Spring til indhold

Radviliškis

Koordinater: 55°48′20″N 23°33′20″Ø / 55.80556°N 23.55556°Ø / 55.80556; 23.55556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Radviliškis
Byvåben Byflag
Jernbanen i Radviliškis
Jernbanen i Radviliškis
Overblik
Land Litauen
BorgmesterAntanas Čepononis
Historisk landsdelAukstaitijas våbenskjold Aukštaitija
Apskritis Šiauliai
KommuneRadviliškis distriktskommune
Radviliškio rajono savivaldybė
Radviliškis distriktskommune har 12 bydele.
GrundlagtNævnt 1. gang 1529
Byrettigheder 1710
Demografi
Radviliškis by18.436[1] (2011)
Radviliškis distriktskommune45.780[2] (2011)
 - Areal1.635[3] km²
 - Befolknings­tæthed28 pr. km²
Andet
Tidszone+2 (EET)
Sommertid: GMT +3 (EEST)
Højde m.o.h.117 m
Hjemmesidewww.radviliskis.lt
Oversigtskort
Radviliškis ligger i Litauen
Radviliškis
Radviliškis
Radviliškis' beliggenhed i Litauen 55°48′20″N 23°33′20″Ø / 55.80556°N 23.55556°Ø / 55.80556; 23.55556

Radviliškis er en by i det nordlige Litauen, med et indbyggertal på ca. 20.000(2008). Byen ligger i Šiauliai apskritis, og er et vigtigt jernbaneknudepunkt i Litauen.

[redigér | rediger kildetekst]

Angiveligt stammer navnet Radziwiłł-slægten (litauisk: Radvila). Radviliškis tilhøte familien i mere end 200 år fra 1546 til 1764.

En stejlende, lysende hest, der repræsenterer kommunikation, bevægelse, byudvikling og blomstring, er afbildet i Radviliškis' våbenskjold. Lyset er et symbol på civilisationens rolle i byens udvikling. Det blev skabt af kunstneren Laima Ramonienė i 1992.

Radviliškis blev grundlagt i slutningen af 1400-tallet. Byen blev første gang omtalt i en bog om statens økonomi af M. Downar-Zapolsky, der listede byernes skatteydere i 1567. I 1687 gav Jonas Sobieskis, konge af Litauen og Polen, Radviliškis retten til at holde marked.

Radviliškis blev mange gange hærget af militære styrker, pest og sult fra 16 til 1800-tallet. Under pesten 1708-1710 døde samtlige indbyggere i Radviliškis.

Byens vækst indledtes da Liepāja-Romny (Ukraine) jernbanen, der går igennem byen, blev bygget i 1870 og Radviliškis-Daugavpils linjen, der blev bygget i 1873. Flertallet af indbyggerne var på det tidspunkt jernbanearbejdere.

I 1999 blev en skulptur af sejrsgudinden Nike, skabt af billedhuggeren P. Mazuras, afsløret i centrum af Radviliškis. Skulpturen markerer firsårsdagen for sejren over den "Westrussische Befreiungsarmee" der kæmpede mod Bolsjevikkerne og havde angrebet de nyligt uafhængige stater i Litauen og Letland.

Byen er hjemsted for den største godsrangerbanegård i Baltikum, hvor ruterne til de vigtigste byer i Litauen og Letland mødes. Med det kraftige fald af passagertrafikken på jernbanen i Litauen er betydningen for persontransport faldet betydeligt de senere år.

Byen ligger ved Europavej E 272, (KlaipėdaPalangaŠiauliaiPanevėžysVilnius), fra Panevezys hedder E 272 A 2 og er motorvej.

Bydele i Radviliškis

[redigér | rediger kildetekst]

Radviliškis er inddelt i 12 seniūnija:

Bydele i Radviliškis.
  • Aukštelkai
  • Baisogala
  • Grinkiškis
  • Raudondvaris
  • Radviliškis opland
  • Radviliškis by
  • Sidabravas
  • Skėmiai
  • Šaukotas
  • Šeduva
  • Šiaulėnai
  • Tyruliai

Radviliškis' venskabsbyer

[redigér | rediger kildetekst]

Radviliškis har 10 venskabsbyer[4]:

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Radviliškis, der er anlagt i et moseområde, er berømt for sin jernbane og sine spurve, der var sorte af røgen fra de mange lokomotiver i jerbaneknudepunktet samt sine "kogleaks".

Træklokketårnet ved den Hellige Jomfru Marias kirke, er en anden seværdighed. Det blev bygget i 1878 og er brændt ned to gange. Tårnet blev rekonstrueret i 1984.


  1. ^ Statistics Lithuania 2011 (indbyggertal i byer) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania (engelsk)
  2. ^ Statistics Lithuania 2011 (indbyggertal i kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania (engelsk)
  3. ^ Statistics Lithuania 2011 (areal i kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania (engelsk)
  4. ^ Radviliškis' hjemmeside om venskabsbyer Arkiveret 13. december 2012 hos Wayback Machine (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]