Pyeongchang
Pyeongchang er et gun (amt) og en eup (by) i den sydkoreanske Gangwon-provins. Amtet ligger i Taebaek Mountains og er hjemsted for flere buddhistiske templer inklusive Woljeongsa. Beliggenheden er ca. 180 kilometer øst for Sydkoreas hovedstad Seoul. Pyeongchang er værtsby for Vinter-OL 2018.[1] Amtet Pyeongchang dækker 1.463,65 km2 og har 43.706 (2008) indbyggere. Byen Pyeongchang dækker 116,31 km2 og har 9.940 indbyggere.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Der er store højdeforskelle i Pyeongchang, der består af 84 % bjerge med en gennemsnitlig højde på 750 meter.[2]
Det mest kendte sted er byen Daegwallyeong, som ligger i 700-1000 meters højde.[3] Daegwallyeong-myeon har et fugtigt kontinentalklima med varme fugtige somre og lange kolde vintre.
Turisme
[redigér | rediger kildetekst]Området er populært blandt vandrere, især den sydlige del af af bjerget Seoraksan.[4]
Alpensia vintersportssted er er en turistattraktion med seks skråninger til skiløb og snowboarding. Den længste piste er 1,4 kilometer lang.[5]
Alpensia vil være i fokus under kulturolympiaden i 2018 med et nyt musikhus.[6]
En jernbane med hastigheder på op til 250 km/t bygges mellem Seoul og Wonju via Pyeongchang op til Vinter-OL 2018, således at der bliver en rejsetid på 50 min. til Pyeongchang fra Seoul.[7]
Det buddhistiske tempel Woljeongsa under Jogye Ordenen ligger på den østlige skråning af Odaesan.[8]
Vinter-OL 2018
[redigér | rediger kildetekst]6. juli 2011 blev Pyeongchang udnævnt til værtsby for vinter-OL 2018 og vinter-PL 2018. De øvrige kandidater var Annecy i Frankrig og München i Tyskland. Det bliver det første vinter-OL i Asien siden Vinter-OL 1998 i Nagano. Pyeongchang vandt efter to tidligere mislykkede forsøg ved henholdsvis Vinter-OL 2010 og Vinter-OL 2014, som gik til henholdsvis Vancouver i Canada og Sotji i Rusland.[9]
Olympiske faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]I forbindelse med forberedelserne til vinter-OL 2018 bygger regionen faciliteter som hoteller og et nyt verdensklasse vintersportsområde kaldet Alpensia, som er under opførelse. For foden af bakken er det olympiske stadion under opførelse.[10]
Administrative divisioner
[redigér | rediger kildetekst]Amtet inkluderer en mindre administrativ by-division kaldet (eup) Pyeongchang-eup (평창읍) og syv kommuner (myeon) :
|
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Vejr for Daegwallyeong, Pyeongchang (1981–2010) | |||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | År | |
Gennemsnitlig maks °C | −2,5 | −0,4 | 4,4 | 12,9 | 17,6 | 20,5 | 22,8 | 22,8 | 18,4 | 14 | 7 | 0,5 | 11,5 |
Gennemsnitlig °C | −7,7 | −5,5 | −0,5 | 7 | 11,9 | 15,7 | 19,1 | 19,1 | 14,1 | 8,3 | 1,9 | −4,4 | 6,6 |
Gennemsnitlig min °C | −12,6 | −10,5 | −5,2 | 1,2 | 6,3 | 11,2 | 16 | 16,1 | 10 | 3,1 | −2,8 | −9,1 | 2 |
Gennemsnitlig nedbør mm | 62,6 | 53,6 | 75,6 | 89,5 | 122,3 | 201 | 326,7 | 420,9 | 307,3 | 124,9 | 76,9 | 36,8 | 1.898 |
Kilde (11. maj 2011): Koreas Meteorologiske Administration [11] |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "S. Korean city to host 2018 Winter Olympics" CNN. 6 July 2011. Retrieved 2011-11-06
- ^ "VI. Environment and meteorology - Geographic Characteristics of PyeongChang and its Vicinity" (PDF). Hentet 2011-07-08.
- ^ "Pyeongchang, Korea". Gamesbids.com. 2007-08-02. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2012. Hentet 2011-07-07.
- ^ "Gangwon-do » Yangyang-gun". Korean Tourism Organization. Arkiveret fra originalen 30. september 2012. Hentet 2011-07-09.
- ^ "Gangwon-do » Pyeongchang-gun » Alpensia Resort". Korean Tourism Organization. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2011. Hentet 2011-07-09.
- ^ "Press Release: PyeongChang 2018 boosts cultural Olympiad plan with new Alpensia concert hall (SportsFeatures.com)". PyeongChang 2018 Bid Committee. 2010-07-23. Hentet 2011-07-09.
- ^ "PyeongChang2018 Candidate File - Volum 3: 15 Transport" (PDF). © PyeongChang 2018 Bid Committee. Hentet 5. september 2011.
- ^ Lee, Cin Woo (16. marts 2012). "Beyond Seoul: 19 reasons to explore Korea". CNN Go. Hentet 6. maj 2012.
- ^ "Pyeongchang named as host city for 2018 Winter Olympics". Daily Telegraph. 6. juli 2011. Hentet 7. juli 2011.
- ^ "Pyeongchang Gets into Position for 2018 Olympic Winter Games Bid". Gamesbids.com. Hentet 2011-07-07.
- ^ "평년값자료(1981~2010) 대관령(100)". Korea Meteorological Administration. Hentet 2011-05-11.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Pyeongchang County government website Arkiveret 7. maj 2006 hos Wayback Machine
- Pyeongchang 2018 website