Senfølge (kræft)
For alternative betydninger, se Senfølge. (Se også artikler, som begynder med Senfølge)
Senfølger efter kræft er vedvarende forandringer efter sygdommen eller dens behandling.[1] De beskrives alternativt som bivirkninger, der opstår måneder eller år efter behandlingen.[2] Senfølgerne kan være af forbigående eller kronisk karakter.[1]
Typer af senfølger
[redigér | rediger kildetekst]Der skelnes mellem fysiske, psykiske, psykosociale og kognitive senfølger:[1][2]
- Fysiske senfølger kan blandt andet være
- Arvævsdannelse
- Diarré
- Hjerteproblemer
- Knogleskørhed
- Nedsat muskelkraft
- Smerter
- Tandskader
- Vægtændringer (tab elle forøgelser)
- Psykiske senfølger kan for eksempel være
- Angst (specielt for tilbagefald)
- Depression
- Følelsesmæssige problemer
- Skyld
- Psykosociale problemer kan blandt andet være
- Parforholdsproblemer
- Isolation
- Problemer med at klare dagligdagens opgaver, herunder varetage et arbejde
- Kognitive problemer kan blandt andet være
- Hukommelsesproblemer
- Koncentrationsbesvær
Senfølgerne er til dels afhængige af den konkrete kræftsygdom og dens behandling, men nogle af senfølgerne kan forekomme hos mange eller alle kræftformer og behandlinger.
Håndtering af senfølger
[redigér | rediger kildetekst]Der er i de seneste år blevet mere fokus på senfølger, så man kan forsøge at behandle dem. I Danmark har Sundhedsstyrelsen anbefalet iværksættelse af individuelle opfølgningsprogrammer med udgangspunkt i den konkrete kræftsygdom.[3]
Formålet med disse individuelle opfølgningsprogrammer er dels at tilbyde patienterne en ensartet kvalitet i opfølgningen på den behandling, de har været igennem, dels at målrette de økonomiske ressourcer på området.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c "Har jeg senfølger?". Senfølgerforeningen. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2016. Hentet 2. oktober 2016.
- ^ a b "Long-Time Side Effects of Cancer Treatments". cancer.net. maj 2016. Hentet 2. oktober 2016.
- ^ "Opfølgningsprogrammer for kræftsygdomme". Sundhedsstyrelsen. 29. februar 2016. Hentet 2. oktober 2016.
- ^ "Opfølgningsprogrammer for akut leukæmi". Sundhedsstyrelsen. februar 2015. Hentet 2. oktober 2016.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |