Spring til indhold

Skråstreg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tegnsætning

apostrof ( ' ) ( )
bindestreg ( - ) ( )
citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) m.fl.
kolon ( : )
komma ( , )
mellemrum (   )
parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 )
punktum ( . )
semikolon ( ; )
skråstreg ( / )
spørgsmålstegn ( ? )
tankestreg ( ) ( ) ( ) ( )
udeladelsesprikker ( ) ( ... )
udråbstegn ( ! )

Andre typografiske tegn

asterisk ( * )
bundstreg ( _ )
obelisk ( † ‡ )
gradtegn ( ° )
lighedstegn ( = )
lodret streg ( | )
mindre end-tegn ( < )
nummertegn ( # )
og-tegn ( & )
omvendt skråstreg ( \ )
primtegn ( )
punkt ( med mere )
snabel-a ( @ )
større end-tegn ( > )
tilde ( ~ )

Andre specialtegn

afsnitstegn ( )
cirkumfleks ( ^ )
copyrightmærket ( © )
dollartegn ( $ )
eurosymbol ( )
forklaringstegn ( ɔ: )
generisk valutategn ( ¤ )
paragraftegn ( § )
procenttegn ( % )
pundtegn ( £ )
varemærke ( ® ) ()

Skråstreg ( / )[1] bruges i grammatisk tegnsætning til at angive alternative ord. Det bruges desuden i stor stil i matematisk notation.

Skråstregen benævnes ofte retvendt skråstreg for at tydeliggøre, at der ikke er tale om en omvendt skråstreg.

På engelsk kaldes skråstregen for slash eller forward slash.

I grammatik bruges skråstregen primært til at angive alternativer eller kombinationer.[2] Følgende lister tre forskellige sammenhænge, hvori skråstregen bruges:

  • Og dette er en glimrende cd/dvd-afspiller.
  • Klovn er en Frank Hvam/Casper Christensen-produktion.
  • D. 15. november kan man stemme til kommunalvalg og/eller regionsvalg.

Skråstregen bruges ligeledes i poesi til at angive linjeskift:

Der er et yndigt land / det står med brede bøge / nær salten østerstrand /nær salten østerstrand

Julekalenderen Canal Wild Card havde Viggo Sommer fra De Nattergale i rollen som tv-værten Finn Nissen, der på meget akavet vis udtalte skråstregerne (som var lige lovligt rigelige) i hans manuskripter.[3] Brugen af skråstreger i talesprog bredte sig meget i december 2001, hvor denne julekalender blev sendt på TV 2.

I matematik bruges skråstregen ofte til brøker og division:

  • 3 ⁄ 4 (tre fjerdedele)
  • x = a ∕ b (x er lig a divideret med b)

Her er dog ikke brugt den sædvanlige skråstreg men derimod henholdsvis fraktions- og divisionstregen som forklaret herunder.

I ASCII-tegnsættet findes skråstregen som tegn nummer 47 og repræsenteres tilsvarende i Unicode som U+002F. Dette er den almindelige skråstreg, der på engelsk kaldes en virgule.

Der findes også fraktionsstregen, som bruges i matematik. Det er mindre lodret end den sædvanlige skråstreg, og denne bruges til brøker i stedet for den sædvanlige skråstreg. Den findes i Unicode som U+2044 og ser ud som: ( ⁄ ). Dette tegn kaldes på engelsk for en solidus.

Som en tredje tegn findes også divisionsstregen, der findes i Unicode som U+2215: ( ∕ ).

Nogle brøker har endda deres egne tegn med "indbygget" skråstreg:

  • ¼ – Unicode U+00BC
  • ½ – Unicode U+00BD
  • ¾ – Unicode U+00BE

Brug i programmering

[redigér | rediger kildetekst]

Skråstregen bruges i forskellige programmeringssprog i forskellig kontekst:

  • 1 skråstreg, /, bruges oftest til division.
  • 1 skråstreg i kombination med 1 asterisk, /* og */, bruges til kommentarer.
  • 2 skråstreger, //, bruges til kommentarer fra de to skråstreger og linjen ud.
  • I XML (og herunder HTML) bruges skråstreger til afsluttende entiteter. For eksempel sættes tekst i kursiv ved at sætte det mellem <em> og </em>.

Brug i filsystemer

[redigér | rediger kildetekst]

I Unix-baserede operativsystemer og mange tilsvarende bruges skråstregen til at angive en fils sti i en biblioteksstruktur:

/usr/home/wiki/.profile

Dette bruges også til en URL:

http://da.wikipedia.org/wiki/Skråstreg

Windows- og DOS-baserede operativsystemer bruges ofte en omvendt skråstreg ( \ ) i stedet til filers stier.

I mange internetbaserede chat-systemer (for eksempel IRC) bruges skråstregen til at indikere særlige beskeder til systemet:

/connect irc.wikipedia.org
/join #wikipedia-da
/me bruger også IRC