Sigge Winther Nielsen
Sigge Winther Nielsen | |
---|---|
Født | 21. maj 1982 (42 år) København, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet (2002-2013), School of International and Public Affairs, Columbia University (2010-2011) |
Beskæftigelse | Politolog, journalist |
Arbejdsgiver | DR (2016-2018), Danmarks Jurist- og Økonomforbund (fra 2018), Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Ugebrevet Mandag Morgen, University of California, Berkeley (2014-2014), Finansministeriet, Politiken (2012-2016), Columbia University |
Eksterne henvisninger | |
Sigge Winther Nielsens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sigge Winther Nielsen (født 21. maj 1982 i København[1]) er en dansk journalist, forsker og politisk analytiker. Han er i dag stifter og direktør i INVI - Institut for vilde problemer og medlem af bestyrelsen i Planetary Impact Ventures. Han er tidligere direktør i Djøf[2] og kendt som vært på DR2 Deadline.
Baggrund, uddannelse og forskning
[redigér | rediger kildetekst]Sigge Winther Nielsen er uddannet cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet. Han har været gæsteforsker og fulbright scholar ved Columbia University i New York og University of California, Berkeley.[3]
Han forskede i parti- og vælgeradfærd ud fra politisk marketing og politisk psykologi ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.[4]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Sigge Winther Nielsen har tidligere været politisk analytiker og chef for "Skyggekabinettet", der lavede politiske podcasts på Dagbladet Politiken. Han har desuden arbejdet som embedsmand i Finansministeriet.
Han har været vært på Deadline på DR2[5], direktør i Djøf[2] og er i dag stifter og direktør i INVI - Institut for vilde problemer. Sigge skriver derudover bøger og holder oplæg om politik og samfund; han har senest udgivet bogen Entreprenørstaten fra 2021. I 2023 udkommer Sigge med en antologi om vilde problemer.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Sigge Winther Nielsen har udgivet en række danske og internationale videnskabelige artikler om politisk marketing, branding, strategi, spin, politisk psykologi og demokrati. Nielsen er desuden medforfatter til bøgerne Om Politisk Tæft (2008), Politisk Psykologi – fordi politik er personligt (2009), Projekt Løkke (2010) og Politisk Marketing (2011).[4]
- Om Politisk Tæft (2008) - med Jonathan Bugge Harder
- Politisk Psykologi – fordi politik er personligt (2009) - med Thomas Høgenhaven
- Projekt Løkke (2010) - med Tanja Frederiksen
- Politisk Marketing (2011) - redaktør
- Marketized Politics (2013)
- Entreprenørstaten (2021)
- Vilde Problemer (2023)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Sigge Winther Nielsen". Altinget.
- ^ a b Mads Brandsen (12. oktober 2018). "Sigge Winther Nielsen forlader DR: Her er hans nye job". B.T.
- ^ "Om Sigge". siggewinther.dk.
- ^ a b "Sigge Winther Nielsen". Ugebrevet Mandag Morgen. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2018. Hentet 29. oktober 2018.
- ^ Sara Fleckner Vilstrup (12. oktober 2018). "Deadline-vært forlader DR". Altinget.