Spring til indhold

SZD-50 Puchacz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Svævefly
SZD-50 Puchacz
AnvendelseKunstflyvning, skolefly Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Polen
Udvikling
Jomfruflyvning21. december 1976 Rediger på Wikidata
Produktion
FabrikantPZL (1979-2014) Rediger på Wikidata
Ydelse
Glidetal30 Rediger på Wikidata
Mindste synk59,72 m/s Rediger på Wikidata
Stall-fart215 km/t,
67 km/t Rediger på Wikidata
Maksimal fart215 km/t Rediger på Wikidata
Mål og vægt
Vingefang16,67 m Rediger på Wikidata
Længde8,38 m Rediger på Wikidata
Højde2,48 m Rediger på Wikidata
Planareal16,2 m2 Rediger på Wikidata
Masse (vægt)570 kg,
370±10 kg Rediger på Wikidata
Sideforhold17,2
Besætning2 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

PZL Bielsko SZD-50 Puchacz (polsk: Stor hornugle) er et polsk tosædet svævefly, som benyttes til uddannelse og kunstflyvning.

Puchacz'en blev designet af diplomingeniør Adam Meus på basis af prototypen SZD-50-1 Dromader. Den var tænkt som efterfølger til den populære Bocian. Den fløj første gang 21. december 1976.

Puchacz'en er blevet meget populært i mange lande, hvilket tilskrives en moderat prissætning, alsidighed samt gode håndteringsegenskaber såvel i luften som på jorden.

Et antal uheld med dødelig udgang med spin har fundet sted med Puchacz'en. Efterforskningen har i de enkelte tilfælde frikendt flyets design, men typens omdømme har dog lidt skade. Typens tilhængere peger på, at det var designet til loyalt at reagere på pilotens input – også de uhensigtsmæssige.[1] Begrænsede fejl har forekommet ved siderorspedalerne og styrepinden, men dette er afhjulpet gennem pligtige ændringer.

Flyets overflade består af en polyurethan-maling i stedet for den mere udbredte gelcoat. Flyet består hovedsageligt af glasfiber, men kroppen har to træribber omkring hvor vingerne kobles til kroppen og understellet. Ved samling indsættes en enkelt hovedbolt til sikring af vingerne og en fjederbelastet pal holder haleplanets to dele sammen.

De to sæder er anbragt bag hinanden, og det forreste sæde anvendes ved soloflyvning. Pedalerne til forreste sæde samt bageste sæde kan justeres. Instrumenterne ved forsædet er placeret således, at de let kan ses fra bagsædet, men separate instrumenter til bagsædet fås også.

Puchacz'en opfylder såvel kravene i OSTIV og JAR-22 Utility Category og er godkendt til udvidet kunstflyvning, herunder flyvning på hovedet og rulning.

Noter og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Johnson i Soaring, april 1994 : Overall the Puchacz’s spin characteristics appear to be excellent for training.