Spring til indhold

Regeringen Kim Kielsen II

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Regeringen Kim Kielsen II

Grønlands regering
2014 – 2016
Formand for regeringen
Kim Kielsen
12. december 2014 – 27. oktober 2016
Dannet12. december 2014
Trådt tilbage27. oktober 2016
naalakkersuisut.gl
Ministre og partier
DronningMargrethe 2.
Antal ministre9
Tidligere ministre2
Antal ministre i alt11
Regerings­partierSiumut, Demokraatit, Atassut
Parlamentarisk situationFlertalskoalition med 3 partier
Mandater
17 / 31   (55 %)
Historie
Valg28. november 2014
Forrige
Kim Kielsen I

2014 – 2016
Efterfølgende
Kim Kielsen III

Regeringen Kim Kielsen II var Grønlands regering fra den 12. december 2014 til 27. oktober 2016 som blev dannet efter Siumuts sejr ved parlamentsvalget i november 2014. Den 4. december offentliggjorde regeringsformand Kim Kielsen en koalition bestående af Siumut, Demokraatit og Atassut. Det nye regering blev offentliggjort den 10. december 2014.[1]

Regeringsdannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Efter parlamentsvalget i slutningen af november 2014 forventede de fleste observatører, at det socialdemokratiske Siumut enten ville blive enige om en stor koalition med den socialistiske Inuit Ataqatigiit, der havde samme antal mandater, eller om at danne en regering med det separatistiske Partii Naleraq. Forhandlinger mellem disse partier mislykkedes, især på grund af spørgsmålet om uranudvinding, som Siumut ønskede at tillade, mens de potentielle partnere ønskede en folkeafstemning om det først.[2][3] I oktober 2013 havde det grønlandske parlament ophævet et forbud, der havde eksisteret i 25 år,[4] som især ramte forekomster i området omkring Narsaq.[5] I stedet blev Siumut, det liberale Demokraatit og det konservative Atassut enige om en koalitionsregering. Koalitionsaftalen blev underskrevet den 4. december 2014 og ministerposterne blev offentliggjort 10. december.[1] Kim Kielsen fra Siumut blev formand for regeringen. Han havde allerede overtaget dette embede på midlertidig basis i begyndelsen af oktober 2014 efter sin forgænger Aleqa Hammonds tilbagetræden.[6]

Ændringer i regeringen

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2015 fik Anda Uldum sygeorlov i tre måneder. Vittus Qujaukitsoq overtog hans arbejdsområde og beholdt ansvaret for udenrigsanliggende, men overdrog til gengæld erhverv, arbejdsmarked og handel til Randi Vestergaard Evaldsen, som blev ny minister i regeringen.[7] I midten af januar 2016 meddelte Anda Uldum, at han trak sig ud af grønlandsk politik,[8] og med virkning fra 2. februar 2016 fik Vittus Qujaukitsoq sine oprindelige ansvarsområder tilbage, og Randi Vestergaard Evaldsen overtog finanser og råstoffer, som Uldum oprindeligt havde haft.[9] Den 23. maj 2016 fratrådte Karl-Kristian Kruse efter eget ønske og blev afløst af Nikolaj Jeremiassen. I forbindelse hermed blev justitsområdet flyttet fra Mala Høy Kúko til Martha Lund Olsen.[10]

I efteråret 2016 brød regeringen sammen blandt andet på grund af uenigheder om det planlagte nybyggeri af parlamentsbygningen og tilskud til fjerntliggende bebyggelser. Kim Kielsen dannede derefter en ny koalition af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq.[11] Den 27. oktober 2016 blev koalitionsaftalen mellem de tre partier underskrevet, og den tredje Kielsen-regering begyndte sit arbejde.[12]

Sammensætning

[redigér | rediger kildetekst]
Minister Område Bemærkning
Kim Kielsen (Siumut) Regeringsformand og indenrigsområdet
Randi Vestergaard Evaldsen (Demokraatit) Erhverv, arbejdsmarked og handel fra 3. november 2015 til 2. februar 2016
Finanser og råstoffer fra 2. februar 2016
Doris Jakobsen (Siumut) Sundhed og nordiske anliggende
Nikolaj Jeremiassen (Siumut) Fiskeri, fangst og landbrug fra 23. maj 2016
Knud Kristiansen (Atassut) Boliger, byggeru og infrastruktur
Karl-Kristian Kruse (Siumut) Fiskeri, fangst og landbrug til 23. maj 2016
Mala Høy Kúko (Atassut) Natur, miljø og justitsvæsen til 23. maj 2016
Natur og miljø fra 23. maj 2016
Martha Lund Olsen (Siumut) Familie, ligestilling og sociale anliggender til 23. maj 2016
Familie, ligestilling, sociale anliggender og justitsvæsen fra 23. maj 2016
Nivi Olsen (Demokraatit) Uddannelse, kultur, forskning og kirke
Vittus Qujaukitsoq (Siumut) Erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender til 3. november 2015
Finanser, råstoffer og udenrigsanliggende fra 3. november 2015 til 2. februar 2016
Erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender fra 2. februar 2016
Anda Uldum (Demokraatit) Finanser og råstoffer til 3. november 2015


Foregående: Grønlands regeringer Efterfølgende:
Regeringen Kim Kielsen I
12. december 2014
Regeringen Kim Kielsen III
27. oktober 2016
  1. ^ a b Camilla Dam (10. december 2014), Her er navnene på det nye Naalakkersuisut, Kalaallit Nunaata Radioa
  2. ^ Mikaela Engell (10. december 2014), "Nyt landsstyre præsenteret", ft.dk, Rigsombudsmanden i Grønland
  3. ^ Kevin McGwin (4. december 2014), "The coalition of the willing", The Arctic Journal (engelsk), arkiveret fra originalen 2016-03-09
  4. ^ Reinhard Wolff (13. oktober 2013), "Strahlendes Grönland", TAZ (tysk)
  5. ^ Maurice Walsh (28. januar 2017), "„You can't live in a museum": the battle for Greenland's uranium", The Guardian (engelsk)
  6. ^ Maja Lærke Maach (1. oktober 2014), Grønlænderne skal til valg 28. november, DR
  7. ^ Ny sammensætning af Naalakkersuisut, Naalakkersuisut, 3. november 2015, arkiveret fra originalen 2022-03-08
  8. ^ Anda Uldum forlader politik, Kalaallit Nunaata Radioa, 12. januar 2016
  9. ^ Overdragelse af ressortområder, Naalakkersuisut, 2. februar 2016, arkiveret fra originalen 2022-03-08
  10. ^ Nikolaj Jeremiassen er ny Naalakkersuisoq, Naalakkersuisut, 23. maj 2016, arkiveret fra originalen 2022-03-08
  11. ^ "Greenland uranium mining opponents join government", The Local (engelsk), 28. oktober 2016
  12. ^ "Siumut IA og Partii Naleraq danner koalition", Sermitsiaq.AG, 27. oktober 2016