Randers Tandhjulsfabrik
Randers Tandhjulsfabrik A/S – Fischer Gears | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Branche | Maskindele |
Grundlagt | 1920 |
Hovedsæde | Randers, Danmark |
Nøglepersoner | Søren Fischer (CEO) |
Produkter | Tandhjul |
Randers Tandhjulsfabrik A/S – Fischer Gears er en dansk virksomhed, der producerer tandhjul og relaterede produkter. Op mod 90 procent af virksomhedens produktion eksporteres. I 2005 blev virksomheden af dagbladet Børsen udpeget som vækstvirksomhed; omsætningen var dengang 30,5 mio. kr. Antallet af ansatte er omkring 70.
Virksomheden blev grundlagt i Randers i 1920 som et lille maskin- og reparationsværksted. Siden er virksomheden vokset og er i dag en af de førende i Skandinavien indenfor tandhjul. I 1990 overtog fabrikken svenske SKF's produktin af koniske tandhjul. Randers Tandhjulsfabrik er i dag underleverandør til en række virksomheder, bl.a. tog-, skibs-, maskin-, vindmølle-, rumfart- og radarindustrien. Virksomheden er desuden medejer af Tannhjulsfabrikken A/S i Sandefjord.
Administrerende direktør for Randers Tandhjulsfabrik er Søren Fischer.