Romerske præsteembeder
Romerske præsteembeder dækker over en række præsteskaber, der var ansvarlige for de religiøse handlinger, som indgik i den romerske statskult.
Romerne skelnede skarpt mellem den offentlige kult, den private kult i hjemmet og de øvrige kultfællesskaber, der fandtes i Romerriget. I familien varetog husfaderen (pater familias) dyrkelsen af de guddomme, som var tilknyttet husstanden, mens de fremmede religioner, som ofte var tolereret men ikke statsanerkendte, havde deres egne præsteskaber. Statskultens præster derimod blev anset for at være offentlige personer, på samme måde som de politiske ledere, mens de fungerede i deres embede, udenfor religiøse sammenhænge havde de dog modsat magistraterne igen status som privatpersoner. Statskultens præster blev kaldt sacerdotes, hvilket bedst kan oversættes til "en, der fuldfører hellige gerninger", og det var deres opgave at føre tilsyn med ritualerne, så de blev udført i overensstemmelse med den guddommelige lov, ius divinum. Præstegerningen var i de fleste tilfælde et slags bierhverv, idet det eneste fuldtidspræsteembede i Rom var vestalindernes.
Romerne skelnede også skarpt mellem de handlinger, der blev foretaget i politiske sammnehæge, og de, som havde religiøs karaktér. Alligevel havde visse af præsterne stor politisk indflydelse, da det bl.a. var deres opgave at fastlægge hvilke dage der var fasti, nefast eller comitalis, dvs. de kunne hvornår der kunne føres politik og afholdes valg. Denne indflydelse blev især benyttet i Republikkens sidste tid og under den Romerske borgerkrig.
De mest betydningsfulde præster var flamines maiores (dvs. flamen dialis, flamen martialis og flamen quirinalis), rex sacrorum ("offerkongen") og pontifex maximus ("den største præst"). De mange flamines var hver tilknyttet en gud, og flamines maiores havde ansvaret for kulten for de tre guder, der indgik i den kapitolinske triade, mens rex sacrorum formodentlig var et levn fra tidligere tiders sakrale kongedømme. Pontifex maximus blev i løbet af Republikkens tid den fornemste præst og havde det sidste ord i sager af religiøs karaktér. Senere blev denne titel da også overtaget af kejserne og derefter paverne.
Haruspices var ikke et officielt præsteembede, men var en oprindelig etruskisk præst, der blev brugt i forbindelse med embedsgerninger.
Simplificeret oversigt over romerske præsteembeder
[redigér | rediger kildetekst]Betydning og indhold af de enkelte præsteskaber forandrede sig og tilpassede sig til nye tider igennem hele Romerrigets historie. Eksempelvis blev efter Republikkens indførelse mange af de religiøse pligter, der havde påhvilet kongen, fordelt på en række forskellige typer præster. Og før 300 f.v.t. var en række embeder forbeholdt medlemmer af patricierstanden, men Lex Ogulnia gjorde det muligt også for plebejere at blive valgt til en række embeder.
Nedenstående tabel viser indholdet af de enkelte embeder i løbet af Republikkens tid.
Romerske præsteembeder | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Titel | Antal | Status & Kvalifikation | Varighed af embede | Udvælgelse | Oprindelse | Vigtigste embedspligter | Andre særlige forhold |
Augur | Oprindeligt 3, senere udvidet til 9 i 300 f.v.t. siden 15 under Sulla og 16 under Julius Cæsar | Før 300 f.v.t. kun åbent for mænd fra en af patricierslægterne, siden også for plebejere | Valgt for livstid, selv i tilfælde af dom eller eksil | Oprindeligt valgt af øvrige Augurer, fra 104 f.v.t. delvist valgt på folkeforsamlingen | Prærepublikansk | Afgøre om guderne bifaldt politiske og militære beslutninger eller ej, Rådgive senat og magistrater, definere helligdommes udstrækning | |
Flamen Dialis | En | Udelukkende patriciere hvis forældre var gift ved confarreatio | Udpeget for livstid, men nedlagde embedet ved ægtefællens død eller efter at have været skyld i alvorlige rituelle fejl | Udpeget af Pontifex maximus | Prærepublikansk | Varetagelse af Jupiter-kulten, deltagelsen i statskultens ritualer og confarreatio (den traditionelle brullypsceremoni) | Embedet var underlagt flere tabuer, som betød at en politisk karriere reelt var udelukket. Skulle i lighed med de øvrige Flamen bære en særlig hat |
Flamenica Dialis | En | Flamen dialis' ægtefælle | Udpeget for livstid, eller så længe ægtefællen var i live | Prærepublikansk | Assisterede flamen ved ritualer. Stod for de tilbagevendende vædderofringer til Jupiter | Flere af de tabuer, der var knyttet til flamen, gjaldt ligeledes for Flamenica, skulle bære en særlig beklædning | |
Flamen Martialis | En | Samme baggrund som Flamen dialis | Udpeget for livstid, men måtte nedlægge embedet hvis han havde været skyld i alvorlige rituelle fejl | Udpeget af Pontifex maximus | Prærepublikansk | Ansvarlig for Mars-kulten. | |
Flamen Quirinalis | En | Samme baggrund som Flamen dialis | Som ved Flamen_Martialis | Udpeget af Pontifex maximus | Prærepublikansk | Ansvarlig fir Quirinus-kulten | |
(Øvrige) Flamines | 12 | Plebejere | Ukendt | Ukendt | Prærepublikansk | Var hver ansvarlig for andre guders kult | Kun titlerne for 10 er kendt i dag: Flamen Carmentalis, Cerialis, Falacer, Floralis, Furrinalis, Palatualis, Pomonalis, Portunalis, Volcanalis og Volturnalis. Havde lavere status end de andre Flamen |
Fetialis | 20 | Usikkert | Normalt udpeget for livstid | Udpeget af øvrige Fetialis | Prærepublikansk | Forestod de religiøse elementer som indgik i Romerrigets diplomatiske handlinger; fx krigserklæringer, fredsforhandlinger og traktater | |
Fratres Arvales (Arval brødrerne) | 12 | Ukendt | Udpeget for livstid, selv i tilfælde af dom og eksil | Udpeget af de øvrige Arval brødre | Prærepublikansk | Var ansvarlige for kulten for Dea Dia, hvis kultcentrum lå i en lund udenfor Rom | Var formodentligt ophørt med at eksistere i senrepublikken, men blev genoplivet af Augustus |
Luperci | To grupper er kendt (Fabiani og Quintiales), men totale antal er ukendt | Inkluderede i senreublikken tillige tidligere slaver | Sandsynligvis et tidsbegrænset embede | Sandsynligvis ud peget af de øvrige Luperci | Prærepublikansk | Ansvarlige for ritualerne i forbindelse med Lupercaliafesten | |
Collegium Pontificium | Oprindelige antal er ukendt, senere udvidet til 9 i 300 f.v.t. siden 15 under Sulla og 16 under Cæsar | Oprindeligt kunne kun patriciere blive valgt, men fra 300 blev det også muligt for plebejere | Normalt valgt for livstid | Som for Augurer | Prærepublikansk | Rituelle forpligtelser i forbindelser med flere festivaler, vigtig administrativ rolle i religion bl.a. vedr. gravlove og som rådgiver for senatet i religiøse spørgsmål | Collegium Pontificium blev ledet af Pontifex maximus som havde stor magt indenfor reliogionen og som fra 3. årh. f.v.t. blev valgt på Folkeforsamlingen |
Potitii og Pinarii | Ukendt | Oprindeligt udvalgt blandt patriciere, men efter 300 f.v.t. også blandt plebejere | Ukendt | Ukendt | Prærepublikansk | Blev før 312 f.v.t. ansvarlige før Herkuleskulten ved Ara Maxima | |
Quidecimvirii sacris faciundis | Oprindeligt 2, senere udvidet til 10 i 367 f.v.t. siden 15 under Sulla og 16 under Cæsar | Oprindeligt kun patriciere, men fra 367 f.v.t. kunne plebejere også blive udvalgt | Normalt for livstid | På samme vis som augurerne | Prærepublikansk | Overordnede ansvar for de Sybyllinske orakelbøger, og førte tilsyn med fremmede religioner i Rom | |
Rex Sacrorum | En | Patricier, hvis forældre var gift ved conferratio | Normalt for livstid | Udpeget af Pontifex Maximus | Fra begyndelsen af Republikken | Har formodentlig overtaget nogle af kongernes religiøse pligter | Kunne ikke vælges til politiske embeder og derved ikke opnå en politisk karriere |
Saliae Virgines | Ukendt | Kvinder måske af lav eller slavestand | Ukendt | Ansat | Ukendt | Assisterede Pontifex Maximus under religiøse ceremonier | |
Salii | to grupper af 12 (Palatinii & Collinii) | Patricier hvor begge forældre stadig levede på tidspunktet for udvælgelsen | For livstid, med fråtrådte almindeligvis ved opnåelse af magistrat eller anden præstestatus | Udpeget af øvrige Salii | Prærepublikansk | Lavede danseoptog med musik gennem byen ved begyndelsen og afslutningen på krigssæsonen (marts til oktober) | |
Septemviri epulones | Oprindeligt 3, siden udvidet ti 7? under Sulla og 10 under Cæsar | Både patriciere og plebejere | Normalt for livstid | På samme vis som augurerne | 196 f.v.t. | Overtog ansvaret for de rituelle fester for guderne fra pontifices | |
Sodales Titii | Ukendt | Ukendt | Ukendt | Ukendt | Prærepublikansk | Havde nogle af de samme funktioner som augurerne | |
Virgines Vestales (Vestalinderne) | Vestalinderne var oprindeligt måske kun 2, siden blev de 4 og til sidst 6 | Piger mellem 6 og 10 år gamle uden synlige handicap, hvis forældre begge levede når de indtrådte i ordenen | Kunne forlade ordenen efter 30 års virke | Fundet ved lodtrækning blandt kandidater udvalgt af Pontifex Maximus | Prærepublikansk | Vogtede byens hellige hjerte. Var ansvarlige for Vestakulten, men var også involveret i andre ritualer (Vestalia, Fordicidia og Consus) | Blev idømt dødsstraf hvis de blev grebet i seksuelle aktiviteter. Embedet var fuldtids og indebar at vestalinderne boede i Atrium ved siden af Vestatemplet på Forum Romanum, bar en særlig kjole og besad flere sociale og legale privilegier |
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Ittai Gradel: Emperor worship and Roman religion. Oxford : Oxford University Press, 2002.
- JHWG. Liebeschuetz, Continuity and Change in Roman Religion. Oxford : Clarendon Press, 1979.
- M. Beard & J. North ed., Pagan priests : religion and power in the ancient world. London : Duckworth, 1990.
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |