Puyi
| Puyi | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | ᡦᡠ ᡳ, 溥儀  7. februar 1906 Prins Chun Paladset, Kina |
| Død | 17. oktober 1967 (61 år) Peking Union Medicinaluniversitetshospital, Kina |
| Dødsårsag | Nyrekræft |
| Gravsted | Puyis gravsted |
| Politisk parti | Kinas kommunistiske parti |
| Far | Annenprins Chun |
| Mor | Youlan |
| Søskende | Yunhe, Jin Yunying, Jin Youzhi, Pujie, Yunhuan |
| Ægtefæller | Wen Xiu, Wan Rong, Li Shuxian, Li Yuqin, Tan Yuling |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Selvbiograf, aristokrat, forfatter, arkivar, gartner (1959-1963) |
| Deltog i | Manchu Restoration |
| Arbejdsgiver | Kinas Nationalbiblotek (1963-1967), Pekings Botaniske Have (1959-1963) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden, Orkideblomstens orden, De lovende skyrs orden, Den Hæderkronede Drages orden, Højeste Krysantemum Orden med halskæde med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Puyi (kinesisk: 溥儀) (født 7. februar 1906 i Beijing, død 17. oktober 1967 i Beijing) var kejser af Kina mellem 1908 og 1924 (enevældig kejser mellem 1908 og 1912 og formel kejser mellem 1912 og 1924), den tolvte og sidste kejser af Qing-dynastiet, der herskede i Kina. Han var 2 år, da han blev kejser. I praksis blev landet ledet af enkekejserinde Longyu, der også underskrev hans abdikation i 1911. Qing-dynastiet blev opløst i 1912, og kejserinden døde i 1913. Senere mellem 1934 og 1945 blev Puyi kejser af den japanske lydstat Manchukuo i Manchuriet.
Da han var den sidste af en meget lang række af kejsere (der havde været kejsere i Kina i 2000 år), er Puyi også kendt som den sidste kejser. Han døde i 1967.
Puyis liv er skildret i Bernardo Bertoluccis berømte film fra 1987 Den sidste kejser. Filmen anses for en sandsynlig skildring af hans liv.
Kildehenvisning
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |