Robert Southey
Robert Southey (12. august 1774 i Bristol – 21. marts 1843 i Greta ved Keswick) var en engelsk digter og historieskriver.
Han var Søn af en fattig Lærredshandler, men kom ved Slægtninges Hjælp til at gaa i Skolen i Westminster. Efter nogle Aars Forløb maatte han imidlertid forlade Skolen, da han i et skoleblad havde skrevet en Artikel mod Prygleriet i de engelske skoler. Han kom derpå til Oxford, hvor han skulde studere teologi; men han var ilde set af Univ.’s Styrelse, da han nærede frie Anskuelser og endogsaa udtalte sig begejstret om den franske revolution. Efter at have gjort bekendtskab med Coleridge forlod han Univ., og de opholdt sig nogen Tid i Bristol, hvor han skrev republikansk begejstrede Arbejder som Tragedierne Wat Tyler og The Fall of Robespierre, den sidste sammen med Coleridge. Fra denne Tid er ogsaa det store episke Digt Joan of Arc (1795), ungdommelig, frihedsbegejstret, og en Række Digte, som han senere delvis tilintetgjorde. Sammen med Coleridge og fl. Ligesindede fattede han den Plan at udvandre til Amerika for der at grunde et absolut frit Samfund, og for at de ikke skulde mangle kvindelig Hjælp, giftede de sig med to Søstre Fricker, medens en anden Deltager i deres Planer, den unge Kvæker Robert Loveli, ægtede den tredje Søster. Planen blev dog ikke udført, og 1795 rejste S. med en Onkel til Lissabon, hvor han opholdt sig et halvt Aar, og lagde Grunden til sit indgaaende Kendskab til sp. og port. Litteratur. Efter sin Hjemkomst studerede han en Tid ved Gray’s Inn, men kastede sig derpaa over Litteraturen og blev en meget produktiv og alsidig Forfatter. Efter et nyt Ophold i Portugal bosatte han sig paa et Landsted ved Greta, og her i de naturskønne Omgivelser levede han et stille og roligt Familieliv; men der blev trukket store Veksler paa hans Arbejdskraft: ikke alene levede Lovell’s Enke med sine Børn hos ham, men en Tid lang maatte han ogsaa underholde Coleridge’s Hustru og Børn. Sin Ungdoms Radikalisme opgav han efterhaanden og faldt ind i den alm. Tankegang i Datidens England, blev politisk konservativ og en Fjende af alt Fransk. Derimod bevarede han Livet igennem en levende Interesse for de sociale Spørgsmaal og en varm Sympati for de lavere Klasser og for, hvad der kunde forbedre deres Kaar. Han nød da ogsaa Anerkendelse fra Statens Side, fik Pension og blev 1813 poet laureate. Hans sidste Aar var sørgelige; hans Hustru døde som sindssyg, og hans egne Aandsevner svækkedes efterhaanden. Som allerede sagt var S. en meget produktiv Forfatter; foruden en stor Mængde Tidsskriftartikler har han skrevet over 100 Bd. Her nævnes kun de vigtigste Værker: Af hans Digterværker kan nævnes: Thalaba, the Destroyer (1801), Metrical Tales (1804), Madoc (1805), The Curse of Kehama (1810), Roderick, the Last of the Goths (1814). Som Hofpoet skrev han efter Georg III’s Død Digtet The Vision of Judgment, i Fortalen til hvilket han fordømte Byron’s »Don Juan« og brugte Udtrykket »den sataniske Skole« om hans Retning, hvorved han fremkaldte Byron’s voldsomme Angreb i Digtet af samme Navn. Som Digter var S. ikke betydelig og har nu kun litteraturhistorisk Interesse. Anderledes stiller det sig med hans Prosa, der altid vil sikre ham en ret høj Stilling i eng. Litteratur; det gælder især hans Life of Nelson (1813) og Life of Wesley (1820) samt hans Breve. En samlet Udg. af hans Poetical Works (10 Bd) udkom 1837—38. Et udmærket Udvalg, udg. af Edv. Dowden, udkom 1895 i Golden Treasury Series. Hans Breve er udg. af hans Søn Ch. C. S.: The Life and Correspondence of R. S. (6 Bd, 1848—50).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
