Spring til indhold

Reparationscafé

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Reparationscafé Amsterdam-West.
Reparationscafé i Westendorf i Tirol.

En reparationscafé (introduceret på engelsk som repair café) er et sted hvor folk mødes for at reparere elektriske, elektroniske og mekaniske husholdningsudstyr, computere, cykler, tøj, osv. Reparationscaféer er organiseret af og for lokale beboere. Reparationscaféer er bestemte steder hvor værktøj er tilgængeligt og hvor de kan reparere deres defekte udstyr ved hjælp af frivillige.[1] Reparationscaféers formål er at reducere affald, at vedligeholde reparationsfærdigheder og styrke den sociale sammenhængskraft.[2][3][4][5][6][7]

3D-printing af defekte dele

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle reparationscaféer er begyndt at anvende 3D-printere til at replikere defekte dele.[8] Knækkede dele i husholdningsudstyr kan limes sammen - for herefter at blive 3D-skannet med en 3D-skanner. Eksempler på 3D-skannere omfatter David Starter-Kit, 3D Systems Sense, MakerBot Digitizer, Fuel 3D, Microsoft Kinect og Asus Xtion.[n 1] Når de fysiske dele er blevet skannet, dannes en 3D-model. 3D-modellen kan konverteres til en .stl eller .obj format og modificeres ved at anvende geometry processing-software såsom makeprintable, netfabb, MeshLab, Meshmixer, Cura eller Slic3r.[n 2] Filen udskrives ved at anvende en 3D-printerklient, som laver den fysiske del ved at anvende 3D-printeren. Den samlede proces tager nogen tid at udføre.

For at minske tiden i reparationscaféen, kan folk vælge at få eller købe den færdige 3D-model fra en hjemmeside med 3D-modeller (og dermed springe skanningtrinnet over),[n 3] eller lave 3D-modellen selv ved at tage mange fotografier af delen og anvende fx 123D Catch, og/eller vælge (hvis reparationscaféen ikke selv har en 3D-printer) få lavet 3D-modellen lavet i reparationscaféen, men udskrevet ved at anvende en 3D-printer et andet sted. Alternativt en 3D-printningsservice som fx Ponoko, Shapeways og andre kan anvendes, og man kan så komme til reparationscaféen med erstatningsdelen for at få den sat i det defekte udstyr.

www.repaircafe.org-netværket

[redigér | rediger kildetekst]

I følgende afsnit præsenteres www.repaircafe.org-netværket[9] som var det første reparationscafé-netværk.[10]

I 2022 var repaircafe.org stadig ikke repræsenteret i Danmark.

Begrebet repair café blev introduceret af Martine Postma i 2009.[10] Den 18. oktober 2009, blev den første reparationscafé oprettet ved Fijnhout Theater, Amsterdam-West. Den 2. marts 2010, blev Repair Café Foundation grundlagt. Fonden blev dannet for at støtte lokale supportgrupper i hele verden til at oprette deres egne reparationscaféer.[11] Siden dengang er antallet af reparationscaféer steget drastisk. Postma registrerede i marts 2016 mere end 1.000 reparationscaféer verden rundt, 327 i Holland, 309 i Tyskland, 22 i UK, 21 i USA, 15 i Canada, fire i Australien og en i Indien.[12] I januar 2017 var antallet af reparationscaféer steget til over 1.200, i marts 2018 var antallet nået 1.500 i 33 lande.[13]

I 2017 blev den første internationale reparationsdag announceret. Dagens hensigt er at blive en årlig begivenhed, som afholdes den tredje lørdag i oktober hvert år.[14]

I 2017, udviklede Repair Café Foundation et online-databaseværktøj - RepairMonitor - som gør det muligt for frivillige at indsamle og vidensdele reparationsinformation via en fælles online-database.[15] I marts 2018 var der blevet indtastet information om næsten 4.000 reparationer i online-databaseværktøjet RepairMonitor, hvis mål er at promovere mere reparation og forlænge produkters levetid.

Repair Cafe Danmark-netværket

[redigér | rediger kildetekst]

Repair Cafe Danmark-konceptet[16] blev til i år 2013. Jennie Kaae Ferrara var med til at grundlægge den første Repair Cafe Danmark hos Klimakvarter Østerbro.[17][18]

I 2022 var Repair Cafe Danmark-netværket repræsenteret med 72 reparationscaféer.[19]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Microsoft Kinect and Asus Xtion can be used together with ReconstructMe software for 3D scanning
  2. ^ Cura and Slic3r have some fixup tools, despite being mainly a slicer program
  3. ^ Examples of such websites are Thingiverse, CGTrader, GrabCAD, and Google 3D Warehouse
  1. ^ Wackman, John (16. juli 2013). "'Repair Café' Gets Stuff Fixed". Rethink Local website. Arkiveret fra originalen 11. februar 2017. Hentet 9. februar 2017.
  2. ^ "Global Village: Warum eine neue Bewegung aus den Niederlanden Toaster und Bügeleisen repariert " Der Spiegel, 26 May 2012
  3. ^ "Mehr reparieren, weniger konsumieren Westdeutscher Rundfunk, 29 July 2012
  4. ^ "Repair Cafe nu ook doorgedrongen in Duitsland" heute, 26 January 2012
  5. ^ "Dutch group mends broken items for free" Al Jazeera, 16 July 2012
  6. ^ "Repareren is weer in Arkiveret 19. december 2013 hos Wayback Machine" VTM, 1 December 2012
  7. ^ "Repair Café naar Elzenhof" Brusselnieuws, 3 January 2013
  8. ^ "Repair café maakt onvindbare wisselstukken met 3D-printer" Het Belang van Limburg
  9. ^ repaircafe.org/en/
  10. ^ a b Sally McGrane, "An Effort to Bury a Throwaway Culture One Repair at a Time" The New York Times, 8 May 2012
  11. ^ Purvis, Katherine; Card, Nell; Palmer, Lucy (17. september 2014). "How to set up your own repair café". The Guardian. London. Hentet 14. november 2016.
  12. ^ Visit a Repair Café, repaircafe.org captured archive.org on 19 March 2016
  13. ^ Visit a Repair Café, repaircafe.org captured archive.org on 30 January 2017
  14. ^ "Dialogues and Debates: Ugo Vallauri". Voice Magazine. Hentet 2018-09-12.
  15. ^ Welcome to the RepairMonitor | RepairMonitor.org
  16. ^ repaircafedanmark.dk, backup
  17. ^ Repair Cafe Danmark: Historie Citat: "...Repair Cafe-konceptet kom til Danmark i 2013, da Jennie Kaae Ferrara organiserede den første Repair Cafe hos Klimakvarter Østerbro. Hun blev inspireret af et hollandsk tiltag, som hun stødte på i sit arbejde for klimatænketanken CONCITO...", backup
  18. ^ eb.dk: Er julegaven allerede gået i stykker - så se her. De frivillige kræfter bag foreningen Repair Café Danmark vil gøre op med brug og smid væk-kulturen – stort set alt kan repareres Citat: "...Vokseværk. Repair Café-konceptet kom til Danmark i 2013, da Jennie Kaae Ferrara organiserede den første Repair Café hos Klimakvarter Østerbro i København. Hun var inspireret af et hollandsk tiltag, som hun stødte på i sit arbejde for klimatænketanken CONCITO...", backup
  19. ^ repaircafedanmark.dk: Repair-caféer i Danmark, backup
  20. ^ en:Bicycle cooperative

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]