Spring til indhold

Retshistorie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Retshistorisk)
Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle.

Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken;[1] primært romerretten, over naturret og kanonisk ret, til i dag.[2] Fokus er selvfølgelig på ret, der ikke længere er gældende.[3] Dog er overgangen mellem retshistoriske forløb og tendenser og til gældende ret flydende.[4]

Fra lovhistorie til retshistorie

I Danmark har disciplinen sit første egentlige hovedværk i Peder Kofod Anchers En Dansk Lov-Historie fra 1769 - 1776.[5][6] Dermed kan man sige, at retshistorien i Danmark er grundlagt i den tidlige fase af dansk historievidenskab.[7]

Faget retshistorie er i dag en obligatorisk del af jurastudiet;[8] siden 1821 er jurastuderende blevet eksamineret i retshistorie.[9]

Historiske retskilder

[redigér | rediger kildetekst]

Moderne retshistorie beskæftiger sig med alle typer retskilder:[10]

Love

[redigér | rediger kildetekst]

Love kunne tidligere have en anden betegnelse, bl.a.

  • "Forordninger", især under enevælden,[11] fx Trolddomsforordningen (dateret d. 12. oktober 1617)[12]
  • Af andre historiske betegnelser som er synonyme med ordet lov kan nævnes "reces", fx Den Store Reces (som er dateret d. 27.2.1643)[13]
  • og "ordinans",[14][15][16] fx Ægteskabsordinansen (dateret d. 19. juni 1582)[17]

Retspraksis

[redigér | rediger kildetekst]

Retspraksis vil sige domme med præjudikatværdi, som populært kaldes præcedens), men kan være afsagt af andre instanser, end de nuværende domstole, bl.a.

Øvrige historiske retskilder

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks tidlige retshistorie

[redigér | rediger kildetekst]

Som i andre lande var også Danmarks oprindelige ret baseret på sædvaneret, men i middelalderen begyndte et langt historisk forløb med kodificering af det danske retsgrundlag. Dette sker først og fremmest med de såkaldte landskabslove fra 1200-tallet.[28] De ældste af dem er Skånske Lov og Sjællandske Lov.[29] Disse er formentlig ikke egentlige givne love, men nedskrevne retsbøger; denne opfattelse er dog draget i tvivl af den nyeste forskning.[30] Jyske Lov fra 1241 er den første egentlige kongegivne lov, der dækker over et større juridisk område.[31] Jyske Lov var den første i en række af rigslove, som indtil år 1660 gav en retsenhed.[32] Reformationen betød et opgør med den katolske kirkes kanoniske ret.[33]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. ISBN 87-574-1832-2 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  • Ditlev Tamm (2022): Rettens rødder – hvordan lov og ret har skabt Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4118-5
  • Michael Wolffhechel (2004): Kompendium i Almene Fag – retssociologi, Retslære/Retsfilosofi, Retshistorie. 4. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-91433-14-2
  • Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-9143-344-3
  • Knudsen, Pernille Ulla: "Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning" (siderne 213-236) i: Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7509-3
  • Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1 (1. udgave, 2020, har ISBN 9788742000311)
  • Morten Kjær (2023): "Om retshistorie og retsdogmatik" (kapitel 3; siderne 63-85) i: Louise Victoria Johansen & Cecilie Brito Cederstrøm: Ret på tværs – mellem retsdogmatik og andre metoder. Djøf Forlag. ISBN ISBN 978-87-574-4118-5

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ditlev Tamm (1992): Retsvidenskaben i Danmark – en historisk oversigt, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. ISBN 87-574-5073-0
  • Ditlev Tamm (2005): Retshistorie – Danmark, Europa, globale perspektiver. 2. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1264-2; første udgave (2002) er tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog
  • Ditlev Tamm (2016): Juraens 100 bedste historier – rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag. Gyldendal. ISBN 978-87-02-20095-9
  • Morten Kjær (2021): ”Træet, vejen og afgrunden – retshistoriens formål og faldgruber” (siderne 325-335) i Ulla Kallenbach & Sofie Kluge & Rasmus Vangshardt (red.): Det historiske blik. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 978 87 7219 052 5
  • Alf Petter Høgberg & Jørn Øyrehagen Sunde (red.) (2019): Juridisk metode og tenkemåte. Oslo, Universitetsforlaget. ISBN 978-82-15-02835-4

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ side 16 i Ditlev Tamm (1998): Europæisk retshistorie. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-1832-2
  2. ^ kapitel 2 (siderne 109-124) i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  3. ^ Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk
  4. ^ side 68 i Morten Kjær (2023): "Om retshistorie og retsdogmatik" (kapitel 3; siderne 63-85) i: Louise Victoria Johansen & Cecilie Brito Cederstrøm: Ret på tværs – mellem retsdogmatik og andre metoder. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4118-5
  5. ^ "retshistorie". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  6. ^ side 26 i Poul Johs. Jørgensen (1940): Dansk Retshistorie - Retskildernes og forfatningsrettens Historie indtil sidste Havldel af det 17. Aarhundrede. Gads Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  7. ^ side 16 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  8. ^ Uddannelses- og forskningsministerens svar (dateret d. 27. marts 2023) på ft.dk
  9. ^ Retshistorie – hvad er det? på danmarkshistorien.dk
  10. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 147, 3. spalte. Opslagsordet retskilder. ISBN 87-7789-034-5
  11. ^ a b Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på da.wikisource.org
  12. ^ Trolddomsforordningen, 12. oktober 1617 på danmarkshistorien.dk
  13. ^ "Den Store Reces". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  14. ^ side 8 i pdf-dokumentet POUL JOHS. JØRGENSEN (1940): DANSK RETSHISTORIE RETSKILDERNES OG FORFATNINGSRETTENS HISTORIE INDTIL SIDSTE HALVDEL AF DET 17. AARHUNDREDE. Gads Forlag (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  15. ^ "ordinans". Den Store Danske (lex.dk online udgave). & "reces". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  16. ^ side 107 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1 (1. udgave, 2020, har ISBN 9788742000311)
  17. ^ Ægteskabsordinansen, 19. juni 1582 på danmarkshistorien.dk
  18. ^ Kongens Retterting – rigets øverste domstol fra middelalderen til 1661 på danmarkshistorien.dk
  19. ^ "Kongens Retterting". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  20. ^ "Højesteret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  21. ^ "birkeret" i Den Danske Ordbog & "birk_(retskreds)". Den Store Danske (lex.dk online udgave). & side 66, 2. spalte i Tønnes Bekker-Nielsen m.fl. (2003): Gads historieleksikon. 2. udgave. ISBN 87-12-04114-9 & side 80 i Ditlev Tamm (2022): Rettens rødder – hvordan lov og ret har skabt Danmark. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5103-0 & Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, bind 3, siderne 43-44
  22. ^ Det verdslige juridiske system før 1660 på danmarkshistorien.dk
  23. ^ "rådstueret". Den Store Danske (lex.dk online udgave). & "underret". Den Store Danske (lex.dk online udgave). & "landsoverret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  24. ^ Det gejstlige juridiske system før 1536 på danmarkshistorien.dk
  25. ^ Tamperretterne - domstolene til behandling af ægteskabssager, 1542-1797 på danmarkshistorien.dk & "tamperret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  26. ^ side 222 i Knudsen, Pernille Ulla: "Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning" (siderne 213-236) i: Mikkel Jarle Christensen (red.) (2021): De juridiske metoder – ti bud. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7509-3
  27. ^ Jens Peter Christensen (2017): Hvad kan man egentlig bruge juridisk litteratur til i praksis. Tidsskriftet Ugeskrift for Retsvæsen
  28. ^ siderne 146 - 147 i Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi – Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. 16. bind (år 2000). opslagsordet retshistorie. ISBN 87-7789-033-7
  29. ^ Landskabslovene – de nedskrevne love fra 1200-tallet på danmarkshistorien.dk
  30. ^ 'Danske Lov' 1241 – derfor var Jyske Lov landsdækkende (dateret d. 15. juni 2013) på videnskab.dk
  31. ^ "Jyske Lov". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  32. ^ side side 91 i Michael Wolffhechel (2006): Kompendium i retssociologi og retshistorie. 5. udgave. Forlaget SB. ISBN 978-87-9143-344-3
  33. ^ side 134 i Michael Wolffhechel (2004): Kompendium i Almene Fag - retssociologi, Retslære/Retsfilosofi, Retshistorie . 4. udgave. Forlaget SB. ISBN 87-91433-14-2
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Retshistorie&oldid=11725356"