Ratikkamuseo
Ratikkamuseo | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Sporvejsmuseum |
Beliggenhed | Töölönkatu 51 A, Sijainti Taka-Töölö, Helsinki |
Grundlagt | 1993 |
Arkitekt | Waldemar Aspelin |
Eksterne henvisninger | |
http://ratikkamuseo.fi/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Ratikkamuseo (svensk: Spåramuseet) er et sporvejsmuseum i Taka-Töölö i Helsinki, der drives af bymuseet Helsingin kaupunginmuseo. På museet er der udstillet forskellige sporvogne og andre effekter fra Helsinkis sporvejshistorie. En af museets vogne, hestesporvognen nr. 11 fra sporvejenes åbning i 1890, er den eneste af de flere hundrede hestesporvogne, der blev bygget af Scandia i Randers, der er bevaret intakt.[1]
Museet har til huse i Helsinkis første remise til elektriske sporvogne, der blev opført i 1900 efter tegninger af Waldemar Aspelin i det daværende villaområde Rosavilla. Bygningen er opført i tegl og har et fladt sadeltag, som det var typisk for den tids industribygninger. Der var porte i begge ender af remisen, som sporvognene kunne køre igennem.[2] Ved opførelsen erstattede den de tidligere remiser og stalde for hestesporvogne samt folkelokaler i området. I 1970'erne blev remisen selv erstattet af den nye remise Töölön raitiovaunuvarikko ved siden af. Den tidligere remise ombyggedes fra midten af 1980'erne til 1992, hvorefter museet åbnede i 1993. Siden 2004 anvendes lokalerne desuden af kulturhuset Korjaamo.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Scandias hestesporvogne 1870-1893, s. 131-134, af Asger Christiansen. Sporvejshistorisk Selskab, 2004. ISBN 87-91109-04-3
- ^ Spåramuseet, Ratikkamuseo.