Provinsen Lillepolen
| Provinsen Lillepolen | |
| Provins | |
| Land |  Polen
|
|---|---|
| Hovedby | Kraków |
- For den historiske polske region, se Lillepolen.
Provinsen Lillepolen (polsk: Prowincja małopolska, latin: Polonia Minor) var en administrativ del af Kongeriget Polens krone fra 1569 til 1795 og den største provins i Den polsk-litauiske realunion. Navnet på provinsen kommer fra det historiske land Lillepolen. Navnet på provinsen antydede ikke dens størrelse, men snarere dens mindre anciennitet.[1]
Provinsen havde to administrative sæder, et i Sudova Vyshnia for ruthenske lande, og et i Nowe Miasto Korczyn for polske lande. Provinsen bestod af 11 voivodskaber og et hertugdømme.
Den polske historiker Henryk Wisner skriver i sin bog fra 2002 Rzeczpospolita Wazów. Czasy Zygmunta III i Władysława IV, at det ikke vides, hvornår den polske krones landområder blev delt i de to provinser:
"Parallelt med Kongeriget Polens krone og Storhertugdømmet Litauen eksisterede der provinser, som skulle kaldes Sejmprovinser, da de blev synlige under dets sessioner; mest under valget af <i>marskal af Sejm</i> og ved kongevalg Disse var provinser i Litauen, Storpolen og Lillepolen. Den første dækkede storhertugdømmet Litauen, de resterende to blev kunstigt lavet; det vides ikke hvem der skabte dem, og på hvilken måde de var involveret i oprettelsen af disse provinser".[2]
Zygmunt Gloger giver i sin bog Historical Geography of the Lands of Old Poland (1900) denne beskrivelse af provinsen Lillepolen:
"Det egentlige Lillepolen var lavet af tre voivodskaber: Krakow, Sandomierz og Lublin, plus hertugdømmet Siewierz, købt i det 15. århundrede af biskop af Krakow Zbigniew Olesnicki . Til Lillepolen hørte desuden tretten byer i Spiš, der ligger på den anden side afKarpaterne. Samlet havde Lillepolen et areal på 1.046 sq. miles, hvilket var 6 sq. mile mindre end Storpolen. I midten af 1500-tallet havde de tre voivodskaber i Lillepolen (uden Siewierz og Spis) 922 romersk-katolske sogne, 205 byer og 5.500 landsbyer.[1]
Stedet for kronretten for den lillepolske provins var hovedsageligt i Lublin og Łuck (Lutsk), efter 1590 kun i Lublin, efter en kort periode i Lwów (Lviv), og igen efter 1768 kun Lublin.
De fire mest indflydelsesrige kongebyer, Kraków, Lwów, Lublin og Kamieniec Podolski, havde stemmeret under det kongevalg sammen med adelen.
Provinsen Lillepolen
[redigér | rediger kildetekst]Efter Lublinunionen i 1569 blev landene Røderusland, Volhynien, Podolien og Ukraine føjet til Kronen, der sluttede sig til provinsen Lillepolen. Som et resultat bestod Lillepolen af elleve voivodskaber, tre hertugdømmer og tre lande.[1]
- Bełz voivodskab (województwo bełzkie, Bełz [i dag Belz, Ukraine])
- Bracław voivodskab (województwo bracławskie, Bracław [Bratslav])
- Czernihów voivodskab (województwo czernichowskie, Czernihów [Tjernihiv])
- Kijów Tjernihiv (województwo kijowskie, Kijów [Kiev])
- Kraków Tjernihiv (województwo krakowskie, Kraków), sammen med hertugdømmerne Oświęcim, Siewierz, Zator og Ældstedømmet Spisz .
- Lublin voivodskab (województwo lubelskie, Lublin ), sammen med Łuków-landet ,
- Podlaskie voivodskab (województwo podlaskie, Drohiczyn )
- Podole voivodskab (województwo podolskie, Kamieniec Podolski [ Kamianets-Podilskyi ])
- Ruś voivodskab (województwo ruskie, Lwów [Lviv]), sammen med Chełm Land og Halicz Land ( Halych ),
- Sandomierz voivodskab (województwo sandomierskie, Sandomierz)
- Wołyń voivodskab (województwo wołyńskie, Łuck [Lutsk])
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Zygmunt Gloger (1900). Geografia historyczna ziem dawnej Polski (polsk). Kraków: Spółka Wydawnicza Polska. ISBN 83-214-0883-4. Arkiveret fra originalen 2009-09-19. Hentet 2015-02-05.
- ^ Henryk Wisner, Rzeczpospolita Wazów. Czasy Zygmunta III i Władysława IV. Wydawnictwo Neriton, Instytut Historii PAN, Warszawa 2002, page 26
- Prowincya Malopolska (Polonia Minor), beskrivelse af Zygmunt Gloger (link til hjemmeside)