Hunderose
Hunderose | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
Slægt | Rosa (Rose) |
Art | R. canina |
Videnskabeligt artsnavn | |
Rosa canina L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Hunderose (Rosa canina), ofte skrevet hunde-rose, er en 1,5-3 meter høj, opret eller klatrende busk med kraftige seglkrummede torne og 1-2 cm lange hyben. Den er meget almindelig som vildtvoksende i Danmark.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Hunderose har blade, der har 5-9 glatte eller svagt hårede småblade. Den blomstrer i juni-juli og har fligede, sædvanligvis tilbagebløjede bægerblade. De 1-2 cm lange hyben har en 1,5 - 2,5 cm lang, glat stilk. Den danner udløbere og er ret hurtigt voksende. Grenens lange ranker kan klatre højt i nabotræer.
De modne hyben søges af fugle om efteråret.
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]Hunderosen er lyskrævende, men tåler vind og er egnet til middeltørre, lerede jorder, såvel som kalkrig sandjord, men uegnet til fattig sur jord.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Hunderosen er velegnet til kantplantning i vildt- og læplantninger og skovbryn. Den tåler beskæring.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine