Renate Künast
Renate Künast | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Renate Elly Künast 15. december 1955 (68 år) Recklinghausen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Bopæl | Berlin |
Politisk parti | Bündnis 90/Die Grünen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Freie Universität Berlin, Hochschule Düsseldorf (1973-1976) |
Beskæftigelse | Miljøaktivist, advokat, politiker |
Deltog i | Præsidentvalget i Tyskland 2017, præsidentvalget i Tyskland 2004, præsidentvalget i Tyskland 2012, præsidentvalget i Tyskland 2009, præsidentvalget i Tyskland 2010 |
Arbejdssted | Berlin (fra 1976) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Rachel Carson-prisen (2001) |
Eksterne henvisninger | |
Renate Künasts hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Renate Elly Künast (født 15. december 1955 i Recklinghausen, Nordrhein-Westfalen) er en tysk politiker, der repræsenterer Bündnis 90/Die Grünen. Künast var minister for forbrugeranliggender, fødevarer og landbrug fra 2001 til 2005. Siden 2005 har hun været partiets gruppeformand i Bundestag, ligesom hun fra 2011 har været medlem af delstaten Berlins parlament. Ved valget samme år var hun partiets overborgmesterkandidat.
Künast blev uddannet i socialt arbejde fra Fachhochschule Düsseldorf i 1979 og har arbejdet i et fængsel i Berlin. I 1985 blev hun kandidat i jura og arbejdede efterfølgende som advokat.
Hun meldte sig ind i Bündnis 90/Die Grünen i 1979, og var i 1990'erne medlem af Berlins parlament, hvor hun var gruppeformand og politisk ordfører. Hun udgjorde sammen med Fritz Kuhn ledelsen af partiets landsorganisation, men trådte tilbage som følge af partiets love i 2001, da hun blev minister i Gerhard Schröders første regering. Som minister arbejdede hun bl.a. for at forbedre forbrugerbeskyttelsen, at understøtte økologisk landbrug og at forbedre dyrevelfærden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |