Sighetu Marmației
Sighetu Marmației Sighetu Marmației, Máramarossziget, Marmaroschsiget | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Rumænien | ||||
Borgmester | Vasile Moldovan[1][2] | ||||
Rumæniens distrikter | Maramureș | ||||
Postnr. | 435500 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | MM | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 32.793 (2021) | ||||
Andet | |||||
Tidszone | sommertid UTC+2 UTC+3 | ||||
Højde m.o.h. | 274 m | ||||
Oversigtskort | |||||
Kommunens beliggenhed i distriktet Maramureș | |||||
Sighetu Marmației (rumænsk udtale: [ˌsiɡetu marˈmat͡si. ej], også stavet Sighetul Marmației; tysk: Marmaroschsiget eller Siget; ungarsk: Máramarossziget, ( hør); ukrainsk: Сигіт; jiddisch: סיגעעט), indtil 1960 Sighet, er en den største by i distriktet Maramureș i det nordvestlige Rumænien. Byen har 32.793 (2021) indbyggere.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Sighetu Marmației ligger ved sammenløbet af floderne Iza og Tisza på grænsen til Ukraine, over for den ukrainske by Solotvyno.
Nærliggende samfund omfatter: Sarasău, Săpânța, Câmpulung la Tisa, Ocna Șugatag, Giulești, Vadu Izei, Rona de Jos og Bocicoiu Mare i Rumænien, Bila Cerkva og Solotvyno i Ukraine (Zakarpattia Oblast). Byen administrerer fem landsbyer: Iapa (Kabolapatak), Lazu Baciului (Bácsiláz), Șugău (Sugó), Valea Cufundoasă (Mélypatak) og Valea Hotarului (Határvölgy).
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Området har været befolket siden Hallstatt-perioden, og det beboede område ligger i Tiszadalen, som er en vigtig rute, da den er den eneste adgang til den ellers bjergrige, tyndt befolkede region. Efter Erobringen af Ungarn i 895 blev området en del af Kongeriget Ungarn. Den første omtale af en bebyggelse stammer fra det 11. århundrede, og byen som sådan blev første gang nævnt i 1326. I 1352, var det en fri kongelig by[3] og hovedstaden i Maramureș comitatus, lige uden for Transsylvanien.
Som følge af Wienerdiktatet fra august 1940 under Anden Verdenskrig kom den under Ungarns administration under krigen.[4] Med Fredsaftalerne i Paris (1947) ved afslutningen af Anden Verdenskrig blev Wienerpræmierne annulleret, og Sighetu Marmației, der havde været administreret af Rumænien siden oktober 1944, blev formelt tilbageført til landet i 1947.
I 1948 iværksatte den nye Socialistiske Republik Rumænien nationaliserede byens fabrikker, tre forlag og banker.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Elie Wiesel's hus i Sighet
-
Kulturpalads
-
Romersk katolsk kirke
-
Reformeret kirke
-
Tidligere administrationsbygning
-
Sighet landsbymuseum
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Rezultatele alegerilor locale din 2020, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
- ^ Ivanciuc, Teofil. "Primele atestări ale târgurilor de coroană maramureşene (De tidligste omtaler af de kongelige markedsbyer i Maramureş)". Revista Arhivei Maramureşene (engelsk). (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Øjeblikke fra byens historie på primaria-sighet.ro 31. maj 2014 via web.archive.org hentet 10.februar 2023