Rosa Sjanina
| Rosa Sjanina | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 3. april 1924  Edma, Arkhangelsk oblast, Rusland |
| Død | 28. januar 1945 (20 år) Tsjerepanovo, Kaliningrad oblast, Rusland |
| Gravsted | Znamensk[1] |
| Politisk parti | Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Den centrale skarpskytterskolen for kvinder |
| Beskæftigelse | Finskytte |
| Fagområde | 2. verdenskrig |
| Arbejdssted | Sovjetunionen |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresordenen (1944), Tapperhedsmedaljen, Sovjetunionen (1944) |
| Kriminalitet | |
| Antal ofre | 59,00, 54,00 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Seniorsergent Rosa Jegorovna Sjanina (ru. Роза Егоровна Шанина, født 1924, Jedma, Arkhangel oblast, død 28. januar 1945, Østpreussen) var en sovjetisk skarpskytte under anden verdenskrig. Hun var ansvarlig for 54 bekræftede drab, herunder 12 under slaget om Vilnius[2] [3]
Sjanina havde lysebrunt hår og blå øjne.[4] Efter pædagoguddannelse blev hun børnehavelærer og efter militærtræning kom hun på skarpskytteskole i Podolsk. Den 22. juni 1943 blev Sjanina indrulleret i Den Røde Hær og hun sluttede sig den 2. april 1944 til den 184. Riffeldivision, hvor en separat kvindelig skarpskyttedeling blev oprettet. Da en bataljonskommandant på et tidspunkt beordrede hende tilbage til bagtroppen, svarede hun "Jeg vender tilbage efter slaget".[5] Sjanina døde i kamp nær gården Rikhau. Hendes krigsdagbog og flere breve er udgivet.
Sjanina havde fire brødre, men kun én overlevede krigen.
Sjanina modtog 3. og 2. klasse af hædersordenen Орден Славы[6] og tapperhedsmedaljen Медаль "За Отвагу" [7].
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ SniperCentral.com.
- ^ (ru) Овсянкин, Е. И. История АПК Arkiveret 15. april 2012 hos Wayback Machine.
- ^ A-Z.ru.
- ^ (ru) Молчанов, П., Журавлёв, Н. Подснежники на минном поле
- ^ Tildelt hhv. 18. juni og 22. september 1944.
- ^ Tildelt den 27. december 1944.
Videre læsning
[redigér | rediger kildetekst]- (ru) Журавлëв, Н. После боя вернулась… (За честь и славу Родины). М., Досааф. 1985