Spring til indhold

Rüdiger Schnuphase

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rüdiger Schnuphase
Personlig information
Født 23. januar 1954 (70 år) Rediger på Wikidata
Werningshausen, Thüringen, Tyskland Rediger på Wikidata
Statsborger DDR,
Tyskland Rediger på Wikidata
Position Midtbanespiller, libero, forsvarsspiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Ungdom
1962-1964 BSG Traktor Werningshausen
1964-1971 SC Turbine / FC Rot-Weiß Erfurt
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1971-1976 FC Rot-Weiß Erfurt 99 (24)
1976-1984 FC Carl Zeiss Jena 196 (94)
1971-1976 FC Rot-Weiß Erfurt 31 (6)
1985-1986 FC Rot-Weiß Erfurt II 13 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Rüdiger Schnuphase (født 23. januar 1954 i Werningshausen) er en østtysk tidligere fodboldspiller.

Schnuphase startede og sluttede karrieren i Rot-Weiß Erfurt (1971-77 og 1984-86), men havde sin bedste fodboldtid i FC Carl Zeiss Jena (1977-84), hvor han blandt andet var med til at vinde den østtyske pokalturnering i 1980 og følgelig deltog i Europa Cup for pokalvindere i den følgende sæson, hvor Jena nåede finalen, men tabte til Dinamo Tbilisi.[1]

Han spillede i alt 229 kampe i den bedste række og lavede 100 mål.[1]

Blandt hans mest bemærkelsesværdige præstationer hører, at han i 1982 sluttede øverst på topscorerlisten i Oberligaen,[2] selvom han optrådte som libero i forsvaret. Samme år blev han kåret som Årets fodboldspiller i DDR.[2]

Efter fem kampe på det østtyske U/21-landshold indledte han en 10 år lang karriere på DDR's fodboldlandshold i 1973. Han var blandt andet med i VM-truppen til VM i Vesttyskland, hvor han fik to af holdets kampe.[3]

Han var også med holdet i 1980 ved 1980 i Moskva. DDR var forsvarende mestre fra 1976, men stillede denne gang med et helt nyt hold. DDR vandt dog sin indledende pulje, besejrede derpå Irak i kvartfinalen med 4-0 (hvor Schnuphase scorede et af målene)[3] og slog i semifinalen hjemmeholdet fra Sovjetunionen med 1-0. I finalen mødte de Tjekkoslovakiet, der vandt 1-0 og dermed tog guldet, mens DDR fik sølv og Sovjetunionen bronze efter sejr i kampen om tredjepladsen.[4] Schnuphase spillede alle kampe ved disse lege.

Han opnåede foruden de seks OL-kampe i alt 45 landskampe på A-landsholdet, hvor han scorede seks mål.[3]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter indstillingen af den aktive karriere var Schnuphase i nogle ombæringer træner, primært i sine tidligere klubber.[5]

  1. ^ a b Rüdiger Schnuphase, transfermarkt.com, hentet 27. oktober 2023
  2. ^ a b Rüdiger Schnuphase (tysk), weltfussball.de, hentet 27. oktober 2023
  3. ^ a b c Rüdiger Schnuphase - National team career, transfermarkt.com, hentet 27. oktober 2023
  4. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 27. oktober 2023
  5. ^ Rüdiger Schnuphase (manager), transfermarkt.com, hentet 27. oktober 2023

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: