Spring til indhold

Selgen Sthyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Selgen Sthyr
Personlig information
Fulde navnRasmus Selgen Sthyr
Født25. februar 1837
Frederikshavn
Død17. januar 1922 (84 år)
København
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeH.V. Sthyr Rediger på Wikidata
BarnHans H. Sthyr Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelseforretningsperson
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1892),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1917) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmus Selgen Sthyr (født 25. februar 1837 i Frederikshavn, død 17. januar 1922 i København) var en dansk grosserer.

Han var søn af apoteker Hans Hald Sthyr og Hansine Birgitte Bay og bror til biskop H.V. Sthyr. Han kom i lære hos L. M. Jacoby i Ålborg og blev i 1856 ansat hos Frantz Th. Adolph[a] i København og ti år senere stiftede han sammen med Peter Bernhard Kjær, firmaet Sthyr & Kjær.[1]

Sthyr og Kjær handlede i mange år med sukker, deriblandt rørsukker fra Vestindien som Moses & Søn G. Melchior importerede, og i 1881 flyttede de ind i en ejendom på Rådhusstræde 13.[1]

Rådhusstræde 13 i 1903.

I 1888 tog Sthyr initiativ til dannelsen af en sodafabrik, som i 1896 omdannedes til et aktieselskab,[2] og i 1896 anlagde firmaet, sammen med Moses Melchior, en sukkerfabrik i Maribo. I 1899 byggede de en fabrik for kartoffelmel i Holstebro, som de senere lod ombygge til sukkerraffinaderi. Sukkerfabrikken i Maribo overtoges i 1898 af De Danske Sukkerfabrikker, og virksomheden i Holstebro flyttede i 1912 til København efter en brand.[3]

Da Kjær udtrådte af firmaet i 1894 blev Sthyrs søn Hans Hald Sthyr medindehaver.[4]

I 1919 trak sig Sthyr fra virksomheden og firmaet omdannedes til et aktieselskab med Hans Hald Sthyr som formand for bestyrelsen. Det var i mange år et af landets største indenfor kolonialvarer og leverandør til CENTRA og SPAR. I 1987 overtoges firmaet af Lund & Rasmussen og videreførtes som Dagros, senere Dagrofa.[1]

Sthyr var i mange år medlem af Nationalbankens repræsentantskab og sad i bestyrelsen for Dansk Eksportforening og Plantageselskabet Dansk-Vestindien. Han sad desuden i bestyrelsen for Den danske forening til evangeliets forkyndelse for skandinaviske sømænd i fremmede havne.[3]

I 1893 stiftede han et hjem for alkoholikere på gården Godthåb ved Holstebro.

Sthyr blev gift med Henriette Marie Welsch den 19. juni 1867. Han blev Ridder af Dannebrog i 1892 og Dannebrogsmand i 1917.[3]

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.[5]

Sthyr er afbildet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs.[3][6]

  1. ^ "Frantz Th. Adolph". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
  1. ^ a b c "Sthyr & Kjær". taendstikmuseum.dk. Hentet 7. juni 2024.
  2. ^ "Erhvervsdrivende, deres ansatte og andre personligheder. Side 573". Hentet 8. juni 2024.
  3. ^ a b c d Vestberg, Jens. "Selgen Sthyr". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 7. juni 2024.
  4. ^ Vestberg, Jens. "Hans H. Sthyr". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 8. juni 2024.
  5. ^ "Selgen Sthyr". Gravsted.dk.
  6. ^ Robert Hove. "Sø- og Handelsretten gennem 100 år" (PDF). s. 90-91. Hentet 17. april 2024.