleform	Ubestemt	Neutral	(tri) učitel-a	(tri) žen-i	(tri) sel-a
	Bestemt	Neutral	(trite) učitel-i	(trite) žen-i	(trite) sel-a

Ovenstående mønster angiver default-værdierne. Der er mange regler for pluralisdannelsen, især for maskulinerne, hvor f.eks. enstavelsesord tager endelsen -ovi (cev rør → cevovi) og i ord med udlyd på -k, -g, -h (og -v som kommer af historisk -h) forvandles slutkonsonanten til hhv. -c, -z, -s (jazik tunge, sprog → jazici; biolog biolog → biolozi; vlav aromuner → vlasi) (2. palatalitetsregel). Endvidere er der en del rester af dualis, herunder tælleformen.

Verber

Verbalklassen har de morfosyntaktisk udtrykte kategorier person, numerus, tempus, modus, aspekt, verbal genus og evidentialitet (også kaldet admirativ eller narrativ). De sammensatte tider perfektum og pluskvamperfektum kan tillige markere nominal genus. Som følge af en almindelig tendens i balkansprogene er infinitiven, som kendes fra oldslavisk og moderne slaviske sprog længere nordpå, forsvundet sporløst. Når man vil slå verbet op i ordbøger, skal man kigge efter formen for 3. pers. sing.

I lighed med andre slaviske sprog har makedonsk også verbalt aspekt, nemlig perfektivt og imperfektivt. Aspekt dannes både ved præfigering, suffigering, vekslen mellem deklinationstyper og (sjældent) suppletivt. I det makedonske deklinationssystems fortider er deres brug for 98%-99% vedkommende noget nær komplementær, f.eks. bruges der imperfektivt aspekt til dannelse af imperfekt tempus og perfektivt aspekt til dannelse af perfektum tempus og yderst sjældent omvendt. Grundet denne automatik er skelnen mellem perfektivt og imperfektivt aspekt mest relevant ved udtrykt for evidentiel fremtid samt non-evidentielle tider.

Eneste verbum med uregelmæssig deklination er kopulaverbet sum.

Kopulaverbet i indikativ evidentiel

Tal	Person	Pronomen	Præsens	Imperf. og aorist	Perfektum		Pluskvamperfektum		Futurum 1
					sum	habeo	sum	habeo	Imperfektiv	Perfektiv
Singularis	1.	jas	sum	bev	sum bil	imam bideno	bev bil	imav bideno	k'e sum	k'e bidam
	2.	ti	si	beše	si bil	imaš bideno	beše bil	imaše bideno	k'e si	k'e bideš
	3.	toj	e	beše	bil	ima bideno	beše bil	imaše bideno	k'e e	k'e bide
		taa			bila		beše bila
		toa			bilo		beše bilo
Pluralis	1.	nie	sme	bevme (udtales befme)	sme bile	imame bideno	bevme bile	imavme bideno	k'e sme	k'e bideme
	2.	vie	ste	bevte (udtales befte)	ste bile	imate bideno	bevme bile	imavte bideno	k'e ste	k'e bidete
	3.	tie	se	bea	bile	imat bideno	beše bile	imaa bideno	k'e se	k'e bidat

Negation af verbet dannes ved at stille partiklen ne foran det flekterede verbum; dette sker dog ikke, når verbet er "habeo"-verbet ima, hvor der i stedet bruges den sammentrukne form nema. Ved negering af futuraene skrives nema da, f.eks. nema da bidam vo Bitola "jeg vil ikke være i Bitola".

Verbet "at spise" jade (imperfektivt aspekt) / izjade (perfektivt aspekt) i hovedtiderne

Tal	Person	Pronomen	Præsens	Imperf.	Aorist	Perfektum		Pluskvamperfektum		Futurum 1
						sum	habeo	sum	habeo	Imperfektiv	Perfektiv
Singularis	1.	jas	jadam	jadev	izedov	sum izel	imam jadeno	bev izel	imav izedeno	k'e jadam	k'e izedam
	2.	ti	jadeš	jadeše	izede	si izel	imaš izedeno	beše izel	imaše izedeno	k'e jadeš	k'e izedeš
	3.	toj	jade			izel	ima izedeno			k'e jade	k'e izede
		taa				izela		beše izela
		toa				izelo		beše izelo
Pluralis	1.	nie	jademe	jadevme	izedovme	sme izele	imame izedeno	bevme izele	imavme izedeno	k'e jademe	k'e izedeme
	2.	vie	jadete	jadevte	izedovte	ste izele	imate izedeno	bevme izele	imavme izedeno	k'e jadete	k'e izedete
	3.	tie	jadat	jadea	izedoa	izele	imaat izedeno	bea izele	imaa izedeno	k'e jadat	k'e izedat

Betegnelsen evidentiel/non-evidentiel, som stammer fra den amerikanske lingvist Victor Friedman, dækker over sagsforhold, som er bevidnede af taleren eller ikke-bevidnede. Non-evidentiel benyttes både i folkeeventyr og vittigheder, udveksling af sladder og publicistisk til gengivelse af informationer, som journalisten ikke har bevidnet og hvis indhold han ikke vil stå til ansvar for. En anden brug er som admirativ, f.eks. ved beundring: Ti mnogu si se brzel vo trkata! (adm.) "Ih, du var godt nok hurtig i løbet! (beundring)" over for Ti mnogu si se brzil vo trkata. (non-evidentiel) "Du var hurtig i løbet." (konstaterende) Stammen til non-evidentielle former dannes af imperfektum-stammen med tilføjelse af -l-.

Adjektiver

Adjektiverne har de morfosyntaktisk udtrykte kategorier numerus, genus, bestemthed, grad. Adjektivet står foran substantivet. Gradbøjningen sker ved brug af de præpositive morfemer po for komparativ og naj for superlativ. I grafien angives de agglutinativt, f.eks. god dobar (positiv), podobar (komparativ) og najdobar (superlativ). Da morfemerne imidlertid er betonede i udtalen, er de morfosyntaktisk anskuet separate ord, altså partikler.

Talord

Talordene er arveord frem til 999 og dannes som på f.eks. serbokroatisk og bulgarsk. Tallet 1000 er iljada, et lån fra græsk, mens milijon og milijard er lånt fra fransk/italiensk via et eller flere af nabosprogene.

De makedonske tal

Arabertal	Kardinaltal	Ordenstal	"Personlige"
1	eden, edna, edno, edni	prv, prva, prvo, prvi	—
2	dva, dve	vtor, vtora, vtoro, vtori	dvajca
3	tri	treti, treta, treto, treti	trojca
4	četiri	četvrti, četvrta, četvrto, četvrti	četvorica
5	pet	petti, petta, petto, petti	petmina
6	šest	šesti, šesta, šesto, šesti	šestmina
7	sedum	sedmi, sedma, sedmo, sedmi	sedumina
8	osum	osmi, osma, osmo, osmi	osummina
9	devet	deveti, deveta, deveto, deveti	devetmina
10	deset	deseti, deseta, deseto, deseti	desetmina
11	edinaeset	edinaesti, edinaesta, edinaesto, edinaesti	edinaesetmina
12	dvanaeset	dvanaesti, dvanaesta, dvanaesto, dvanaesti	dvanaesetmina
13	trinaeset	trinaesti, trinaesta, trinaesto, trinaesti	trinaesetmina
14	četirinaeset	četirinaesti, četirinaesta, četirinaesto, četirinaesti	četirinaesetmina
15	petnaeset	petnaesti, petnaesta, petnaesto, petnaesti	petnaesetmina
16	šestnaeset	šestnaesti, šestnaesta, šestnaesto, šestnaesti	šestnaesetmina
17	sedumnaeset	sedumnaesti, sedumnaesta, sedumnaesto, sedumnaesti	sedumnaesetmina
18	osumnaeset	osumnaesti, osumnaesta, osumnaesto, osumnaesti	osumnaesetmina
19	devetnaeset	devetnaesti, devetnaesta, devetnaesto, devetnaesti	devetnaesetmina
20	dvaeset	dvaesti, dvaesta, dvaesto, dvaesti	dvaesetmina
21	dvaeset i eden, dvaeset i edna, dvaeset i edno	dvaeset i prv, dvaeset i prva, dvaeset i prvo	dvaeset i eden
22	dvaeset i dva, dvaeset i dve	dvaeset i vtor, dvaeset i vtora, dvaeset i vtoro	dvaeset i dvajca
30	trieset	triesetti, triesetta, triesetto, triesetti	triesetmina
40	četirieset	četirieseti, četirieseta, četirieseto, četirieseti	četiriesetmina
50	pedeset	pedestti, pedestta, pedestto, pedestti	pedesetmina
60	šeeset	šeesti, šeesta, šeesto, šeesti	šeesetmina
70	sedumdeset	sedumdeseti, sedumdeseta, sedumdeseto, sedumdeseti	sedumdesetmina
80	osumdeset	osumdeseti, osumdeseta, osumdeseto, osumdeseti	osumdesetmina
90	devedeset	devedeseti, devedesta, devedesto, devedesti	devedesetmina
100	sto	stoti, stota, stoto, stoti	stomina
200	dvesta	dvestoti, dvestota, dvestoto, dvestoti	dvestamina

Syntaks

I fremsættende sætninger er ordfølgen S-V-O hyppigst, men alle rækkefølger af leddene er mulige, især i talesproget. Lukkede spørgsmål fremsættes ved hjælp af interrogative partikler li, dali og a. Mens dali og det mindre brugte a sædvanligvis er sætningsinitiale og altid foran verbet, er li postpositiv og placeres umiddelbart efter spørgsmålets tema.

Syntaksen i interrogative sætninger med li: Transaktion af ženata go jade lebot kvinden spiser brødet

Tema	Almindelig konstruktion	Mere vernakulær	Oversættelse
Subjektet "kvinden"	Ženata li go jade lebot?	Lebot ženata li go jade?	Er det kvinden, som spiser brødet?
Objektet "brødet"	Lebot li go jade ženata?	Ženata lebot li go jade?	Er det brødet, som kvinden spiser?
Verbalet "spiser"	Go jade li ženata lebot?	Ženata go jade li lebot?	Spises mon brødet af kvinden?

Miniparlør

Nogle udtryk og vendinger

Dansk	Makedonsk transskriberet	Makedonsk med kyrillisk
Velkommen!	Dobre dojdovte!	Добре дојдовте!
Tak, fordi vi måtte komme!	Dobro se najdovme!	Добро се најдовме!
Goddag!	Dobar den!	Добар ден!
Hvordan har De det?	Kako ste?	Како сте?
Hej!	Zdravo!	Здраво!
Hvordan går det?	Što praviš?	Што правиш?
Nåh, hvad så?	Kade si?	Каде си?
Farvel!	Do viduvanje!	До видување!
Tak!	Blagodaram!	Благодарам!
Undskyld!	Izvinite!	Извините!
Pas på!	Vnimavajte! Pazite!	Внимавајте! Пазите!
Stands, eller jeg skyder!	Stoj — k'e pukam!	Стој — ќе пукам!
Hvad hedder du?	Kako se vikaš?	Како се викаш?
Jeg hedder Aleksandar.	Jas se vikam Aleksandar.	Јас се викам Александар.
Hvor er du fra?	Od kade si?	Од каде си?
Jeg er fra Danmark	Jas sum od Danska	Јас сум од Данска
Ja!	Da!	Да!
Nej!	Ne!	Не!
Goddag! Hvad skulle det være?	Dobar den! Što sakate?	Добар ден! Што сакате?
Jeg vil gerne have en is!	Sakam eden sladoled!	Сакам еден сладолед!
Beklager, vi har ingen is!	Za žal, nemame sladoled!	За жал, немаме сладолед!
Er der øl?	Dali ima pivo?	Дали има пиво?
Ja, det er der!	Da, ima!	Да, има!
Så stik mig en kasse øl!	Togaš dajte gajba pivo!	Тогаш дајте гајба пиво!
Hvor er du sød!	Ti si srce!	Ти си срце!
Jeg elsker dig!	Te sakam!	Те сакам!

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Makedonsk (sprog)
• Der findes også en Wikipedia på makedonsk.

• Friedman, V. A. (1993). Macedonian. The Slavonic languages. B. Comrie and G. G. Corbett. London and New York, Routledge: 249-305.
• Blaže Koneski (1981). Gramatika na makedonskiot jazik. Branko Pendovski: Izbrani dela vo sedum knigi (vtoro dopolneto jubilejno izdanie). Vol. 6. Skopje. Kultura, Makedonska kniga, Misla, Naša kniga. 551 sider.