Salses-le-Château
Salses-le-Château – fransk kommune (commune) – | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Land | Frankrig | ||||
Region | Occitanie | ||||
Departement | Pyrénées-Orientales | ||||
Arrondissement | Perpignan | ||||
Kanton | La Vallée de l'Agly | ||||
Interkommunal enhed | Communauté de communes Corbières Salanque Méditerranée | ||||
Borgmester | Jean-Jacques Lopez (fra 2008) | ||||
Geografi | |||||
Koordinater | 42°50′01″N 02°55′11″Ø / 42.83361°N 2.91972°Ø | ||||
Højde (gns) | 10 m | ||||
Areal | 71,28 km² | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 3.155 | ||||
Befolkningstæthed | 44 indb./km² | ||||
Postnummer | 66600 | ||||
INSEE-kode | 66190 | ||||
Hjemmeside | www.salses-le-chateau.fr | ||||
Kort over kommunen |
Salses-le-Château (på Catalansk: la Guingueta d'Ix) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.
Byen er kendt for sin store fæstning fra 1502. Salses regnes også for at være den nordligste by i Catalonien.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Salses ligger i den østlige del af Corbières op til indsøen Etang de Salses. Nærmeste byer er mod nord Fitou (12 km), mod sydøst Saint-Hippolyte (7 km), mod sydvest Rivesaltes (11 km) og mod nordvest Opoul-Périllos (10 km). Nærmeste større byer er mod syd Perpignan (17 km) og mod nord Narbonne (48 km).
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Byen nævnes som Villa Salsas i 951. Sognekirken Saint Etienne blev indviet i 1114. På dette tidspunkt var Salses en del af grevskabet Roussillon.[1].
Da Roussillon i 1172 overgik til Aragonien blev Salses grænseby med en udsat position.
I 1496 blev byen ødelagt af den franske konge Karl 8.s artilleri og derefter nedbrændt. Den spanske konge startede i 1497 bygningen af en stor fæstning, hvor byen havde ligget. Salses genopstod lidt længere mod syd.[1]
Fæstningen var færdig i 1504. Den regnes for et sjældent eksempel på overgangen mellem middelalderborge og moderne fæstninger med bastioner. Allerede i 1503, før den var færdigbygget, modstod den en fransk belejring. Under Trediveårskrigen blev fæstningen erobret af franskmændene i 1639. De måtte opgive den igen i 1640, men erobrede den endeligt i 1642.
Efter Pyrenæerfreden i 1659 blev Roussillon fransk, og Salses var ikke længere en grænseby. Fæstningen mistede derfor sin strategiske betydning. Flere gange, første gang i 1685 men især i 1718 og 1726 var der planer om at nedrive fæstningen. Det skete dog ikke og i 1886 blev den klassificeret som et historisk monument i Frankrig.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Udvikling i folketal
[redigér | rediger kildetekst]
|
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Pyrénées Catalanes. Hentet 22. marts 2013