SMS Prinz Eugen (1862)
Prinz Eugen | |
---|---|
Klasse | |
Type | Panserskib |
Klasse | Kaiser Max-klassen (1862) |
Søsterskibe | Kaiser Max, Juan de Austria |
Historie | |
Værft | Stabilimento Tecnico Triestino, Trieste |
Påbegyndt | Oktober 1861 |
Søsat | 14. juni 1862 |
Taget i brug | Marts 1863 |
Udgået | "Ombygget" 1873 |
Tekniske data | |
Deplacement | 3.588 t. |
Længde | 70,8 m |
Bredde | 14,0 m |
Dybgang | 6,3 m |
Fremdrift | Maskineri: 1.900 HK. Sejl: tre-mastet rigning. |
Fart | Maskine: 11,0 knob |
Panser | 115 mm sidepanser af smedejern |
Besætning | 386 |
Artilleri | 15 styk 24 pund (15 cm) riflede forladere 16 styk 48 pund forladere 1867: 12 styk 17,8 cm riflede forladere |
Panserskibet Prinz Eugen indgik i en serie på tre panserskibe i den kejserlige østrigske marine. Det var bygget af træ og derefter beklædt med panserplader, og på grund af trækonstruktionen blev det kasseret efter 10 års tjeneste. Officielt blev det ikke kasseret, for der var ikke bevillinger til nye skibe, så i stedet blev det "ombygget" til et nyt panserskib med jernskrog, der stort set kun havde navnet til fælles med det gamle skib. Skibet var opkaldt efter den berømte feltherre Prins Eugen af Savoyen.
Tjeneste
[redigér | rediger kildetekst]Prinz Eugen var en del af den østrigske flåde, der besejrede den italienske i slaget ved Lissa i 1866. I 1867 fik skibet sine kanoner udskiftet med kraftigere modeller. Prinz Eugen var klassificeret som panserfregat af 2. klasse og i 1873 blev den sendt til flådens værft i Pola og anvendt som basis for et nyt skib af samme navn. Faktisk var det kun lidt af panseret og dele af maskineriet, der kunne genanvendes – resten var nyt.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5