Spring til indhold

Pyrazinamid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pyrazinamids kemiske struktur

Pyrazinamid er et indholdsstof i lægemidler mod tuberkulose, der for det meste forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis. Pyrazinamid hæmmer formentlig dannelsen af mykolsyre, der indgår i mycobacterium tuberculosis' cellevæg, hvilket fører til, at cellevæggen opbygges forkert, og bakterierne dør. Pyrazinamid virker kun i et surt miljø og har pH-optimum med 5,6.[1] Stoffet virker kun på mycobacterium tuberculosis, da andre mykobakterier er resistente.

Pyrazinamid absorberes i mave-tarm-kanalen. Stoffet omdannes i leveren ved oxidation til inaktive substanser, som udskilles i nyren. Pyrazinamid har en halveringstid på omkring 10 timer.[2]

Bivirkningerne ved indtagelse af pyrazinamid er bl.a.:

Lægemidler indeholdende pyrazinamid på det danske marked

[redigér | rediger kildetekst]

Pyrazinamid fås i Danmark kun på recept. Der er to lægemidler med pyrazinamid som det eneste aktive stof:

  • Pyrazinamid "Medic", tabletter á 500 mg.
  • Pyrazinamid "SAD", tabletter á 500 mg.

De følgende lægemidler er kombinationspræparater med rifampicin som et af de aktive stoffer:

  • Rimcure, Komb., tabletter á 75 mg isoniazid, 400 mg pyrazinamid og 150 mg rifampicin.
  • Rimstar, Komb., tabletter á 275 mg ethambutol, 75 mg isoniazid, 400 mg pyrazinamid og 150 mg rifampicin.
  1. ^ Kampmann, Jens P et al. Basal og klinisk farmakolgi (3. udgave, 1. oplag 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. ISBN 978-87-7749-382-9, side 620
  2. ^ Ibid. side 620
  • Kampmann, Jens P et al. Basal og klinisk farmakolgi (3. udgave, 1. oplag 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. ISBN 978-87-7749-382-9
  • Christophersen, Bolette et al. Kompendium i farmakologi (2. udgave, 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. ISBN 978-87-7749-368-3.
  • Læs mere om Pyrazinamid på medicin.dk