Spring til indhold

Slaget ved Kommandørøerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Kommandørøerne
Del af Aleuterneskampagnen i Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
Krydseren USS Salt Lake City, der var beskadiget af japansk krydserild, begynder at tabe fart før skibet gik død i vandet under slaget i skjul af et røgslør lagt ud af ledsagende destroyere.
Krydseren USS Salt Lake City, der var beskadiget af japansk krydserild, begynder at tabe fart før skibet gik død i vandet under slaget i skjul af et røgslør lagt ud af ledsagende destroyere.
Dato 27. marts 1943[1]
Sted ud for Kommandørøerne
Resultat Taktisk uafgjort
Parter
 USA  Kejserriget Japan
Ledere
USA Charles McMorris Kejserriget Japan Boshiro Hosogaya
Styrke
En tung krydser
En let krydser
Fire destroyere 		To tunge krydsere
To lette krydsere
Fire destroyere
Tab
En tung krydser stærkt beskadiget
To destroyere lettere beskadiget
Syv dræbt
ukendt antal såret[2] 		En tung krydser stærkt beskadiget
En tung krydser lettere beskadiget
14 dræbt
26 såret[3]

Slaget ved Kommandørøerne var en af de mest usædvanlige træfninger under 2. verdenskrig. Det var et søslag, som fandt sted den 27. marts 1943 i det nordlige Stillehavsområde, i nærheden af de sovjetiske Kommandørøer.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Da USA blev opmærksom på kejserlige planer om at sende en forsyningskonvoj til de japansk besatte øer i Aleuterne ud for Alaska, blev skibe fra den amerikanske flåde under kommando af kontreadmiral Charles McMorris sendt af sted for at angribe den. Den amerikanske flåde bestod af den tunge krydser Salt Lake City, den gamle lette krydser Richmond og destroyere Coghlan, Bailey, Dale og Monaghan.

Hvad amerikanerne ikke vidste var, at japanerne havde valgt at eskortere deres konvoj med to tunge krydsere, to lette krydsere og fire destroyere under kommando af viceadmiral Boshiro Hosogaya. Om morgenen den 27. marts, blev den japanske konvoj opdaget af den amerikanske blokadelinje og det kom til kamp. På grund af områdets afsides beliggenhed og det tilfældige møde på åbent hav, havde ingen af flåderne hverken luft- eller ubådsstøtte, hvilket gør dette til en af de få kampe udelukkende mellem overfladeskibe i Stillehavskrigen og en af de sidste rene kanondueller i flådehistorien.

Selv om den japanske styrke var dobbelt så stor som den amerikanske, var kampen taktisk uafgjort. Begge sider led skade, men den amerikanske styrke blev dog ikke blev så slemt beskadiget af den overlegne ildkraft fra japanerne, som det kunne have været tilfældet. Netop som den japanske styrke stod til at sejre, valgte admiral Hosogaya – der ikke vidste hvor store skader hans skibe havde påført Salt Lake City, og frygtede at det amerikanske luftvåben var på vej – at trække sig tilbage uden at give amerikanerne knockoutslaget. Tilbagetrækningen førte til et strategisk nederlag for japanerne, fordi det endte deres forsøg på at få nye forsyninger til deres garnisoner på Aleuterne med overfladeskibe, så kun ubåde kunne levere forsyninger.

Hosogaya tog sin afsked fra flåden efter slaget.

Slaget

[redigér | rediger kildetekst]
  • 0600: Amerikanske skibe manøvrerer i en observationsformation med seks-mil intervaller, mens de zig-zagger ved 15 knob på hovedkursen 020.
  • 0730: Krydserne Coghlan og Richmond får radarkontakt med to japanske transportskibe og en destroyer der sejler kurs 080 med 13 knob. En navigationsofficer på et af transportskibene observerer visuelt de amerikanske styrker nogle minutter senere.
  • 0740: Amerikanerne ændrer kurs til 080 og de bageste skibe øger hastigheden for at fungere som en kompakt gruppe. Man får fem radarkontakter.
  • 0755: Japanerne drejer mod nord til kurs 340 og amerikanerne følger med kurs 000.
  • 0811: Amerikanerne identificerer visuelt radarkontakterne, som to transportskibe, to lette krydsere og en destroyer.
  • 0820: Amerikanerne få øje på masterne af yderligere fire japanske skibe i horisonten.
  • 0835: Amerikanerne identificerer masterne som to tunge krydsere og to destroyere og drejer mod kurs 240.
  • 0838: De japanske fragtskibe svinger ud mod nordvest.
  • 0839: Amerikanerne øger hastigheden til 25 knob.
  • 0840: Nachi åbner ild mod Richmond på en afstand af 20.000 yards (18,3 km). Den anden og tredje salve strejfer skibet.
  • 0841: Richmond åbner ild mod Nachi. Den tredje salve rammer forbi.
  • 0842: Salt Lake City åbner ild mod Nachi på en afstand af 21.000 yards (19,2 km). Den anden salve strejfer skibet.

Da afstanden blev mindre, åbnede Bailey åbnede ild mod Nachi på en afstand på 14.000 yards (12,8 km), og skiftede derefter mod en let krydser. Coghlan åbnede ild mod Nachi på en afstand på 18.000 yards (16,5 km).[4]

  • 0845: Nachi affyrer otte torpedoer. Alle forbiere.
  • 0850: En af Richmonds 6-tommer granater rammer styrbordssiden af Nachis signaldæk, dræber 11 og sårer 21. En anden granat rammer Nachis stormast og ødelægger flagskibets radiokommunikationsmuligheder.
  • 0852: En af Richmonds 6-tommer granater rammer Nachis torpedomagasin. En anden af Richmonds 6-tommer granater rammer Nachis kontrolrum, dræber to og sårer fem. Nachi trækker sig tilbage efter at have mistet elektriciteten til kanonerne.
  • 0903: Richmond stopper beskydningen. Salt Lake City fortsætter beskydningen fra kanonerne på agterdækket.
  • 0910: Salt Lake City bliver ramt af en 8-tommer granat affyret af Maya. Skibets observationsfly bryder i brand og bliver kastet over bord.
  • 0920: Salt Lake City bliver ramt af en 8-tommer granat affyret af Maya. To mænd bliver dræbt.
  • 1010: Salt Lake City bliver ramt af en 8-tommer granat affyret af Maya.
  • 1059: Salt Lake City bliver ramt af en 8-tommer granat affyret af Maya.
  • 1103: Salt Lake City bliver ramt af et 8-tommer granat affyret af Maya. Salt Lake City overfører ballast for at korrigere for en slagside som følge af oversvømmelse.
  • 1152: Salt Lake City bliver ramt af et 8-tommer granat affyret af Maya.
  • 1153: Saltvand trænger ind i en brændstoftank i brug, og slukker ilden under kedlerne på Salt Lake City.
  • 1154: Salt Lake City ligger død i vandet. Bailey, Coghlan og Monaghan nærmer sig de japanske krydsere for et torpedoangreb, mens Richmond og Dale laver røg for at sløre og beskytte Salt Lake City.
  • 1203: Salt Lake City genstarter kedler og øger hastigheden til 15 knob.
  • 1213: Salt Lake City øger hastigheden til 22 knob.
  • 1225: Bailey affyrer fem torpedoer fra 9.500 yards (8,7 km) afstand. Ingen rammer. Bailey bliver ramt to gange af 8-tommer granater og stopper op med fem døde. Coghlan bliver ramt en gang.
  • 1230: De japanske skibe trækker sig tilbage vestpå. Hverken Coghlan eller Monaghan affyrer torpedoer.

Salt Lake City affyrede 806 panserbrydende granater og derefter 26 højeksplosive granater da forsyningerne af panserbrydende ammunition var brugt op. Krudt og granater blev manuelt flyttet agterud fra de forreste magasiner for at opretholde beskydningen fra de agterste kanoner. Salt Lake Citys rorblokeringer blev ødelagt og begrænsede skibet til kun at kunne ændre kurs med 10 grader.[4]

Slagorden

[redigér | rediger kildetekst]

Den amerikanske flåde

[redigér | rediger kildetekst]

Task Group 16.6 – Kontreadmiral Charles McMorris, kommandørkaptajn, Task Group 16.6

Destroyer Squadron 14 – Kaptajn Ralph Riggs

  • Coghlan – Kommandørkaptajn Benjamin Tompkins
  • Bailey – Orlogskaptajn John Atkeson (F)
  • Dale – Kommandørkaptajn Anthony Rorschach
  • Monaghan – Orlogskaptajn Peter Horn

Kejserlige japanske flåde

[redigér | rediger kildetekst]

Nordlige styrke – Viceadmiral Boshiro Hosogaya, kommandørkaptajn, 5. flåde (Nordlige styrke) Krydser division 1:

  • Tunge krydser Nachi – Kaptajn Akira Sone (F)
  • Tunge krydser Maya – Kaptajn Takeji Matsumato
  • Lette krydser Tama – Kaptajn Zensuke Kanome

Destroyer division 21:

D Konvoj – Kontreadmiral Tomoichi Mori, kommandørkaptajn, Destroyer Squadron One

  • Lette krydser Abukuma – Kaptajn Shiro Shibuya (F)

Destroyer division 6:

2. eskorteringsstyrke

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Datoen er ofte sat til den 26. marts, fordi de amerikanske skibe anvendte Honolulutid, som hører til den modsatte side af den internationale datolinje. Men den lokale dato på Kommandørøerne var 27. marts.
  2. ^ Morison, Aleutians, Gilberts and Marshalls, s. 33. Five were killed on Bailey and two on Salt Lake City, Coghlan was also hit once.
  3. ^ Morison, Aleutians, Gilberts and Marshalls, s. 33 and Hackett, CombinedFleet.com, Imperial Cruisers. Thirteen were killed on Nachi and one on Maya.
  4. ^ a b Millsap, Ralph H (marts 1985). CDR USN "Skill or Luck?" (engelsk). United States Naval Institute Proceedings Supplement. s. 78-87.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  • D'Albas, Andrieu (1965). Death of a Navy: Japanese Naval Action in World War II (engelsk). Devin-Adair Pub. ISBN 0-8159-5302-X.
  • Dull, Paul S. (1978). A Battle History of the Imperial Japanese Navy, 1941-1945 (engelsk). Naval Institute Press. ISBN 0-87021-097-1.
  • Garfield, Brian (1995). The Thousand-Mile War: World War II in Alaska and the Aleutians (engelsk). Fairbanks: University of Alaska Press. ISBN 0-912006-83-8.
  • Lacroix, Eric (1997). Japanese Cruisers of the Pacific War (engelsk). Naval Institute Press. ISBN 0-87021-311-3.
  • Lorelli, John A. (1984). The Battle of the Komandorski Islands (engelsk). Annapolis: United States Naval Institute. ISBN 0-87021-093-9.
  • Morison, Samuel Eliot (2001). Aleutians, Gilberts and Marshalls, June 1942 – April 1944, vol. 7 of History of United States Naval Operations in World War II (engelsk). Champaign: University of Illinois Press. ISBN 0-316-58305-7.
[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Slaget_ved_Kommandørøerne&oldid=11319061"