Skælskør Kommune
| Skælskør Kommune | ||
| 1970-2006 | ||
 Skælskørs seneste rådhus
| ||
|
||
| Land |  Danmark
| |
|---|---|---|
| Amt | Vestsjællands Amt | |
| Kommunesæde | Skælskør | |
| Areal | 170,02 km² | |
| Nuværende kommune |
Slagelse Kommune | |
| Kommunekode | 331 | |
Skælskør Kommune i Vestsjællands Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den indlemmet i Slagelse Kommune sammen med Hashøj Kommune og Korsør Kommune.
Tidligere kommuner
[redigér | rediger kildetekst]Skælskør havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning ved kommunalreformen. 8 sognekommuner blev inden reformen lagt sammen med Skælskør Købstad til Skælskør Kommune:
| Kommune | Folketal september 1965[1] | Byer |
|---|---|---|
| Skælskør Købstad | 3.398 | Skælskør |
| Agersø | 321 | |
| Boeslunde | 1.355 | Boeslunde |
| Eggeslevmagle | 1.385 | Eggeslevmagle |
| Magleby | 706 | |
| Omø | 241 | |
| Tjæreby | 997 | |
| Holsteinborg-Venslev | 901 | Bisserup og Rude |
| Ørslev-Sønder Bjerge | 789 | |
| I alt | 10.093 |
Holsteinborg-Venslev og Ørslev-Sønder Bjerge kom først med i Skælskør Kommune ved selve kommunalreformen. De to var i første omgang kommet med i Holsteinborg Kommune, som med sine 2.891 indbyggere var for lille til at overleve. Holsteinborg Kommunes tredje sognekommune, Kvislemark-Fyrendal, kom til Fuglebjerg Kommune.[2]
Sogne
[redigér | rediger kildetekst]Skælskør Kommune bestod af følgende sogne, alle fra Vester Flakkebjerg Herred undtagen Boeslunde, der havde hørt til Slagelse Herred:
- Agersø Sogn
- Boeslunde Sogn
- Eggeslevmagle Sogn
- Holsteinborg Sogn
- Magleby Sogn
- Omø Sogn
- Skælskør Sogn
- Sønder Bjerge Sogn
- Tjæreby Sogn
- Venslev Sogn
- Ørslev Sogn
Statistik
[redigér | rediger kildetekst]Skælskør i den sydvestlige del af kommunen var dens største by og kommunesæde. Kommunen havde et areal på 170 km² og omfattede forude et hjørne af Sjælland øerne Agersø, Omø og Glænø. I 1980 var kommunens indbyggertal 10.862, og det var i 2006 steget til 11.928.[3] 54 pct. af kommunens indbyggere boede i 2004 i hovedbyen, mens andelen bosat i øvrige byer var 14 pct. Det giver en samlet urbaniseringsgrad på 68 pct.
Mandatfordeling 2001
[redigér | rediger kildetekst]| Valgår | A | B | C | F | O | V | Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse | TOT | % | Kønsfordeling (M/K) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2001 | 3 | 1 | 1 | 3 | 1 | 6 |
| 15 | 86.4 |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Borgmestre
[redigér | rediger kildetekst]- Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
| Startår | Slutår | Stilling/uddannelse | Navn | Parti |
|---|---|---|---|---|
| 1854 | 1859 | Jurist | P.J. Uldahl | |
| 1859 | 1869 | Jurist | Fritz Moltke | |
| 1869 | 1877 | Jurist | P.C. Schiørring | |
| 1877 | 1889 | Jurist | L.N. Friis | |
| 1889 | 1903 | Jurist | Hans Henrik Edvard Fabricius | |
| 1903 | 1918 | Jurist | Frits Grambow Bülow |
Folkevalgte borgmestre siden 1919:
| Startår | Slutår | Stilling/uddannelse | Navn | Parti |
|---|---|---|---|---|
| 1919 | 1921 | ? | Arnold Westergaard | Socialdemokratiet |
| 1921 | 1937 | Sagfører | Johannes Hansen | Det Konservative Folkeparti |
| 1937 | 1962 | ? | Christian Langkjær | Socialdemokratiet |
| 1962 | 1966 | Overretssagfører | Jens Engelhardt Jensen | Det Konservative Folkeparti |
| 1966 | 1974 | Gårdejer | Svend Åge Troelsen | Venstre |
| 1974 | 1986 | Lærer | Johannes Lyshjelm | Venstre |
| 1986 | 1994 | Bibliotekar | Søren Clausen | Socialdemokratiet |
| 1994 | 2002 | Gårdejer | Hans Christian Nielsen | Venstre |
| 2002 | 2007 | Lærer | Hans Ole Drost | Venstre |
Rådhus
[redigér | rediger kildetekst]Skælskør Købstads gamle rådhus på Gammeltorv er opført i 1896.[4] Skælskør Kommunes rådhus på Næstvedvej 15 benyttes af Slagelse Kommune, bl.a. til hjemmeplejen i område Skælskør.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Hvem Hvad Hvor 1968, Politiken 1967, s. 143 f. og 156
- ^ Bekendtgørelse om landets inddeling i amtskommuner og kommuner, 1970
- ^ BEF1A, Danmarks Statistik.
- ^ Hansen, Solveig (7. maj 2019). "Idéer til nyt liv på rådhus efterlyses”. SN.dk