Silkeborg Vandtårn
Silkeborg Vandtårn | |
---|---|
Generelle informationer | |
Sted | Amaliegade, Silkeborg, Danmark |
Type | vandtårn |
Opført | 1902 |
Højde | (40 alen) 24[1] meter |
Arkitekt | Anton Rosen |
Arkitektur | historicisme |
Eksterne henvisninger | |
Fredningsstatus | Fredet i 1986[2] |
Silkeborg Vandtårn er et vandtårn beliggende på Amaliegade i Silkeborg. Tårnet er tegnet af Anton Rosen, der stod bag en række bygningsværker i Silkeborg i begyndelsen af det 20. århundrede, til C. Commichaus Fabriker og er i stilarten historicisme.[3] Det blev opført i 1902 og blev fredet i 1986.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Efter C. Commichaus i 1883 havde grundlagt sin tekstilfabrik medfulgte en dyr brandforsikring, idet brandslukning var besværlig med det daværende vandtryk.[4] Utilfredsheden over denne omkostning fik Commichaus til at opføre eget vandtårn til fabrikken.
Arkitektur
[redigér | rediger kildetekst]Vandtårnets grundform er cirkulær, og vertikalt er det opdelt i tre: Den nederste del af tårnet er enkel i udtrykket udført i hvidkalkede mursten; Ovenpå følger en ottekantet bindingsværksdel adskilt fra den nederste del af korte cementsøjler, hvorimellem en frise med et blomster- og vandmotiv er malet – denne del indeholder vandtanken; tredje del er teglstenstaget.[5] Øverst prydes det af en vindfløj udformet som en hane og årstallet, hvor tårnet blev opført.[6]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Silkeborg Papirfabrik – tidligere fabrik, nu hotel, med tilhørende vandtårn.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Silkeborg Avis 11. november 1902
- ^ "Sag: Silkeborg Vandtårn". Kulturarv.dk. Hentet 2009-08-04.
- ^ "Bygning: Amaliegade 49". Kulturarv.dk. Hentet 2009-08-04.
- ^ Skovsbøl, Ulla. "Vandtårnene fortæller kulturhistorie". Dansk Vand (7/09): s. 20.
- ^ "På fodtur i Silkeborg" (PDF). Silkeborg Turistbureau. 2005. Hentet 2009-08-04.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Silkeborg, Amaliegade". Skånska Vattentornssällskapet. Arkiveret fra originalen 29. august 2010. Hentet 2009-08-04.