Retssociologi
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2022) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Retssociologi er en samfundsvidenskabelig disciplin, der kombinerer retsvidenskab og sociologi og indgår i begge videnskaber.[1]
Retssociologien beskæftiger sig med retten som socialt fænomen og med forholdet mellem retsreglerne og det omgivende samfund.[2] To af retssociologiens forskningsområder beskæftiger sig med, hvordan sociale forhold i samfundet har påvirket juraens udvikling (genetisk retssociologi) og hvordan retten har påvirket samfundet (operationel retssociologi). Retssociologi undersøger bl.a. rettens effekter, herunder hvilke adfærdsændringer retten forårsager.[3] Retssociologien har berøringsflader med økonomisk-juridisk analyse og mere specialiserede felter som kriminologi.[4]
Émile Durkheim og Karl Marx samt Max Weber er tre af de centrale navne i retssociologien.[5]
I Danmark forskes der i retssociologi ved både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, men i Skandinavien er Lunds Universitet førende, idet universitet har en særlig retssociologisk forskningsenhed.
Metoder
[redigér | rediger kildetekst]Retssociologi anvender en række metoder, herunder dokumentanalyse og interview samt observation.[6]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-9143-344-3
- Ole Hammerslev & Stine P. P. Nielsen (2020): "Retssociologiske metoder". Kapitel 14 i bogen: Carina R. Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden – Metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag, København. ISBN 978-87-574-4778-1
- Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag, København. ISBN 978-87-412-7509-3
- Ole Hammerslev Madsen & Mikael Rask (2022): Retssociologi – Klassiske og moderne perspektiver. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN 978-87-02-32384-9 (1. udgave, 2013, har ISBN 9788702323849)
Videre læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Ole Hammerslev (2019): "Ret, stat og jurister". i: Anders Blok & Carsten Bagge Laustsen (red.): Sociologiens problemer. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN 978-87-4126-714-2
- Bettina Lemann Kristiansen (2022): Lovene og livet – En retssociologisk grundbog. Djøf Forlag, København. ISBN 978-87-5744-289-2
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ side 15 i Ole Hammerslev Madsen & Mikael Rask (2022): Retssociologi – Klassiske og moderne perspektiver. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag, København. ISBN 978-87-02-32384-9 (1. udgave, 2013, har ISBN 9788702323849)
- ^ retssociologi på denstoredanske.dk
- ^ side 119 i Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7509-3
- ^ side 42 i Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-91433-44-3, 87-91433-44-4
- ^ siderne 117-135 i Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7509-3
- ^ siderne 307-323 i Ole Hammerslev & Stine P. P. Nielsen (2020): "Retssociologiske metoder". Kapitel 14 i bogen: Carina R. Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden – Metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag, København. ISBN 978-87-574-4778-1
Spire Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |