Simon Faber
Simon Faber | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 11. september 1968 (56 år) Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Politisk parti | Sydslesvigsk Vælgerforening |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Simon Faber (født 11. september 1968 i Flensborg) er en dansk-tysk politiker (SSW) med tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig. Han var Flensborgs overborgmester 2011-16 og den første overborgmester fra det danske mindretal siden Jacob Clausen Møller blev indsat som overborgmester af den britiske militærregering i 1945.[1][2]
Efter bestået studentereksamen fra Duborg-Skolen i Flensborg tog Faber en kandidatuddannelse som musikvidenskabsmand ved Aarhus Universitet (cand.mag. i musik og tysk). Han har bl.a. været chefsekretær ved DR SymfoniOrkestret og virket som sydslesvigsk konsulent i Folketinget. [3]
Borgmester
[redigér | rediger kildetekst]I efteråret 2010 opstillede Faber ved overborgmestervalget i Flensborg for Sydslesvigsk Vælgerforening, og blev i anden valgrunde med 54,8 procent af stemmerne valgt som ny overborgmester.[4] Han tiltrådte posten den 15. januar 2011. Ved overborgmestervalget i juni 2016 tabte han derimod i første runde med 22,8 % mod fælleskandidaten for de tre største tyske partier SPD, CDU og De Grønne, Simone Lange, der fik 51,4 %.
Simon Faber er gift og har to børn.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Simon Faber visker grænsen væk, grænsen.dk". Arkiveret fra originalen 20. april 2016. Hentet 25. april 2021.
- ^ "Der Däne in Flensburgs Rathaus, berliner-zeitung.de". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 14. februar 2018.
- ^ Dansk mindretal får borgmester i Flensborg
- ^ Faber, Simon, født 1968, overborgmester i Flensborg for SSW, graenseforeningen.dk