Røde Vejrmølle
Røde Vejrmølle er en hollandsk vindmølle i Albertslund på grænsen til Glostrup. Der har været en mølle på stedet siden 1776 efter at Roskildevej blev anlagt.[1]
Der lå oprindeligt en mølle længere nordpå ved Herstedøster, hvor den havde ligget siden 1400-tallet,[2] og den lå senest på Gamle Landevej – den oprindelige landevej mellem København og Roskilde. Møllen brændte dog ned i forbindelse med svenskekrigene i 1658, og lå længe hen som en ruin. I 1721 blev møllen genopbygget, og samtidig blev Røde Vejrmølle Kro opført ved siden af, efter at den nye ejer havde opnået kongeligt privilegium til krodrift. I forbindelse med at den nye Roskildevej blev anlagt flyttede man simpelthen både mølle og kro længere sydpå for at ligge ved den nye hovedvej mellem København og Roskilde.[1]
Den gamle mølle nedbrændte i 1973, hvorefter man flyttede Fristrup Mølle ved Tølløse til Albertslund. Fristrup Mølle blev valgt fordi den lignede den oprindelige mølle og huser i dag et opbevaringsfirma.
Røde Vejrmølle har lagt navn til rækkehusbebyggelsen Røde Vejrmølle Park samt erhvervsområdet Røde Vejrmølle Industripark, som bl.a. huser hovedkvarteret for Coop Danmark.
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Røde Vejrmølle". moellearkivet.dk. Arkiveret fra originalen 16. december 2012. Hentet 10. april 2013.
- ^ "Røde Vejrmølle" (PDF). Kroppedal Museum. Arkiveret fra originalen (PDF) 19. september 2015. Hentet 10. april 2013.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Artikel hos Møllearkivet Arkiveret 16. december 2012 hos Wayback Machine
Spire Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |