Sigfrid Edström
| Sigfrid Edström | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Fulde navn | Johannes Sigfrid Edström |
| Født | 21. november 1870 Morlanda, Bohuslän |
| Død | 18. marts 1964 (93 år) Stockholm, Sverige  |
| Gravsted | Hovdestalunds kyrkogård |
| Nationalitet |  Svensk |
| Ægtefælle | Ruth Randall Edström (1899-1944) |
| Barn | Björn Edström |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Chalmers tekniska högskola |
| Medlem af | Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien, Den Internationale Olympiske Komité |
| Beskæftigelse | Forretningsmand og ingeniør |
| Arbejdsgiver | ASEA (1903-1949) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storkors af Æreslegionen, Sankt Stanislaus-ordenen, Vasaordenen (1942), Kommandør af St. Olavs Orden, Storkors af Kroneordenen med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johannes Sigfrid Edström (født 21. november 1870 i Morlanda på Orust i Bohuslän, død 18. marts 1964) var en svensk forretningsmand, ingeniør og sportsfunktionær. Han var den fjerde præsident i Den Internationale Olympiske Komité.
Edström studerede på Chalmers tekniska högskola i Göteborg og senere både i Schweiz og USA. Han var i sin ungdom en habil sprinter med tider ned mod 11,0 sekunder på 100 meter. Han var direktør i elektronikselskabet ASEA fra 1903 til 1933 og formand i bestyrelsen der fra 1934 til 1939.
Allerede i 1912, under OL i Stockholm, var Edström involveret i det svenske idrætsforbund og var med i organisationskomitéen. I løbet af legene blev det internationale atletikforbund (IAAF), stiftet og Edström blev valgt til IAAFs første formand. Han sad som formand her til 1946.
Han blev medlem i IOK i 1920 og havde en position i styret en periode før han blev næstformand i 1931. Da siddende IOK-formand Henri de Baillet-Latour døde i 1942, blev Edström administrerende formand frem til slutningen af anden verdenskrig, hvorpå han formelt blev valgt som formand. Han var central i arbejdet med at genrejse IOK, og den olympiske bevægelse efter krigen. I 1952, 82 år gammel, trak han sig fra formandsposten og blev efterfulgt af Avery Brundage.