Spring til indhold

Sigfred Goldschmidt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sigfred Goldschmidt
Født8. juli 1831 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. oktober 1906 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedMosaisk Nordre Begravelsesplads Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sigfred Goldschmidt (født 8. juli 1831 i København, død 13. oktober 1906 sammesteds), var en dansk grosserer.

Goldschmidt var søn af klædehandler Bendix Meyer Goldschmidt og Rose Trier. Efter uddannelse på et bankierkontor blev han ansat i hans morbror Adolph Triers urtekræmmerforretningAmagertorv. Trier gik over til engroshandel i 1851 og i 1857 blev Goldschmidt delejer af firmaet, som skiftede navn til Adolph Trier & Goldschmidt.[1] Firmaet udviklede sig med tiden til en af landets største engrosforetninger indenfor kolonialvarer som f.eks. sukker, ris og krydderier. Goldschmidt var leder af firmaet til sommeren 1904, og var ved sin død en, efter københavnske forhold, meget velhavende mand.[2]

Goldschmidt var medlem af Sø- og Handelsretten 1874–1902 og af Grosserer-Societetets komité 1880–1905. Han var aktiv indenfor Mosaisk Trossamfund i København og medlem af repræsentantskabet 1868–1880. Goldschmidt deltog under adskillige år i styrelsen af samfundets to friskoler,[2] og fra 1880 var han Kultusministeriets beskikkede medlem af direktionen.

Goldschmidt er afbildet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs. Han er begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads.

  1. ^ "Adolph Trier". Hentet 18. april 2024.
  2. ^ a b Vestberg, Jens. "Sigfr. Goldschmidt". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 19. april 2024.