Spring til indhold

Samsøe Samsøe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Samsøe Samsøe
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheModetøj
Grundlagt1993
GrundlæggerKlaus og Preben Samsøe
HovedsædeKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
Antal salgssteder
46
Virksom i
Danmark, Holland, Norge, Sverige, Belgien, Finland, Frankrig, England & Tyskland
Organisation
Antal ansatte
Ca. 750
EjerPeter Sextus & Per-Ulrik Andersen
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer25185005 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/25185005 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Samsøe Samsøe (oprindeligt Samsøe & Samsøe) er en dansk modevirksomhed og tøjmærke. Foruden tøj laver virksomheden accessories, sko, lingeri og badetøj. Samsøe Samsøe har hovedsæde i København og bliver i dag forhandlet i mere end 30 lande.    

Firmaet startede i 1993. Siden 2000 har Peter Sextus Rasmussen været CEO, og han ejer firmaet sammen med Per Ulrik Andersen.

I 2015 havde firmaet ca. 700 ansatte og omsatte for over 500 mio. kr.[1]

I 2016 har modevirksomheden 41 selvstændige butikker og 50 shop-in-shops fordelt over mere end 10 lande. Antallet af Samsøe Samsøe-butikker i Danmark er 19, og udenfor Danmark er der 21 butikker.

Samsøe Samsøe blev grundlagt under navnet Samsøe & Samsøe i Københavns Latinerkvarter i 1993 af Samsøe-brødrene Klaus og Preben Samsøe. Den første butik åbnede i Studiestræde i København i 1993. De første to år solgte Samsøe Samsøe udelukkende smykker, hvorefter virksomheden gik over til salg af basis-T-shirts, hovedsageligt til mænd.[2]

I 2000 gik virksomheden i betalingsstandsning, men blev derefter købt af Peter Sextus Rasmussen og hans forretningspartner Per-Ulrik Andersen.[3]

Samsøe Samsøe har 1500 forhandlere i Europa, USA og Asien og beskæftiger ca. 750 ansatte per 2016. Virksomheden har et internt team bestående af følgende afdelinger: design, konstruktion, produktion, økonomi, salg, marketing og detail, der alle arbejder tæt sammen.

I dag har Samsøe Samsøe 46 selvstændige butikker i blandt andet de europæiske storbyer København, Oslo, Amsterdam, Stockholm og Berlin. De har desuden 50 shop-in-shop-butikker i blandt andet Galeries Lafayette og Merci i Frankrig, Harvey Nicols og John Lewis i England, Ludwig Beck og Cramer & Co. i Tyskland, Aplace og Åhlens i Sverige, Steen & Strøm og Høyer-Gruppen i Norge samt Illum i Danmark. Samsøe Samsøe lancerede sin første online webshop i 2008 og er tilgængelig i 29 lande via www.samsoe.com.

I 2020 skiftede Samsøe & Samsøe navn til Samsøe Samsøe.[kilde mangler]

Liste over butikker

[redigér | rediger kildetekst]

Antal butikker Januar 2020

Danmark: 19

Holland: 3

Belgien: 2

Norge: 6

Sverige: 5

Tyskland: 4

Finland: 1

Frankrig: 2

England 1

  1. ^ Skovhus, Claus (2015-03-27). "Fra 0 til 500 mio. kr. på 15 år". Berlingske.dk. Hentet 2023-10-17.
  2. ^ "Vores historie". Samsøe Samsøe®. 2011-10-17. Hentet 2023-10-17.
  3. ^ Schollert, Peter (2000-02-12). "Redningsaktion for tøjmærke". Jyllands-Posten. Hentet 2023-10-17.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]