Spring til indhold

Rigtig voksen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigtig voksen
Overblik
Anden titelProper Grown ups
Genredokumentarfilm
Instrueret afAnders Gustafsson
Udgivelsesdato2017 Rediger på Wikidata
Censur7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Længde0 min
OprindelseslandDanmark Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Rigtig voksen er en dansk dokumentarfilm fra 2017 instrueret af Anders Gustafsson.

Instruktøren Anders Gustafsson havde i 2008 premiere på filmen 'Lille voksen', der fulgte den dengang 14-årige Xenia, som voksede op i en dysfunktionel familie med omsorgssvigt. Nu er han klar med en ny film om Xenia, der er blevet voksen og skal være mor i en alder af 23 år. Planen er, at hun og kæresten Mathias skal leve et godt og fornuftigt liv, som de selv kalder det. De skal ikke være på kontanthjælp, som deres forældre eller tage stoffer eller drikke og deres søn, Linus, skal have en god barndom. På trods af deres gode intentioner føler de alligevel, at de bliver mødt med fordomme fra myndighedernes side. De mange mødeindkaldelser fra forskellige instanser og den konstante regn af tilbud om hjælp, opfatter de som mistillid og det gør, at de selv mister tilliden til alle dem, der forsøger at hjælpe. ”De kan nemlig godt selv”. Men som så mange andre nybagte forældre har de udfordringer og da de når frem til, at de måske godt kunne have brug for hjælp, så har de ikke lyst til at række ud, fordi de har mistet tilliden.[1]

  1. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.