Roland Günther
Roland Günther | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Roland Günther |
Født | 11. december 1962 (62 år) Zwingenberg |
Land | Tyskland |
Højde | 179 cm |
Holdinformation | |
Disciplin | Banecykling |
Del af Portal:Cykling | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Roland Günther (født 11. december 1962 i Zwingenberg) er en tidligere cykelrytter fra Tyskland. Han kørte mest banecykling, hvor han vandt flere medaljer ved nationale og internationale mesterskaber, men kørte også i mindre udstrækning landevejsløb.
Han blev vesttysk mester i holdforfølgelsesløb i 1981, hvilket han gentog de følgende to år. Han blev desuden vesttysk mester i individuelt forfølgelsesløb i 1982. Efter at have vundet VM-sølv i holdforfølgelsesløb i 1982 kom hans bedste resultat året efter, da han var med til at blive verdensmester for Vesttyskland i samme disciplin.[1]
Han deltog derpå i OL 1984 i Los Angeles i holdforfølgelsesløb, og her blev vesttyskerne tredjebedst i kvalifikationsrunden. I kvartfinalen besejrede de Frankrig ganske sikkert, inden de i semifinalen blev besejret af amerikanerne, der indhentede tyskerne. Amerikanerne tabte derpå finalen til Australien, mens tyskerne i bronzekampen vandt over Italien. Ud over Günther bestod bronzeholdet af Rolf Gölz og Michael Marx (der også var verdensmestre fra året forinden) samt Reinhard Alber.[2]
Günther blev også vesttysk mester i holdforfølgelsesløb i 1985 og 1986 samt individuelt i 1985, mens han på landevejen vandt etapeløbet Berliner Etappenfahrt i 1987.[1]
Senere i 1987 blev han professionel og vandt nogle etaper i mindre landevejsløb i de følgende år. Han vandt desuden et etapeløb i 1989 i Vietnam.[1]
Det var dog fortsat primært på bane, han gjorde sig bemærket. I 1988 blev han nummer to ved EM i parløb, og ved EM i 1990 vandt han tre medaljer. Ved Københavns seksdagesløb blev det i 1989 til en andenplads med makker Volker Diehl, hvor de blev besejret af par nummer syv, Jens Veggerby og Danny Clark. I 1990 vandt han to seksdagesløb, begge sammen med Danny Clark. Han indstillede sin aktive karriere i 1987.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Resultater, cykelsiderne.net, arkiveret fra originalen 9. oktober 2022, hentet 22. juli 2022
- ^ Team Pursuit, 4,000 metres, Men, olympedia.org, hentet 22. juli 2022
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Roland Günthers opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Roland Günthers profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Roland Günthers profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Roland Günthers profil på Olympedia (engelsk)
- Roland Günthers profil på CycleBase (engelsk)
- Roland Günthers profil på Cykelsiderne
- Roland Günthers profil på ProCyclingStats (engelsk)