Schweiziske sprog
De fire nationale sprog i Schweiz er tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.[1] Tysk, fransk og italiensk opretholder lige status som officielle sprog på nationalt niveau inden for det schweiziske forbunds føderale administration, mens rætoromansk udelukkende bruges i dagligtale.[2] I nogle situationer bruges latin, især som et enkelt sprog til at betegne landet.
I 2017 havde 62,6% af befolkningen i Schweiz tysk som modersmål (58,5% talte schweizertysk og 11,1% standardtysk i hjemmet); 22,9% talte fransk (mest schweizisk fransk, men inklusive nogle fransk-provencalske dialekter ); 8,2% talte italiensk (mest schweizisk italiensk, men inklusive langobardiske dialekter ); og 0,5 % talte rætoromansk. [3] Den tyske region ( Deutschschweiz ) ligger nogenlunde i øst, nord og centrum; den franske del ( la Romandie ) ligger i vest og det italienske område ( Svizzera italiana ) i syd. Der er stadig en lille rætoromansk talende indfødt befolkning i Grisons i øst. Kantonerne Fribourg, Bern og Valais er officielt tosprogede; Grisons er officielt tresproget.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]De nationale sprog for schweiziske indbyggere fra 1950 til 2015, i procenter, var som følger:[4]
| År | tysk | fransk | italiensk | rætoromansk | Andet |
|---|---|---|---|---|---|
| 2015 | 63,0 | 22.7 | 8.4 | 0,6 | 5.3 |
| 2000 | 63,7 | 20.4 | 6.5 | 0,5 | 9,0 |
| 1990 | 63,6 | 19.2 | 7.6 | 0,6 | 8.9 |
| 1980 | 65,0 | 18.4 | 9.8 | 0,8 | 6,0 |
| 1970 | 64,9 | 18.1 | 11.9 | 0,8 | 4.3 |
| 1960 | 69,4 | 18.9 | 9.5 | 0,9 | 1.4 |
| 1950 | 72,1 | 20.3 | 5.9 | 1.0 | 0,7 |
I 2012 kunne respondenterne for første gang angive mere end ét sprog, hvilket fik procenterne til at overstige 100 %.[4]
Nationale sprog og sproglige regioner
[redigér | rediger kildetekst]Tysk
[redigér | rediger kildetekst]
Andre sprog
[redigér | rediger kildetekst]Udover de nationale sprog og de mange varianter af schweizertysk, tales der flere regionale romanske sprog i Schweiz: fransk-provencalsk og lombardisk .
Omkring 20.000 romaer taler Sinte, et indisk sprog .
Der bruges fem tegnsprog : schweizisk-tysk, fransk, italiensk, østrigsk og tysk . [5]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Schweiziske folk
- Schweizisk demografi
- Röstigraben, med henvisning til den hævdede forskel i mentalitet mellem tyske schweiziske og de fransktalende romerske
- Schweizisk litteratur
- Liste over flersprogede lande og regioner
Kilder og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "SR 101 The Federal Constitution of the Swiss Confederation of 18 April 1999 (Status as of 12 February 2017): Art. 4 National languages". The portal of the Swiss government. Berne, Switzerland: The Federal Council. 12. februar 2017. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2014. Hentet 13. juni 2017.
- ^ "SR 441.1 Bundesgesetz über die Landessprachen und die Verständigung zwischen den Sprachgemeinschaften [Federal Act on the National Languages and Understanding between the Linguistic Communities] (Sprachengesetz, SpG) vom 5. Oktober 2007 (Stand am 1. Januar 2017): Art. 5 Amtssprachen". The portal of the Swiss government (tysk, fransk, italiensk og rætoromansk). Berne, Switzerland: The Federal Council. 1. januar 2017. Hentet 13. juni 2017.
- ^ Statistik, Bundesamt für (21. februar 2019). "Die zehn häufigsten Hauptsprachen der ständigen Wohnbevölkerung - 2014-2017 | Tabelle". Bundesamt für Statistik (tysk). Hentet 21. februar 2019.
- ^ a b "Die zehn häufigsten Hauptsprachen der ständigen Wohnbevölkerung" (tysk, fransk og italiensk). Neuchâtel, Switzerland: Swiss Federal Statistical Office FSO. 28. februar 2018. Hentet 18. november 2018.
- ^ Wittmann, Henri (1991). "Classification linguistique des langues signées non vocalement" (PDF) (fransk). Revue québécoise de linguistique théorique et appliquée 10:1.215–88. Hentet 22. oktober 2015.