Samalas

Samalas var en vulkan på den indonesiske ø Lombok, som i 1257 gik i udbrud og udslettede det lokale kongerige på øen. Følgerne af udbruddet var globale, idet det bl.a. medførte hungersnød i London, Japan, Kina og Korea i det efterfølgende år. Udbruddet er formentlig det kraftigste på kloden i de seneste 7.000 år.

Samalas-udbruddet blev først i 2013 kendt som det udbrud, der forårsagede en større nedkøling af hele kloden. Danske forskere fandt ved at studere grønlandske iskerneboringer i 1970erne tegn på, at et stort vulkansk udbrud havde fundet sted i 1250erne, men man vidste ikke hvor.

Den franske geograf Franck Lavigne begyndte i 2010 at undre sig over, at ingen havde ledt efter krateret fra udbruddet. Alle tegn tydede på, at det havde fundet sted i troperne, og Indonesien er med sine mange aktive vulkaner et oplagt sted at starte eftersøgningen. Han fandt en kratersø umiddelbart vest for Rinjani på Lombok. Han var i stand til at datere udbruddet til 1257 ved bl.a. at kigge på rester af forkullet træ i området omkring kratersøen.

Efterfølgende beregninger viser, at udbruddet stod på i omkring tre dage og sendte aske og gasser op i 52 kilometers højde. Hele Lomboks nordlige del blev begravet i aske, slagger og lava i op til 35 meters dybde. Selve vulkanen har været omkring 4.200 meter høj, men blev sprængt helt bort og efterlod et 800 meter dybt hul, den nuværende kratersø.

De globale følger

Lavigne gik efter denne opdagelse på jagt efter historiske optegnelser og fandt bl.a. oldjavanesiske beskrivelser af et kongerige på Lombok som gik under i en eksplosion i det 13. århundrede. Optegnelser fra London, Japan, Kina og Korea angiver, at der var hungersnød i året efter udbruddet. Også opdagelsen af en massegrav i London bekræfter omfanget af katastrofen. Ifølge optegnelser fra en munk døde mere end 15.000 fattige i London ud af en befolkning på 50.000 som følge af hungersnøden.