Spring til indhold

Ruth Chatterton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ruth Chatterton
Ruth Chatterton i 1929.
Personlig information
Født24. december 1892
New York City
Død24. november 1961 (68 år)
Norwalk, Connecticut, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagSlagtilfælde Rediger på Wikidata
GravstedBeechwoods Cemetery Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefælleRalph Forbes (g. 1924; sk. 1932)
George Brent (g. 1932; sk. 1934)
Barry Thomson (g. 1942; d. 1960)
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, pilot, teaterskuespiller, forfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste kvindelige hovedrolle (1930, 1930) Rediger på Wikidata
UdmærkelserStjerne på Hollywood Walk of Fame Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ruth Chatterton (født 24. december 1892, død 24. november 1961) var en amerikansk teater-, tv- og filmskuespiller. I slutningen af 1930'erne trak Chatterton sig tilbage fra sit filmvirke, men fortsatte sin karriere på scenen. Hun blev senere en succesfuld romanforfatter og fløj også som pilot. Chatterton vendte kortvarigt tilbage til film og spillede i 1950'erne, før hun døde af en hjerneblødning i 1961.

Chatterton blev født i New York City på juleaftensdag 1892 af Walter, en arkitekt, og Lillian (Neede Reed) Chatterton.[1] Hun var af engelsk og fransk afstamning. Hendes forældre blev skilt, mens hun stadig var ganske ung. Chatterton gik på Mrs. Hagen's School i Pelham, New York.[1]

I 1908 tog Chatterton og hendes venner ud for at se et skuespil i Washington D.C. Chatterton kritiserede senere skuespillernes præstationer til sine venner, som udfordrede hende til selv at gå på scenen eller "holde kæft". Chatterton tog udfordringen op og sluttede sig til teatrets kor et par dage senere.[2] Hun droppede hurtigt ud af skolen for at forfølge en scenekarriere.[1] Da hun var 16 år gammel, blev Chatterton medlem af Friend Stock Company i Milwaukee, Wisconsin, hvor hun blev i seks måneder.[2] [3]

I 1911 fik Chatterton sin Broadway-scenedebut i The Great Name. Hendes største succes kom på scenen i 1914, da hun medvirkede i skuespillet Daddy Long Legs, baseret på en roman af Jean Webster.[4]

Chatterton giftede sig med sin første mand, skuespilleren Ralph Forbes den 19. december 1924Manhattan.[5] De flyttede til Los Angeles. Med hjælp fra Emil Jannings blev hun i 1928 castet i sin første filmrolle i Fædrenes Synder. Samme år skrev hun kontrakt med Paramount Pictures. Chattertons første film for Paramount var også hendes første tonefilm, The Doctor's Secret, som udkom i 1929. Chatterton var i stand til at gå fra stum- til tonefilm på grund af sin scenerfaring.[6]

Ruth Chatterton and Donald Cook i en scene fra filmen Unfaithful.

Senere i 1929 blev Chatterton udlånt til MGM, hvor hun medvirkede i Madame X. Filmen var en succes blandt kritikere og publikum og lancerede effektivt Chattertons karriere. For hendes arbejde i filmen modtog Chatterton sin første nominering til en Oscar for bedste skuespillerinde.[7] Det følgende år medvirkede hun i Sarah and Son, hvor hun portrætterede en fattig husmor, der stiger til berømmelse og formue som operasanger. Filmen var en anden kritikerrost og økonomisk succes, og Chatterton modtog endnu en Oscar-nominering for bedste skuespillerinde. Senere samme år blev Chatterton stemt til andenpladsen for årets kvindelige stjerne, kun overgået af Norma Shearer, i en afstemning foretaget af West Coast-filmudstillerne.[6]

I 1933 spillede Chatterton i den succesrige Pre-Code komedie-drama Kvinde trods alt. Da hun forlod Paramount Pictures, hendes første studie, til fordel for Warner Brothers sammen med Kay Francis og William Powell, blev det bemærket, at brødrene Warner havde brug for en infusion af "klasse". Hun medvirkede i filmen Hr. og Fru Dodsworth intime, for Samuel Goldwyn, der er bredt anerkendt som hendes fineste film og mange betragtede den som en Oscar-værdig præstation, selvom hun ikke blev nomineret. På grund af sin alder og studiernes fokus på yngre, mere indtjenende stjerner flyttede hun til England og fortsatte med at medvirke i film der. Chattertons sidste film var A Royal Divorce i 1938.

I 1938 var Chatterton træt af filmskuespillet og trak sig tilbage fra film. Hun flyttede tilbage til det østlige USA, hvor hun boede med sin tredje mand, Barry Thomson. Hun fortsatte med at optræde i Broadway-produktioner og optrådte i London-produktionen af The Constant Wife, som hun fik gode anmeldelser for. Chatterton opdrættede også franske pudler og begyndte en succesfuld skrivekarriere.[8] Hendes første roman, Homeward Bourne, udkom i 1950 og blev en bestseller. Chatterton fortsatte med at skrive to romaner mere.[4]

Chatterton kom ud af pension i 1950'erne og optrådte på amerikansk tv i flere skuespil, herunder en tv-adaptation af DodsworthCBS's Prudential Playhouse sammen med Mary Astor og Walter Huston.[9] Hendes sidste tv-optræden var som Gertrude i en 1953 adaptation af Hamlet, med Maurice Evans i titelrollen, på antologi-serien Hallmark Hall of Fame.

Chatterton var en af de få kvindelige piloter på det tidspunkt og var gode venner med Amelia Earhart.[10] [11] Hun fløj solo over USA flere gange og tjente som sponsor af Sportsman Pilot Mixed Air Derby og det årlige Ruth Chatterton Air Derby i 1930'erne. Hun åbnede også National Air Races i Los Angeles i 1936.[12] [13] Hun lærte den britiske film- og teaterskuespiller Brian Aherne at flyve, en oplevelse han i længder beskrev i sin selvbiografi fra 1969, A Proper Job.[14]

Chatterton var gift tre gange og fik ingen børn. I 1924 giftede hun den britiske skuespiller Ralph Forbes, der medvirkede overfor hende samme år i The Magnolia Lady, en musicalversion af A.E. Thomas og Alice Duer Miller ramte Come Out of the Kitchen.[15] [16] Deres skilsmisse blev afsluttet den 12. august 1932. Den følgende dag, den 13. august, giftede Chatterton sig med The Rich Are Always with Us  og The Crash medspiller, den irsk-fødte skuespiller George Brent i Harrison, New York.[17] [18] Parret separede i marts 1934 og blev skilt i oktober 1934.[16] [19]

Chatterton giftede sig med skuespiller Barry Thomson i 1942.[20] De forblev gift indtil hans død i 1960.[21]

Mausoleumet hvor Ruth Chatterton ligger bisat.

Efter sin tredje mands død i 1960 boede Chatterton alene i hjemmet de delte i Redding, Connecticut. Den 21. november 1961 led hun en hjerneblødning, mens venner besøgte hendes hjem.[21] Hun blev taget til Norwalk Hospital i Norwalk, Connecticut, hvor hun døde 24. november.[22] Hun blev kremeret og bisat i en niche i Lugar Mausoleum (§ 11, Lot 303) på Beechwoods Kirkegård i New Rochelle, New York.

For sit bidrag til filmindustrien har Ruth Chatterton en stjerne på Hollywood Walk of Fame på 6263 Hollywood Blvd.[23] Hun er også medlem af American Theatre Hall of Fame.[24]

År Titel Rolle Noter
1928 Fædrenes Synder Greta Blanke
1929 The Doctor's Secret Lillian Garson
1929 Mesterdetektiven Agnes Meredith
1929 Din Mand og min Hustru Kathryn Miles
1929 Madame X Jacqueline Alternativ titel: Absinthe

Nomineret: Oscar for bedste kvindelige skuespiller

1929 The Laughing Lady Marjorie Lee
1930 Sarah and Son Sarah Storm Nomineret: Oscar for bedste kvindelige skuespiller
1930 Paramounts Stjerneparade Floozie (The Montmartre Girl)
1930 The Lady of Scandal Elsie
1930 En hustru fra varietéen Pansy Gray
1930 The Right to Love Brooks Evans/Naomi Kellogg
1931 Unfaithful Lady Fay Kilkerry
1931 The Magnificent Lie Poll
1931 Once a Lady Anna Keremazoff
1932 Tomorrow and Tomorrow Eve Redman
1932 The Rich Are Always with Us Caroline Grannard
1932 The Crash Linda Gault
1932 San Francisco Jenny Frisco Jenny Sandoval
1933 Lilly Turner Lilly "Queenie" Turner Dixon
1933 Kvinde trods alt Alison Drake
1934 Journal of a Crime Francoise
1936 Lady of Secrets Celia Whittaker
1936 Piger på kostskole Professor Anna Mathe
1936 Hr. og Fru Dodsworth intime Fran Dodsworth
1937 Rotten Zelia de Chaumont
1938 A Royal Divorce Josephine de Beauharnais
År Titel Rolle Noter
1948 The Philco Television Playhouse Episode: "Suspect"
1950 Prudential Family Playhouse Fran Dodsworth Episode: "Dodsworth"
1951 Celanese Theatre Kit Marlowe Episode: "Old Acquaintance"
1952 Pulitzer Prize Playhouse Alison Stanhope Episode: "Alison's House"
1952 Kraft Television Theatre Episode: "Paper Moon"
1953 Hamlet Gertrude TV-film

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c (Blum 1954, s. 1919)
  2. ^ a b "Noted Actress Chatterton Dies at 68" Arkiveret 8. april 2016 hos Wayback MachineThe Milwaukee Sentinel. Milwaukee, Wisconsin. 25. november 1961 s. 4.
  3. ^ "Ruth Chatterton Tells The Bashful Lady of Happy Days" Arkiveret 15. april 2016 hos Wayback MachineThe Milwaukee Journal. Milwaukee, Wisconsin. 23. januar 1918. s. 9. 
  4. ^ a b "Ruth Chatterton Dies; Was Actress 4 Decades"The Deseret News. Salt Lake City, Utah. 25. november 1961. s. A7
  5. ^ New York City, Marriage Indexes, 1907-1995
  6. ^ a b (McLean 2007, s. 23)
  7. ^  (Turner Classic Movies, Inc., Corliss 2009, s. 70)
  8. ^ Lowry, Cynthia (26. august 1958). "Ruth Chatterton, Once a Star, In Second Career As Writer"The Free Lance-Star. Fredricksburg, Virginia. s. 5.
  9. ^  (Roberts 2003, s. 260)
  10. ^ (Jones 2009, s. 45)
  11. ^ (Wallach, McCann, Zachary, Roseman 2008, s. 121)
  12. ^ The Sportswoman (Magazine): Volume 12, Issue 11 p. 8
  13. ^ (Matowitz 2006, s. 59)
  14. ^ (Aherne 1969, s. 230–231)
  15. ^ (Bordman 2001, s. 444)
  16. ^ a b "Ruth Chatterton Granted Divorce From Geo. Brent"The Lewiston Daily Sun. Lewiston, Maine. 3. oktober 1934. s. 19. 
  17. ^ "Ruth Chatterton Marries George Brent, Film Actor"The Pittsburgh Press. Pittsburgh, Pennsylvania. 14. august 1932. s. 2. 
  18. ^ "A Life Apart: Ruth Chatterton and Her Husbands"The Sydney Morning Herald. Sydney, Australia. 14. juni 1934 s. 9.
  19. ^  "Ruth Chatterton In Divorce Court"Reading Eagle. Reading, Pennsylvania. 18. september 1934 s. 14.
  20. ^  (Vazzana 2001, s. 89)
  21. ^ a b "Ruth Chatterton Dies"Kentucky New Era. Hopkinsville, Kentucky. 25. november 1961 s. 9.
  22. ^ "Ruth Chatterton, Actress, Dies"Daytona Beach Morning Journal. Daytona Beach, Florida. 25. november 1961 s. 3.
  23. ^ "Hollywood Star Walk: Ruth Chatterton"
  24. ^ "Theater Hall of Fame members"

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]