Spring til indhold

Rædslen fra Himmelrummet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rædslen fra Himmelrummet
Overblik
GenreGyserfilm,
science fiction-film,
film baseret på romaner Rediger på Wikidata
Instrueret afWolf Rilla Rediger på Wikidata
Manuskript afRonald Kinnoch,
Wolf Rilla,
Stirling Silliphant Rediger på Wikidata
Baseret påThe Midwich Cuckoos[1] Rediger på Wikidata
MedvirkendeLaurence Naismith,
Bernard Archard,
Martin Stephens,
Charlotte Mitchell,
George Sanders,
John Phillips,
Richard Warner,
Barbara Shelley,
Michael Gwynn,
Rosamund Greenwood med flere Rediger på Wikidata
FotograferingGeoffrey Faithfull Rediger på Wikidata
KlipGordon Hales Rediger på Wikidata
Musik afRon Goodwin Rediger på Wikidata
Produceret afRonald Kinnoch Rediger på Wikidata
DistributørMetro-Goldwyn-Mayer Rediger på Wikidata
Udgivelsesdatojuli 1960,
16. juni 1960 (London),
25. oktober 1960 (USA),
14. november 1960 (Storbritannien),
7. december 1960 (USA),
3. januar 1961 (Canada),
3. februar 1961 (Tyskland) Rediger på Wikidata
Længde77 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandStorbritannien Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Fortsættes iChildren of the Damned Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Rædslen fra Himmelrummet (også distribueret i Danmark som Rædslen fra Himmelrummet = Satans øjne; originaltitel: Village of the Damned) er en britisk science fiction-gyserfilm fra 1960 af den engelsk-tyske instruktør Wolf Rilla. Filmen er en filmatisering af John Wyndham roman fra 1957 The Midwich Cuckoos.[2] Filmens hovedrolle som professor Gordon Zellaby spilles af George Sanders.

Filmen fik i 1964 en efterfølger, Children of the Damned, og blev tillige genindspillet i 1995 i en udgave med samme titel.

Filmen havde dansk premiere den 13. november 1961 i BristolStrøget i København.

I den lille engelske landsby Midwich falder alle pludselig i en dyb mystisk søvn, der varer flere timer. Nogle måeder senere viser det sig, at alle kvinder i den fødedygtige alder er gravide. De børn, der fødes vokser meget hurtigt og har alle det samme blonde hår og mærkelige gennemborende øjne, der kan få folk til at gøre ting, de eller ikke ville gøre...

Ifølge MGM indspillede filmen $1,4 millioner i Nordamerika og $775.000 andre steder, hvilket gav et overskud på $860.000. Kine Weekly kaldte filmen en "money maker" i Storbritannien i 1960, og der blev allerede i 1962 påbegyndt planer om en efterfølger.

Anmeldernes vurdering af filmen

[redigér | rediger kildetekst]

Filmen modtog generelt positive anmeldelser. Det britiske The Monthly Film Bulletin roste filmen og kaldte den "den mest nydelige science fiction-film, der endnu er kommet ud af et britisk studie."[3] The Guardian roste historien som "meget genial" og roste Wolf Rillas instruktion. Også The Sunday Times var positiv og roste filmen og dens effektive timing.

Også amerikanske medier var begejstrede. Time Magazine kaldte den "en af de nydeligste små gyserfilm, der er produceret, siden Peter Lorre blev ligegyldig" og satte spørgsmålstegn ved visdommen i MGM's lavprofilerede udgivelsesstrategi. The New York Times roste filmen som "en af de mest originale og nervepirrende små gysere"

På filmwebsitet Rotten Tomatoes har filmen en "approval score" på 93%, baseret på 40 anmeldelser, med en gennemsnitlig vurdering på 7,6/10. Websitets konsensus lyder: "Gysende præstationer og en behersket, uhyggelig atmosfære gør denne britiske gyser til både en nervepirrende lignelse om dens æra og en tidløs klassiker."[4]

Efterfølger og genindspilning

[redigér | rediger kildetekst]

En MGM-britisk efterfølger, Children of the Damned, instrueret af Anton M. Leader, blev udgivet i 1964 med en mindre gruppe på seks børn, hver fra deres eget land: Kina, Indien, Nigeria, Sovjetunionen, USA og Storbritannien. Selvom børnenes kræfter er de samme som i den første film, er temaet og tonen næsten modsat, og børnene er i efterfølgeren portrætteret som sympatiske karakterer.

En amerikansk produceret genindspilning blev udgivet i 1995 af Universal. Filmen, som også har titlen Village of the Damned, blev instrueret af John Carpenter og flyttede til en moderne tidsperiode og en amerikansk setting. Filmen modtog dårlige anmeldelser.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Village of the Damned". British Film Institute Collections Search. Hentet 18. august 2024.
  3. ^ "Village of the Damned". The Monthly Film Bulletin. 27 (312): 101. 1. januar 1960 – via ProQuest.
  4. ^ "Village of the Damned (1960)". Rotten Tomatoes. Fandango Media. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2020. Hentet 28. september 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]