Spring til indhold

Søren Rasmussen (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Søren Rasmussen. (Se også artikler, som begynder med Søren Rasmussen)
Søren Rasmussen
Borgmesterkandidat Søren Rasmussen, Kolding Kommune
Borgmesterkandidat Søren Rasmussen, Kolding Kommune
Personlige detaljer
Født6. december 1972 (52 år)
Kolding, Danmark
Politisk partiDansk Folkeparti
FarBent Rasmussen
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
UdmærkelserDannebrogordenen (2018) Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Søren Rasmussen (født 6. december 1972 i Kolding) er en dansk politiker valgt for Dansk Folkeparti. Han er medlem af Kolding Byråd[1] og forhenværende medlem af Regionsrådet for Syddanmark.[2]

Søren Rasmussen er født den 6. december 1972 i Kolding. Søn af den tidligere socialdemokratiske borgmester Bent Rasmussen og hustru Annalise Rasmussen.[3]

Ægteskab og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Søren Rasmussen er gift med Judit Brøndum Rasmussen (née Szilas) født den 29. august 1978 i Kaposvár, Ungarn. De har sammen fire børn.[4] Søren Rasmussen er uddannet speditør ved firmaet H. Daugaard A/S på Kolding Havn.[5]

Søren Rasmussen var oprindelig socialdemokrat. Han blev medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i 1987 og formand for lokalafdelingen i Kolding 1990 til 1992. I november 2004 skiftede Søren Rasmussen parti og meldte sig ind i Dansk Folkeparti.[6][7] Søren Rasmussen blev valgt til Kolding Byråd for første gang, ved valget i november 1993.[6] Han var første viceborgmester 2010-2021 og er anden viceborgmester fra 2022.[8]

Søren Rasmussen stillede op til regionsrådsvalget i november 2013, men blev ikke valgt. Han blev dog første suppleant og blev medlem af Regionsrådet for Syddanmark den 24. august 2015,[9] da Peter Kofod udtrådte af Regionsrådet, idet han ved Folketingsvalget 2015 var blevet Folketingsmedlem.[10] Søren Rasmussen blev valgt til Regionsrådet for Syddanmark ved valget i november 2017. Han genopstillede ved valget i november 2021, men opnåede ikke genvalg. Han blev i stedet første suppleant for Dansk Folkeparti.[11]

Søren Rasmussen meddelte, den 22. februar 2022, at han agtede at stille op til Folketinget for Dansk Folkeparti.[12][13] I august 2022 offentliggjorde Dansk Folkeparti sine kandidater til det forestående Folketingsvalg og her var Søren Rasmussen udpeget, som kandidat i begge de to valgkredse i Kolding.[14][15] Søren Rasmussen opnåede ikke at blive medlem af Folketinget, ved valget den 1. november 2022. I Sydjyllands Storkreds valgtes Peter Kofod for Dansk Folkeparti, mens Søren Rasmussen blev 1. suppleant.[16] Søren Rasmussen indtrådte 10. august 2023 som midlertidigt folketingsmedlem som stedfortræder for Peter Kofod,[8] som har fået bevilliget orlov fra Folketinget. Orloven er planlagt til at vare omkring et halvt år.[17]

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Byrådets medlemmer | (O) Søren Rasmussen". Arkiveret fra originalen 6. december 2019. Hentet 6. december 2019.
  2. ^ "Søren Rasmussen, Dansk Folkeparti // Region Syddanmark". Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 6. december 2019.
  3. ^ Søren er gået i sin fars fodspor | Kolding | Ugeavisen.dk
  4. ^ KANDIDAT-PORTRÆT: Familien betyder alt for Søren Rasmussen | Kolding | Ugeavisen.dk
  5. ^ Mød kandidaterne: Dansk Folkeparti sætter omsorgen for de ældre først | Kolding | Ugeavisen.dk
  6. ^ a b Søren Rasmussen er gået i sin fars fodspor | Kolding Ugeavis
  7. ^ S-byrådsmedlem skifter til DF | Fyns Amts Avis
  8. ^ a b Søren Rasmussen (DF), Folketinget, 31. august 2023, hentet 5. september 2023
  9. ^ "Regionsrådet - Referat - 24. august 2015 // Region Syddanmark". Arkiveret fra originalen 6. december 2019. Hentet 6. december 2019.
  10. ^ Peter Kofod Poulsen vælger regionsrådet fra | TV SYD
  11. ^ Politiker stryger ind i regionsraadet | Kolding Netavis
  12. ^ Fuld opbakning til Messerschmidt | JydskeVestkysten
  13. ^ Søren Rasmussen vil i Folketinget | Kolding Netavis
  14. ^ Dansk Folkeparti klar med 67 kandidater | ditoverblik.dk
  15. ^ "Søren Rasmussen er nu Folketingskandidat | fredericiaavisen.dk". Arkiveret fra originalen 9. august 2022. Hentet 14. august 2022.
  16. ^ "Se resultatet | altinget.dk". Arkiveret fra originalen 17. november 2022. Hentet 17. november 2022.
  17. ^ Svend Erik Brodersen (23. maj 2023), "Søren Rasmussen i Folketinget", Christiansfeld Avis, hentet 5. september 2023
  18. ^ Ridderkorset af Dannebrogordenen blev uddelt fire gange på byrådsmøde | jv.dk
  19. ^ Søren Rasmussen blev hædret med guldnål for sit arbejde for Danmarks-Samfundet | jv.dk

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]